Frivilligrådet: Der er stadig brug for bedre ledelse i den frivillige socialsektor

For tiden ser vi flere sager i medierne om udfordrede bestyrelser, fra de helt tunge sager om bestyrelsesmedlemmer, der smides på porten eller stævnes for millioner, til de lidt lettere som dem, der skildres så levende i tv-serien 'Balladen i Kolonihaven'.
Det understreger et behov, vi i frivilligsektoren har kendt til længe: Der skal mere fokus på god ledelse i bestyrelserne i vores frivillige foreninger, hvis vi som samfund skal trække endnu mere på det frivillige arbejde.
En stærk og kompetent bestyrelse er grundlaget for en sund forening.
Anna Bjerre
Formand, Frivilligrådet
Anbefalingerne for god bestyrelsesledelse, der går under navnet 'Good Governance', som Frivilligrådet lancerede i 2021, er heldigvis slået igennem i store dele af sektoren. En ny undersøgelse fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde viser, at 63 procent af foreningerne med to eller flere ansatte kender til anbefalingerne, og knap halvdelen arbejder aktivt med dem.
Det er rigtig godt, men vi er langt fra i mål. Og uden den fortsatte støtte til at udvikle og udbrede anbefalingerne er der endnu længere vej i mål.
Ingen strategi for rekruttering
En ting er at kende til Good Governance, noget andet er at få implementeret anbefalingerne og styrket bestyrelsen med de rette folk.
Center for Frivilligt Socialt Arbejdes undersøgelse viser, at 42 procent af de små og mellemstore foreninger har en egentlig strategi for rekruttering af bestyrelsesmedlemmer, mens det gælder for 50 procent af de store.
Der er altså stadig mange foreninger, som ikke arbejder systematisk for at få de rigtige kræfter ombord.
Opkvalificeringen af bestyrelsesmedlemmer er også en udfordring – især for de mindre foreninger. Her er det kun 35 procent, der tilbyder kurser eller oplæring, mens 51 procent af store foreninger tilbyder det samme.
Det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmer får den nødvendige oplæring og støtte, så de kan løfte opgaven – og ikke kun i de store foreninger.
I Frivilligrådet opfordrer vi derfor til, at vi som samfund styrker fokus på både rekruttering, opkvalificering og udbredelsen af god bestyrelsesledelse og anbefalingerne for Good Governance.
Vi ved, det virker. Og en stærk og kompetent bestyrelse er grundlaget for en sund forening.
Del af ny finansieringsmodel
Det er netop det, vores civilsamfund har brug for i en tid, hvor der er lagt op til, at de frivillige skal spille en endnu større rolle i vores velfærdssamfund.
Uden midler til at fortsætte arbejdet risikerer vi, at udbredelsen af anbefalingerne ryger af sporet.
Anna Bjerre
Formand, Frivilligrådet
Både Frivilligrådet og Center for Frivilligt Socialt Arbejde har på forskellige måder arbejdet med Good Governance siden 2018. Vi har været i tæt dialog med foreningerne, evalueret, rettet til og samlet viden om, hvad der skal til for at understøtte bestyrelserne bedst muligt.
Det vil vi gerne blive ved med, for det er netop dette lange, seje træk, der er brug for.
Men det kræver, at vi som samfund investerer i den infrastruktur, der skal understøtte foreningerne og udvikle tværgående redskaber som Good Governance.
Infrastrukturen skal prioriteres, når arbejdet for en mere transparent og retfærdig fordeling af SSA-puljen går i gang i 2025.
Uden midler til at fortsætte arbejdet risikerer vi, at udbredelsen af anbefalingerne ryger af sporet, og et omfattende arbejde og en stor viden går tabt.
Lad os arbejde for at skabe bæredygtige, stærke bestyrelser, der kan stå på mål for de store opgaver, de har. Og for at undgå, at vi igen og igen ser sager i medierne om problematisk bestyrelsesarbejde.




















