Fem aktører: Demokratiet er ikke et hus, der kan repareres. Det er et hjem, vi må skabe sammen

Paul Natorp, Louise Buch Viftrup og Mohamed Hamouti m.fl.
Se alle afsendere i faktaboks
Demokratiet i Danmark er et hus med revner i fundamentet. Det viser Magtudredningen 2.0, der beskriver et demokrati, som er ved at smuldre i bunden:
Mange borgere oplever i stigende grad afmagt, svigtet tillid og afstand til de beslutninger, som former deres hverdag.
Vi er fem aktører fra forskellige dele af landet, der har sat os for at gøre noget ved det.
Med projektet "Demokratiske Nabolag", støttet af Velux Fonden, vil vi de næste tre år arbejde for at styrke det demokratiske engagement blandt dem, der ofte står udenfor.
- Louise Buch Viftrup, boligsocial leder, Gellerup/Toveshøj
- Anne Schødts, innovationschef, Vejle Kommune
- Rikke Rørbeck Holmslykke, vicebiblioteksleder, Holbæk Bibliotekerne
- Mohamed Hamouti, boligsocialleder, Værebro Park
- Paul Natorp, forperson, Sager der Samler.
Alle er samarbejdspartnere i projektet Demokratiske Nabolag, som er støttet af Velux Fonden.
Åbn de demokratiske fællesskaber
Vi møder dem hver dag i vores nabolag: Unge, der ikke føler sig hørt; minoritetskvinder, der skal kæmpe ekstra for at blive taget alvorligt; ældre, der mangler adgang til digitale tjenester; og mennesker, der ganske enkelt ikke tror, at deres stemme betyder noget.
I Gellerup, Værebro, Vestbyen i Vejle og Jyderup genkender vi denne virkelighed.
Her er mennesker, som gerne vil engagere sig, men som møder modstand i form af komplicerede regler, manglende imødekommenhed, negative forventninger og social stigmatisering.
De engagerer sig ofte i trygge, nære grupper, men ikke i de større demokratiske fora.
Den første opgave i et velfungerende demokrati er at inkludere og mægtiggøre borgerne. Og her kan vi hjælpes ad.
Vi er nemlig overbeviste om, at nøglen til forandring findes i hverdagen. Ikke kun i byrådssalen eller på Christiansborg, men i skolen, på biblioteket, i boligforeningen og i fodboldklubben.
Her kan vi alle tage ansvar for det, vi kalder "demokratisk værtskab". Det handler om at invitere folk ind, bakke dem op og styrke deres mod til at handle.
Demokratisk værtskab udøves af mange: Lærere, biblioteksansatte, boligsociale medarbejdere, pædagoger, trænere og foreningsfrivillige.
Vi har kontakt med de borgere, der savner stemme og indflydelse. Ved at arbejde sammen på tværs af nabolaget kan vi lukke flere demokratiske fællesskaber op og give flere en stemme.
Et demokratisk hus med tre etager
Vi ser demokratiet som et hus med tre etager.
Underetagen i huset er at høre til. Her starter alt. Hvis man ikke føler sig set, hørt og respekteret, deltager man ikke. Underetagen handler om fællesskab og tilknytning. Om at føle, at "jeg er en del af dette samfund".
Ved at arbejde sammen på tværs af nabolaget kan vi lukke flere demokratiske fællesskaber op og give flere en stemme.
Se afsendere i faktaboksen
Mellemetagen er relationer. Når vi hører til, tør vi danne forbindelser. Også med dem, vi er uenige med, og med potentielle allierede – andre borgere, embedsfolk og politikere. Her bliver demokratiet levende, fordi vi får adgang til den demokratiske samtale.
Først i øverste etage kommer handling. Når relationerne er stærke, kan vi handle – og finde veje til at tage medansvar.
Det kan både ske i de uformelle rum, hvor vi kan organisere os lokalt, måske starte en forening eller måske ligefrem en bevægelse. Eller det kan være i demokratiets formelle rum, hvor vi kan skrive et læserbrev, deltage i en høring, søge foretræde i byrådet eller invitere politikere til dialog.
Når vi vil styrke demokratiet, starter vi ofte med handlingen og glemmer fundamentet. Vi taler om institutionelle reformer og medier, og det er vigtigt. Men vi glemmer den nederste etage: Følelsen af at høre til. For demokrati er også et fællesskab.
Demokratiet udvikles ved aktiv deltagelse
Vi har allerede set, hvordan små skridt kan gøre en stor forskel. Bydelsmødrene i Gellerup havde mistet tillid til demokratiet, fordi de følte sig som en brik i andres spil, presset af krav og uden mulighed for at gøre deres stemme gældende.
Med hjælp fra en boligsocial medarbejder rakte de alligevel ud til lokale politikere og blev lyttet til. Det gav dem mod til at deltage og følge med i lokalpolitik.
En borger, der følte sig uden for det digitale samfund, blev støttet i at danne et fællesskab for andre i samme situation.
Det voksede til en forening, hvor medlemmerne hjælper hinanden med at leve et liv uden smartphones og computere.
Nøglen til et demokrati i udvikling ligger i at give plads til dem, der ellers føler sig udenfor.
Se afsendere i faktaboksen
Små revner blev repareret, fordi nogen bakkede op.
Vi tror på, at nøglen til et demokrati i udvikling ligger i at give plads til dem, der ellers føler sig udenfor.
Ikke bare gennem repræsentation i byråd og Folketing, men gennem aktiv deltagelse i hverdagen.
Med støtte fra Velux Fonden vil vi derfor samle lokale alliancer af skoler, biblioteker, boligorganisationer og foreninger i de fire nabolag, hvor vi har hjemme.
Vi vil samarbejde om at styrke det demokratiske værtskab og gøre demokratiet levende i hverdagen.
Vi spørger: Hvor i vores byer skaber vi adgang til medborgerskab? Hvordan får flere følelsen af at høre til? Og hvordan siger vi ja, når nogen vil noget – også selvom det ikke umiddelbart passer ind?
For demokratiet er ikke blot et hus, der skal repareres. Det er et hjem, vi skal skabe sammen.
Artiklen var skrevet af
Paul Natorp, Louise Buch Viftrup og Mohamed Hamouti m.fl.
Se alle afsendere i faktaboks
Omtalte personer

Louise Buch Viftrup
Bestyrelsesformand, Danmission, boligsocial chef, Brabrand Boligforening

Anne Schødts
Innovationschef, Vejle Kommune, direkør, Spinderihallerne, Fhv. chefkonsulent, Genitor, udviklingschef, Kolding Kommune, ledelseskonsulent, Energinet.dk

Paul Natorp
Medstifter, forperson, Sager der Samler
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Amnesty: Vores frihed kan ikke længere tages for givet
- Foreningsleder: Giv alle danskere fri på grundlovsdag
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Krige og katastrofer kan forene forsikringsbranchen, fonde og civilsamfundet i nyt interessefællesskab

























