RådgivningsDanmark: Krav til ngo'er er nødvendige for, at frivillige kan levere sociale indsatser af høj kvalitet

Klagerne er heldigvis få, så de akkrediterede rådgivninger lytter også systematisk til brugerne gennem brugerevalueringer, hvilket er til rådgivernes erfaringer, til relevant forskning med mere.

Herigennem bliver praksis løbende justeret i forhold til den samlede feedback. Det er hele ideen med RådgivningsDanmarks kvalitetsmodel og det kvalitetsløft, som vi arbejder med.  

Høj kvalitet uden om det offentlige

Jeg oplever ikke et generelt politisk ønske om at trække en myndighedslogik ned over civilsamfundet.

Men jeg kan som sagt godt forstå bekymringen for, at det kan ske alligevel, hvis vi ikke lover hinanden i partnerskabet mellem den offentlige velfærd og de civile tilbud, at vi vil gøre noget andet. Som Marlene Harpsøe skriver: "Vi skal være gode til at samarbejde". 

I det samarbejde er det afgørende, at civilsamfundet får lov til at vise, at det selv kan stille garanti for kvaliteten af sine indsatser.

Det må bare ikke være krav, der medfører, at de civile sociale indsatser skal opføre sig som myndigheder over for brugerne, for så forsvinder den tillid, brugerne har til civilsamfundet.

Sabine Elm Klinker
Direktør, RådgivningsDanmark

Når flere og flere organisationer går sammen i RådgivningsDanmark om den fælles standard for de sociale organisationers rådgivningstilbud, er det et udtryk for, at civilsamfundet handler på nødvendigheden af at skabe en uafhængig og fagligt funderet kontrol med tilbuddene til nogle af de mest sårbare mennesker i det danske samfund.

Et ansvarligt civilsamfund handler på den måde for at kunne bevare sin legitimitet som det sted, hvor alle brugere kan henvende sig trygt uden om det offentlige system og samtidig blive mødt af høje faglige og etiske kvalitetsstandarder.  

Staten kan godt stille krav til de civilsamfundsorganisationer, den skal finansiere eller samarbejde med, for eksempel som en del af kriterierne i den nye model for en stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet.

Det må bare ikke være krav, der medfører, at de civile sociale indsatser skal opføre sig som myndigheder over for brugerne, for så forsvinder den tillid, brugerne har til civilsamfundet, som dug for solen. 

Mere end kontrol

De krav, vi stiller i civilsamfundet til vores indsatser, og den proces, der tilrettelægges i forlængelse af kravene, skal samtidig kunne bruges til andet og mere end ren kontrol.

Kravene skal være del af en udviklingsproces i de sociale indsatser, som motiverer til og understøtter den faglige refleksion og samtale i de frivilliges indsatser.

At fremme en sådan faglig samtale er også en vej til at sikre løbende forbedring og styrkelse af praksis, så brugerne møder høj kvalitet. 

Hvis jeg i den forbindelse skulle ønske mig noget fra politisk hold, ville det være et overordnet krav til de organisationer, det offentlige enten finansierer eller indgår konkrete samarbejder med, om at man prioriterer løbende kvalitetskontrol og -udvikling gennem en af branchens egne ordninger – for eksempel akkrediteringsordningen hos os i RådgivningsDanmark.  

Jeg vil til gengæld ikke anbefale, at man indfører offentlig kontrol eller tilsyn med hele det brede civilsamfund.