Debat

We Do Democracy: Gå fra borgerind­dragelse til kommuneinddragelse

DEBAT: I en tid, der er præget af politikerlede, mistillid og ekkokamre, har der aldrig været mere behov for nye modsvar. Heldigvis vinder nye demokratimetoder frem, skriver partnerne i We Do Democracy.

Der er brug for alle parters kreativitet og optimisme til at genopfinde vores kollektive styresystemer og inddragelsesværktøjer, skriver Zakia Elvang (tv.) fra We Do Democrazy.
Der er brug for alle parters kreativitet og optimisme til at genopfinde vores kollektive styresystemer og inddragelsesværktøjer, skriver Zakia Elvang (tv.) fra We Do Democrazy.Foto: Rasmus Degnbol/We Do Democracy
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johan Galster og Zakia Elvang
Partnere og konsulenter, We Do Democracy

"Tillykke, du har vundet lodtrækningen om at deltage i den første borgersamling i København."

Det var det glade budskab, som vi kunne overbringe til 36 tilfældigt udvalgte københavnere en varm junidag 2019.

Stemmerne i telefonen lød forventningsfulde og rørte. To måtte fælde en tåre. Som borger oplevede man at være udvalgt af sin by. At ens stemme betød noget for politikerne og fællesskabet.

I en tid, der er præget af politikerlede, afmagt, mistillid, intolerance og ekkokamre, har der aldrig været mere behov for nye meningsfulde modsvar. Den gode nyhed er, at de nye progressive svar pibler frem.

Johan Galster og Zakia Elvang
Partnere og konsulenter, We Do Democracy

I en tid, der er præget af politikerlede, afmagt, mistillid og ekkokamre, har der aldrig været mere behov for nye meningsfulde modsvar.

Den gode nyhed er, at de nye progressive deltagelsesformater er der. Som borgersamlingen i København og helt aktuelt regeringens ambitiøse klimalov, der skal følges til dørs af et nationalt borgerting.

Det er et demokratisk nybrud og samtidig også en unik forpligtelse for os alle sammen til at indgå i en kvalificeret debat om kriterierne og designparametre for fremtidens deliberative formater, så de bliver meningsfulde for både borgere og politikere, mindsker afstand og sikrer øget demokratisk deltagelse.

Sammen skal vi undgå at stå tilbage med endnu en pseudodemokratisk syltekrukke om nogle år, fordi vi oversatte internationale formater for hurtigt i jagten på en demokratisk snuptagsløsning.

Storbyer verden over inspirerer
OECD lancerer i starten af 2020 den første evidensbaserede guideline til, hvordan man opfylder kriterierne for at drive et borgerting og i praksis anvender de nye deliberative metoder, der kan styrke demokratiet og borgernes medindflydelse på vores samfund.

Det demokratiske nybrud med et nationalt borgerting følger, efter at København og i det nye år Albertslund afprøver deliberative demokratimetoder som borgersamlinger. Derudover har Odense forsøgt sig med på et såkaldt borgerråd.

Der kan hentes rig inspiration fra storbyer som Toronto, London, Helsinki, Amsterdam, Gdansk, Berlin, Madrid og Paris, hvor bystyrer åbner dørene til borgerne på ny og afprøver en række progressive demokratiformater som citizens' assemblies, fluid democracy og delegative demokratiprocesser.

En hel delstat i Østbelgien har indskrevet borgersamlinger som en institutionel del af det repræsentative system.

Brug for demokrati-innovation
Vi har brug for demokrati. Det er der, hvor vi reflekterer, udvikler og beslutter løsninger for det samfund, som vi er en del af.

Det er den fælles muskel, som vi har over for tidens største udfordringer som klima og sammenhængskraft, som kalder på vores kollektive mobilisering, kræfter og ressourcer.

Demokratiet er både det institutionelle og styreformsorienterede og det hverdagsdemokratiske og leveformsorienterede.

