Den nye patientforening bliver talerør for de op mod 250.000 danskere, der har en funktionel lidelse. Funktionel lidelse er en gruppe af sygdomme, hvor man har fysiske symptomer, der besværliggøre dagligdagen hos den sygdomsramte.
Det skriver Patientforeningen for Funktionelle Lidelser i en pressemeddelelse.
"I foreningen vil vi forsøge at forbedre behandlings- og undersøgelsesmulighederne for patienter med funktionelle lidelser. Alt for mange får lov at gå for længe, eller ender med at få den forkerte behandling. Der er eksempler på patienter, der fejlagtigt er blevet opereret for symptomer, der i virkeligheden skyldes en funktionel lidelse," udtaler formand for Patientforeningen for Funktionelle Lidelser, Michael Vind Lassen ifølge pressemeddelelsen.
Mange patienter med funktionelle lidelser har svært ved at møde op og deltage i arrangementer, hvorfor Patientforeningen for Funktionelle lidelser i høj grad vil benytte sig af sociale medier i kontakten med medlemmer og andre, som har en funktionel lidelse.
"Vi vil arbejde for bedre håndtering i det kommunale system, så patienter får en målrettet behandling og ikke bare bliver sendt rundt i systemet i årevis. Sygehusene skal kunne håndtere at tage hånd om både krop og psyke på en gang. En række tiltag er allerede i gang, men der er lang vej endnu," lyder det videre fra formand Michael Vind Lassen ifølge pressemeddelelsen.
Patientforeningens bestyrelse udgøres af personer, der er eller har været alvorligt ramt af en funktionel lidelse.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl


























