Kira West: Tilsyn med ngo'ers sociale tilbud vil styrke sikkerhedsnettet for de udsatte

Men som i stedet lander uden for det lovbestemte hjælpesystem, hvor der sjældent er ressourcer, rammer og kompetencer til at varetage deres hjælpebehov. Og hvor der heller ikke er krav om tilsyn og kvalitetskontrol.  

Krav om tilsyn eller akkreditering 

Vi skal ikke have et parallelt, alternativt behandlingssystem i civilsamfundet, hvor der – som Landsforeningen Spor så rigtigt påpeger – både mangler retssikkerhed og forudsætninger og rammer for den rette visitation, kvalitet, kapacitet, geografisk dækning og meget andet. Det bliver det vilde vesten, som Helle Cleo Borrowman skriver, og det dur ikke. 

I stedet skal vi arbejde for et sammenhængende hjælpesystem, der virker for alle, der har ret og behov – og dét kan civilsamfundsorganisationerne hjælpe med. De kan tale deres målgruppers sag, og de kan oplyse om rettigheder og hjælpe og støtte deres brugere i kontakten med hjælpesystemet. 

På den måde er civilsamfundet både en vigtig del af og en vigtig forudsætning for et sammenhængende hjælpesystem. 

Ud over de meget udsatte mennesker, som civilsamfundet griber fra og for hjælpesystemet, møder de også mennesker, som ikke er i målgruppe for lovbestemt behandling eller støtte, men som kan være meget psykisk sårbare alligevel.

Her stiller civilsamfundet sig til rådighed, ofte med rådgivning og terapi med frivillige eller lønnede ansatte med eller uden faglig baggrund.  

I de tilfælde er vi enige i, at der er tale om indsatser, som skal omfattes af krav til tilsyn eller akkreditering, klageadgang og så videre, som Landsforeningen Spor foreslår.

På samme måde skal man forholde sig til behovet for geografisk dækning, tilgængelig vejledning og oplysning om tilbuddene. 

Vi bør ikke dæmonisere tilsyn

En anden af civilsamfundsorganisationernes store styrker er, at de ikke bare lapper huller, men også udvider hjælpesystemet rundt om det lovbestemte hjælpesystem – både i den ene og den anden ende og på siden. 

Det er vigtigt, at vi ikke dæmoniserer tilsyn og kvalitetskontrol. Tilsyn er godt. Det er til for vores sårbare og udsatte medmenneskers skyld. 

Kira West
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

I den ene ende forebygger de, at sårbarhed bliver til udsathed med rådgivning og fællesskaber. I den anden ende står de klar efter indlæggelser, fængselsophold eller herbergsophold for at undgå, at tilværelsen tipper igen. Og på siden er de dem, der kan supplere den medicinske behandling i psykiatrien med aktiviteter i naturen, kunst, besøg i fængslet og meget andet. 

Og det er blandt disse mange og meget forskellige indsatser og aktiviteter, vi skal holde tungen lige i munden, når vi taler om kvalitetskrav og tilsyn. 

Det er klart, at man kan gøre slemt værre, hvis man arbejder med meget sårbare og udsatte mennesker uden at vide nok om, hvad man har med at gøre, og hvis der ikke stilles krav til faglighed, kvalitet og lignende.  

Derimod er der mange fællesskabsaktiviteter og lignende, som slet ikke har samme tyngde, og hvor det ikke er nødvendigt at stille høje krav til blandt andet fagligheden.

Det må derfor være en vurdering af indsatserne og deres målgrupper, der afgør kravene til dem.

Og dét skal være en integreret del af en kommende model for finansiering af civilsamfundet, hvor RådgivningsDanmarks akkrediteringsordning helt oplagt kan tænkes ind i den del af modellen, der handler om sikring af kvaliteten.  

Samtidig vil vi anbefale fonde og andre, der finansierer eller medfinansierer sådanne indsatser, at stille tilsvarende krav. 

Det er vigtigt, at vi ikke dæmoniserer tilsyn og kvalitetskontrol. Tilsyn er godt. Det er til for vores sårbare og udsatte medmenneskers skyld.