Kommuner i ny rapport: Stor frivilligsatsning styrker integrationen af flygtninge

EVALUERING: Stort flertal af kommuner mener, at frivillige kontaktpersoner har forbedret flygtninges netværk og øget deres kendskab til dansk kultur. Men manglen på hænder betyder, at flygtninge over hele landet står på venteliste til venskabsordningen.

Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors har styrket integrationen ved at mobilisere frivillige venner og venskabsfamilier til flygtninge over hele landet.

Det viser en rundspørge blandt danske kommuner i en ny evaluering af Venner viser vej-projektet, foretaget af LG Insight.

"Jeg tror, kommunerne kan se, at projektet styrker borgere med flygtningebaggrund," siger Sira Støhrmann, der er projektleder i Røde Kors.

Organisationen startede projektet i Røde Kors i 2016, og siden har Dansk Flygtningehjælp koblet sig på. De to organisationer har siden etableret dialog til kommunerne, så 95 ud af 98 kommuner visiterer nye borgere, der har fået opholdstilladelse til at få en frivillig ven eller en venskabsfamilie.

Siden har hele 7.100 fået en frivillig kontaktperson, som har hjulpet med alt fra affaldssortering, til hvordan man gebærder sig til et forældremøde.

Effekten har været markant, hvis man spørger kommunerne. 91 procent angiver, at flygtninge har fået styrket deres netværk, mens 85 procent vurderer, at de frivillige venner har øget flygtningenes kendskab til dansk kultur.

 

 

I Ikast-Brande Kommune nikker man genkendende til de positive resultater.

"Jeg er overbevist om, at dem, der har fået en dansk kontaktperson, har fået en bedre og bredere integration," siger Bjarne Nørgaard Jensen, der er leder af kommunens afdeling for Beskæftigelse og Integration. 

Han peger på, at en kommune ikke kan løfte integrationsopgaven alene. Der er behov for en hånd fra civilsamfundet.

"Vi kan sætte en ramme op, men vi er her 37 timer om ugen. De frivillige er der 24/7, hvad enten det er lørdag formiddag eller søndag eftermiddag. Det skaber jo en helt anden integration," siger han.

Bjarne Nørgaard Jensen har samtidig oplevet, at det ikke kun er voksne flygtninge, som har glæde af, at frivillige giver dem en genvej ind i det danske samfund. Også næste generation har nydt godt af projektet, mener Bjarne Nørgaard Jensen.

"Vi har også kunnet se, at kontaktpersonerne har betydet, at flere flygtningebørn er kommet ind i foreningslivet," siger han.

 Hos Røde Kors glæder man sig over kommunernes positive respons.

"Det bekræfter den fornemmelse, vi havde, men vi er selvfølgelig rigtig glade for de her resultater," siger Sira Støhrmann, der er projektleder i Dansk Røde Kors.

Flygtninge på venteliste
Der er imidlertid blevet hverdag igen. Og selvom projektet kører over det meste af landet, er der flygtninge på venteliste til en ven i mere end 30 kommuner, fordi der mangler frivillige. 

"Rekrutteringen er en udfordring," siger hun.

Projektet opstod i kølvandet på den massive tilstrømning af flygtninge i efteråret 2015, som fik tusindvis af danskere til at melde sig som frivillige.

"Jeg har tænkt meget over, om vi ville kunne gøre det her en gang til. For der var et momentum i forbindelse med flygtningekrisen, som gjorde, at det var muligt at mobilisere utroligt mange frivillige," siger Sira Støhrmann.

Venner viser vej skal samtidig til at genopfinde sig selv.

Da det gik vildest for sig, kom der mere end 20.000 spontane asylansøgere til Danmark. I 2018 faldt tallet til 3.500, og af dem fik godt 1.600 asyl.

Behovet for frivillige kontaktpersoner til nye borgere i Danmark er med andre ord blevet mindre. Derfor forsøger man nu at række ud til en ny målgruppe.

"Vi skal de kommende fire år arbejde med, hvordan vi kan nå ud til andre borgere med flygtningebaggrund, som har været her i længere tid. Vi tror også, mange i den gruppe ville have gavn af Venner viser vej," siger Sira Støhrmann.

Præcisering 10.03: Overskriften er justeret, så det fremgår, at det er kommunerne, som angiver, at Venner viser vej-projektet har gavnet integrationen.

Forrige artikel Nyt gratis undervisningsunivers til civilsamfundet Nyt gratis undervisningsunivers til civilsamfundet Næste artikel Uro hos Poul Due Jensens Fond fortsætter: Formand går efter få uger Uro hos Poul Due Jensens Fond fortsætter: Formand går efter få uger
Det danske paradoks: Vi glemte demokratiet i socialøkonomien

Det danske paradoks: Vi glemte demokratiet i socialøkonomien

SOCIAL ØKONOMI: For 150 år siden var Danmark en socialøkonomisk supersprinter. Vi stiftede kooperativer, andelsvirksomheder og forbrugerejede butikker, indtil det hele blev så selvfølgeligt, at vi glemte det, konkluderer ny forskning fra CBS. Nu genbesøger erhvervsdemokrater deres fortid.