Bliv abonnent
Annonce

Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse

"80 procent af min ledelse er kommunikation," siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, her ved uddelingen af en pris som Årets Førstehjælper. 
"80 procent af min ledelse er kommunikation," siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, her ved uddelingen af en pris som Årets Førstehjælper. Foto: Marie Louise Munkegaard/Røde Kors
1. oktober 2019 kl. 05.00

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed

Ildsjæle er primadonnaer, og det skal man holde sig for øje som leder i organisationer, der har mange ildsjæle ansat.

Den melding kommer fra forsker og forfatter til flere bøger, heriblandt 'Primadonnaledelse', Helle Hein.

”Primadonnaer er grundlæggende virkelig irriterende og hysteriske, når de bliver udsat for forkert ledelse. Men når de bliver udsat for fornuftig ledelse, er de blide som lam,” siger hun i andet afsnit af Altingets podcast om ledelse i civilsamfundet, Sektor 3.  

Helle Hein understreger, at udtrykket primadonna er kærligt ment. En primadonna er i hendes begrebsverden et menneske, som er dybt engageret i en højere sag og opfatter sit arbejde som et kald.

Den livsindstilling gør denne type medarbejdere til en gave, når blot man som leder formår at motivere dem, forklarer hun.

”Fornuftig ledelse vil være, at man stiller sig op på ølkassen og kommer med en meningsskabende fortælling om, hvilken forskel vi gør. Det er simpelthen det væsentligste ledelsesredskab overhovedet,” siger Helle Hein og tilføjer:

”Min erfaring er, at der er så mange ledere, der forsømmer netop det.”

Den køber Anders Ladekarl ikke. Som generalsekretær for Dansk Røde Kors er han topchef for en hel organisation fuld af ildsjæle. Og langt størsteparten af hans ledelse foregår fra ølkasser i form af medier, sociale medier og fysiske platforme.

”80 procent af min ledelse er kommunikation om, hvorfor vi er der, og hvilken forskel vi gør. Så det der why er en vigtig ledelsesting at gøre klart for medarbejderne,” siger Anders Ladekarl.

Han pointerer, at en organisation som Røde Kors er i konstant bevægelse. Og det nødvendiggør en konstant kommunikation med medarbejderne.

”Det er vigtigt at vise, hvad det næste why er – hvad er det næste mål, vi skal nå. Og det ændrer sig hele tiden. Det er supervigtigt at få kommunikeret,” siger Anders Ladekarl.

Diskussionen om, hvordan man leder ildsjæle – og undgår, at ilden brænder ud – fortsætter i podcasten Sektor 3. Abonner på serien i iTunes, eller hør den på Soundcloud.  

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed


Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026