Professor revser ledelsen i LGBT Danmark: De har handlet uansvarligt

Ledelsen i LGBT Danmark har svigtet sin opgave ved ikke at geare organisationen til at håndtere de udfordringer, den står over for. Det vurderer CBS-professor og ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han mener, det er uansvarligt at basere en organisation i voldsom økonomisk vækst på frivillig ledelse.

"Det er ikke rettidig omhu, når man ikke etablerer rammerne for at håndtere så store projektmidler. Du kan ikke arbejde et andet sted og samtidig drive så stor en forening godt," siger han.

En gruppe nuværende og tidligere ansatte har samlet opbakning fra en kreds af medlemmer af LGBT Danmark til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes søndag 12. maj.

Her vil den siddende topledelse, Henrik Hynkemejer og Peder Holk Svendsen, blive mødt af et mistillidsvotum. Der er "manglende kompetencer i den nuværende landsledelse," skriver initiativtagerne, som kræver nyvalg til landsledelsen. 

Hvis ledelsen ikke formår at opfange de signaler og tolke dem som et behov for at udvikle deres kompetencer eller uddelegere til andre, så vil der komme flere og flere kontroverser.

Signe Vikkelsø
Professor mso, CBS

Utilfredsheden bunder i høj grad i, at LGBT Danmark på få år er vokset eksplosivt, uden at det organisatoriske setup er fulgt med. Tilbage i 2013 omsatte LGBT Danmark for blot 1,6 millioner kroner. I 2019 budgetterer organisationen med indtægter på næsten 10 millioner kroner. Alene fra 2015 til 2016 steg organisationens indtægter fra omkring to til næsten seks millioner kroner.

Alligevel ansatte man først i slutningen af 2018 en chef for sekretariatet, som indtil da blev ledet af den frivillige generalsekretær Henrik Hynkemejer.

Når du vokser fra godt to millioner kroner i indtægter i 2015 til godt seks millioner kroner i indtægter i 2016, så har du brug for en professionel og lønnet ledelse. Andet er uansvarligt.

Steen Hildebrandt
Professor, CBS

"Når du vokser fra godt to millioner kroner i indtægter i 2015 til godt seks millioner kroner i indtægter i 2016, så har du brug for en professionel og lønnet ledelse. Andet er uansvarligt. Her har ledelsen sovet i timen - også selvom de er frivillige," siger Steen Hildebrandt.

Professor: Ledelsen burde have sat farten ned
Netop i en brydningstid har organisationen ekstra brug for stærk og synlig ledelse, lyder det.

"Det er en lille organisation, som på kort tid eksploderer i vækst. Kulturen, professionalismen, kompetencerne og systemerne kan ikke følge med, når du vokser så hurtigt og fastholder en frivillig ledelse. Intet er gearet til den vækst og størrelse og dermed de krav, som det stiller til ledelsen," siger Steen Hildebrandt.

Ifølge generalsekretær Henrik Hynkemejer og forperson Peder Holk Svendsen har organisationen manglet driftsmidler til at ansætte en sekretariatschef.

Det fritager dem dog ikke fra ansvar, mener Steen Hildebrandt. Han peger på, at man burde have vækstet i et mere roligt tempo.

"Du skal søge midler i det omfang, du kan håndtere dem. Og noget tyder på, at ledelsen har været for ivrig og ikke sikret sig, at der fulgte penge med til at drive et professionelt sekretariat," siger han og fortsætter:

"LGBT Danmarks størrelse kræver en lønnet ledelse, der kan sikre størst effekt i projekterne, god sammenhængskraft hos ansatte og frivillige og dermed sikre et sundt arbejdsmiljø."

Altinget ville gerne have spurgt topledelsen i LGBT Danmark, hvad de mener om Steen Hildebrandts kritik. Men de er ikke vendt tilbage med svar på Altingets henvendelse.

Generalsekretær Henrik Hynkemejer har dog tidligere medgivet, at organisationens vækst gik for stærkt.

“Når jeg ser tilbage, skulle vi nok have sagt nej til nogle af de engagerede projektledere, selvom det er svært. For organisationen har ikke været gearet til at vokse så hurtigt," sagde han i denne artikel.

Klassisk problemstilling
Ifølge organisationsekspert, professor MSO Signe Vikkelsø er LGBT Danmarks krise ikke usædvanlig. Hun er leder af Institut for Organisation på CBS og forsker blandt andet i organisationsændringer og forandringsledelse.

”Det er en helt klassisk problemstilling, hvor en organisation vokser og kommer ind i en ny fase, hvor der skal tages andre beslutninger end dem, der var med til at skabe organisationen. Det kræver en ny type ledelse,” siger Signe Vikkelsø.

En organisation bliver typisk startet af entreprenante ildsjæle, som kaster al deres entusiasme og begejstring ind i projektet. Men på et tidspunkt er ildhu og idérigdom ikke længere nok. Og her skal ledelsen være opmærksom på nødvendigheden af et gearskifte, fortæller Signe Vikkelsø.

”Man får brug for en ledelse, der stadig kan begejstre og få opbakning til det, der var grunden til at starte organisationen. Men man skal også have sat ting på skinner – sørge for, at opvasken bliver taget, at der er printerpapir og ordentlige stole at sidde på,” siger Signe Vikkelsø.

Det kræver enten, at den siddende ledelse er opmærksom på sine egne mangler og udvikler sine kompetencer, eller at man henter helt nye kompetencer ind i organisationen.

”Ofte vil det være en ny leder, der overtager og fører organisationen ind i konsolideringsfasen. En, der kan se behovet for at få organisationen til at hænge sammen som organisation og ikke bare som en bevægelse,” siger Signe Vikkelsø.

Gode ledere opfanger signalerne
Ganske ofte bevæger organisationer i hastig udvikling sig ind i en decideret ledelseskrise. Men krisen behøver ikke nødvendigvis at blive voldsom, understreger Signe Vikkelsø.

”Når det går godt, er det noget med, at medarbejderne vil have hæve-sænke-skriveborde eller nye stole i stedet for sækkestole – altså nogle ret lavpraktiske krav om en bedre strukturering. De gode ledere opfanger det og begynder at supplere deres ledelse,” siger Signe Vikkelsø og fortsætter:

”Men det er klart, hvis ledelsen ikke formår at opfange de signaler og tolke dem som et behov for at udvikle deres kompetencer eller uddelegere til andre, så vil der komme flere og flere kontroverser og mere konflikt, fordi der er et pres for, at problemerne skal løses.”