Tuborgfondet: Vi ønsker at støtte et bedre arbejdsmiljø i ngo-branchen

Flere ansatte i ngo-branchen beskriver i Altinget, hvordan de oplever et arbejdsmiljø, hvor arbejdsrelateret stress og mangel på balance mellem arbejde og privatliv bliver normen.
Det er naturligvis ikke en holdbar situation, og som fond er vi optagede af, hvordan vi kan støtte bedst.
Usikkerhed og rolleuklarhed er skidt for arbejdsmiljøet. Derfor er åbenhed essentielt.
Kan det virkelig passe, at når man arbejder for en sag og/eller har en målgruppe, som har det slemt og ofte værre end en selv, skal man som medarbejder finde sig i mere?
Nej vel - eller ja selvfølgelig?
Har du holdninger eller ideer til, hvordan man kommer den særlige ngo-whataboutism til livs, eller synes du måske, problemet er et helt andet, så hører vi gerne fra dig.
Skriv til katja@altinget.dk.
For der eksisterer en åbenlys asymmetri i magtforholdet mellem ansøgere og fond, og derfor hviler der også et stort ansvar på os som fond til at skabe et trygt samtalerum, hvor der er plads til tvivl.
Tal åbent om formål
For nylig deltog jeg i en konference for vækstlaget arrangeret af Kulturens Selvstændige, hvor blandt andet spillesteder, kulturhuse og ungdomsorganisationer fra hele landet var repræsenteret.
Jeg deltog i en workshop om kulturorganisationers levedygtighed og finansieringspotentialer.
Det udviklede sig til en åben og ærlig samtale blandt deltagerne om de udfordringer, der kan følge med, når man er afhængig af fondsmidler.
Som en af deltagerne sagde efterfølgende: "det var som om, vi gik lidt mere lettede og optimistiske ud af rummet."
Flere organisationer gav for eksempel udtryk for, at de skriver ansøgninger, der svarer til, hvad de antager, fondene forventer. Og at de kan være nervøse for at dele tvivl om ambitionsniveau og forankring af projekter.
Det blev endnu engang tydeligt, at hvis vi skal sikre gode arbejdsforhold og samtidig vellykkede projekter, er der er brug for, at fonde og aktører i civilsamfundet i endnu højere grad taler åbent om formål og forventninger.
Kan ikke støtte alles drift
Dernæst skal vi sammen finde den rigtige balance mellem handling, afvikling og udvikling i konkrete projekter.
Aktiviteter som workshops, debatter og events kan skabe sammenhold, energi og masser af god erfaring. Men ofte er der også brug for en langsigtet plan og en styrket organisering.
Det er vigtigt, at vi som fonde ikke bliver set som dem, der sidder på toppen af et hierarki.
Mathias Findalen
Programansvarlig, Tuborgfondet
Vores bevillingsmodtagere i civilsamfundet oplever dog ofte, at prioritering er vanskelig, og at det kan være svært at finde tid til for eksempel langsigtet udvikling.
I Tuborgfondet støtter vi ikke drift i traditionel forstand.
Som ansøgerdrevet fond med flere hundrede bevillinger om året, kan vi ikke sikre alles kontinuerlige drift. Og vi er heller ikke sikre på, at det ville gavne organisationerne.
Men vi vil gerne med en bevilling give plads til organisationsudvikling. For eksempel støttede vi Talerskolen Røst, så de sideløbende med events og aktiviteter kunne bruge en del tid og ressourcer på at udvikle og styrke organisationen.
Røst giver stadig unge mod til at skrive og holde stærke, personlige taler, men talerskolen er nu en selvstændig forening med en klar markedsposition og nye partnerskaber under opbygning.
Lignende bevillinger har vi også givet til blandt andet Mino DK, Ung Kult, Station og Dfunk.
Videndeling er i den sammenhæng vigtigt at fremhæve. Og for os i Tuborgfondet er det for eksempel afgørende at få adgang til den indsigt og de ideer, som findes derude – fra unge og fra organisationer, der arbejder med unge.
Fonde er partnere i en fælles proces
Det er vigtigt, at vi som fonde ikke bliver set som dem, der sidder på toppen af et hierarki, men som partnere i en fælles proces, hvor vi kan dele erfaringer og sammen blive klogere.
I Tuborgfondet vil vi også gerne være med til at øge videndeling også på tværs af foreninger, ngo'er og organisationer i civilsamfundet.
Et eksempel på det er et gratis udviklings- og kompetenceforløb, vi har udviklet sammen med Socialt Udviklingscenter Sus og Mobilize.
Desuden bringer vi projektledere sammen til netværk og erfaringsdeling og bruger evaluering som et værktøj til fælles læring i større projekter.
Hvis projekter får den støtte, de har brug for – ikke bare økonomisk, men også gennem læring og udvikling – kan vi forhåbentlig i højere grad undgå de beskrivelser af et udfordret arbejdsmiljø, som Altinget har bragt på det seneste.
Der eksisterer et vedvarende paradoks mellem fondes forventning til projekters levedygtighed og organisationers muligheder for at realisere levedygtige projekter.
Lad os forsøge ikke at se det som en hindring, men som et mulighedsrum, vi kan udforske sammen.
Der vil være bump på vejen i de fleste projekter, men det er netop her, vi alle sammen har mest at lære – hvis vi både lykkes med at tale åbent om dem og handle i fællesskab.





