Når vi står over for alvorlige tegn på en svag repræsentation, dalende legitimitet og lav mobiliseringskraft i det styreformsorienterede system, er det vigtigere end nogensinde at komplimentere og styrke det leveformsorienterede – den demokratiske samtale, deltagelse og mobilisering af borgerne i hverdagen.

Der er brug for demokrati-innovation. Brug for alle parters kreativitet, professionalisme og optimisme til at genopfinde vores kollektive styresystemer og inddragelsesværktøjer.

Gode forsøg i kommuner beriger værktøjskasse
Gode forsøg med §17,4 i en række af de danske kommuner har beriget vores værktøjskasse. Tiltag med samskabelse, hverdagsaktivisme og civilsamfund har givet os flere muskler.

Den aktuelle opblomstring af deliberative metoder trækker på internationale erfaringer og inspiration fra blandt andet Teknologirådets erfaringer med konsensuskonferencer.

Vi har tre vigtige ting på hjerte.

For det første må demokrati aldrig blive en konkurrence. Vi skal dele, og vi skal lære af andre.

Der er brug for at forene kræfterne i den danske demokratisektor – ikke sprede. Vi har aldrig haft større vækstlag og innovationskraft.

Samskabelse er ikke altid velegnet
For det andet er demokrati for vigtigt til akademisk infight. Som med al metode, organisering og proces er det afgørende, hvad formålet er, og hvilken opgave der skal løses. Jo større værktøjskasse, jo bedre.

Samskabelse er i nogle situationer vejen frem – og i andre bestemt ikke velegnet. Gør det klart for dig selv, din organisation og deltagere, hvornår et informationsmøde, et konsulterende eller et deliberativt format er velegnet.

Måske skal man vende det hele på hovedet og lade borgerne være de drivende – gå fra borgerinddragelse til kommuneinddragelse.

Og for det tredje er demokrati os alle sammen. Vores evne, lyst og deltagelse. Derfor er investering i kompetencer, tillid og kompetent borgerinddragelse afgørende.

Det er en fælles pligt at passe på borgernes tillid og sikre, at hver eneste interaktion altid efterlader os stærkere demokratisk til næste gang.

Dokumentation

Temadebat: Er borgerinddragelse en fornyelse af det nære demokrati eller pseudopolitik?

Flere kommuner eksperimenterer med borgerråd, borgerforslagsordninger og folkemøder for at inddrage borgerne.

Men kommunalpolitikere og fagfolk har delte meninger om, hvorvidt borgerinddragelse og samskabelse styrker det nære demokrati.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som skal debattere, hvorvidt borgerinddragelse og samskabelse er en fornyelse af det nære demokrati eller er en pseudopolitisk syltekrukke.

Her er aktørerne:
  • Anker Brink Lund, professor i medieledelse, Copenhagen Business School
  • Anne Tortzen, leder, Center for Borgerdialog
  • Henrik Hvidesten (V), borgmester, Ringsted Kommune
  • Jacob Torfing, professor i politik og offentlig forvaltning, Roskilde Universitet
  • Niels Nybye Ågesen, formand, Kommunaldirektørforeningen (Komdir)
  • Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
  • Peter Rahbæk Juel (S), borgmester, Odense Kommune
  • Roger Buch, kommunalforsker og forskningschef i statsvidenskab, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • Stig Holmelund Jarbøl, formand, Odense Kommunes første borgerråd, og rektor, HF & VUC Fyn
  • Zakia Elvang, partner og konsulent, We Do Democracy

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johan Galster

Demokratirådgiver og partner, We Do Democracy, stifter, Demokrati Garage, næstformand bestyrelsen, Østerbro Teater, bestyrelsesmedlem, Foreningen Demokrati Garage
cand.mag. i æstetik og kultur (Aarhus Uni. 1999)

Zakia Elvang

Ledende partner og demokratirådgiver, We Do Democracy Aps, medstifter og medejer, Demokrati Garage, advisory board medlem, Federation Innovation Democracy, bestyrelsesmedlem, DR, Copenhagen Phil og Wistifonden
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. og Leiden Uni., 1996)

0:000:00