Bliv abonnent
Annonce
Debat

Kira West: Tilsyn med ngo'ers sociale tilbud vil styrke sikkerhedsnettet for de udsatte

En af civilsamfundsorganisationernes store styrker er, at de lapper nogle af hullerne i hjælpesystemet og på den måde bliver et ekstra sikkerhedsnet, når andre svigter eller slipper, skriver Kira West.
En af civilsamfundsorganisationernes store styrker er, at de lapper nogle af hullerne i hjælpesystemet og på den måde bliver et ekstra sikkerhedsnet, når andre svigter eller slipper, skriver Kira West.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
20. januar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det sker for ofte, at udsatte mennesker ikke får den indsats, de har behov for, fordi hjælpesystemet ikke er indrettet godt nok til dem.  

Som Landsforeningen Spors forperson, Helle Cleo Borrowman, skriver i denne temadebat, bliver de i stedet grebet af civilsamfundsorganisationer, selv om de burde få og har ret til en specialiseret indsats under Service- og Sundhedsloven. 

En af civilsamfundsorganisationernes store styrker er, at de lapper nogle af hullerne i hjælpesystemet og på den måde bliver et ekstra sikkerhedsnet, når andre svigter eller slipper. Men ofte griber de mennesker, som er meget sårbare eller udsatte.

Mennesker, som for eksempel har svære traumer, psykiske lidelser og afhængighed af rusmidler. Mennesker, som har specialiserede hjælpebehov og er i målgruppen for lovbestemte indsatser, for eksempel i psykiatrien.

Læs også

Men som i stedet lander uden for det lovbestemte hjælpesystem, hvor der sjældent er ressourcer, rammer og kompetencer til at varetage deres hjælpebehov. Og hvor der heller ikke er krav om tilsyn og kvalitetskontrol.  

Krav om tilsyn eller akkreditering 

Vi skal ikke have et parallelt, alternativt behandlingssystem i civilsamfundet, hvor der – som Landsforeningen Spor så rigtigt påpeger – både mangler retssikkerhed og forudsætninger og rammer for den rette visitation, kvalitet, kapacitet, geografisk dækning og meget andet. Det bliver det vilde vesten, som Helle Cleo Borrowman skriver, og det dur ikke. 

I stedet skal vi arbejde for et sammenhængende hjælpesystem, der virker for alle, der har ret og behov – og dét kan civilsamfundsorganisationerne hjælpe med. De kan tale deres målgruppers sag, og de kan oplyse om rettigheder og hjælpe og støtte deres brugere i kontakten med hjælpesystemet. 

På den måde er civilsamfundet både en vigtig del af og en vigtig forudsætning for et sammenhængende hjælpesystem. 

Ud over de meget udsatte mennesker, som civilsamfundet griber fra og for hjælpesystemet, møder de også mennesker, som ikke er i målgruppe for lovbestemt behandling eller støtte, men som kan være meget psykisk sårbare alligevel.

Her stiller civilsamfundet sig til rådighed, ofte med rådgivning og terapi med frivillige eller lønnede ansatte med eller uden faglig baggrund.  

I de tilfælde er vi enige i, at der er tale om indsatser, som skal omfattes af krav til tilsyn eller akkreditering, klageadgang og så videre, som Landsforeningen Spor foreslår.

På samme måde skal man forholde sig til behovet for geografisk dækning, tilgængelig vejledning og oplysning om tilbuddene. 

Vi bør ikke dæmonisere tilsyn

En anden af civilsamfundsorganisationernes store styrker er, at de ikke bare lapper huller, men også udvider hjælpesystemet rundt om det lovbestemte hjælpesystem – både i den ene og den anden ende og på siden. 

Det er vigtigt, at vi ikke dæmoniserer tilsyn og kvalitetskontrol. Tilsyn er godt. Det er til for vores sårbare og udsatte medmenneskers skyld. 

Kira West
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

I den ene ende forebygger de, at sårbarhed bliver til udsathed med rådgivning og fællesskaber. I den anden ende står de klar efter indlæggelser, fængselsophold eller herbergsophold for at undgå, at tilværelsen tipper igen. Og på siden er de dem, der kan supplere den medicinske behandling i psykiatrien med aktiviteter i naturen, kunst, besøg i fængslet og meget andet. 

Og det er blandt disse mange og meget forskellige indsatser og aktiviteter, vi skal holde tungen lige i munden, når vi taler om kvalitetskrav og tilsyn. 

Det er klart, at man kan gøre slemt værre, hvis man arbejder med meget sårbare og udsatte mennesker uden at vide nok om, hvad man har med at gøre, og hvis der ikke stilles krav til faglighed, kvalitet og lignende.  

Derimod er der mange fællesskabsaktiviteter og lignende, som slet ikke har samme tyngde, og hvor det ikke er nødvendigt at stille høje krav til blandt andet fagligheden.

Det må derfor være en vurdering af indsatserne og deres målgrupper, der afgør kravene til dem.

Og dét skal være en integreret del af en kommende model for finansiering af civilsamfundet, hvor RådgivningsDanmarks akkrediteringsordning helt oplagt kan tænkes ind i den del af modellen, der handler om sikring af kvaliteten.  

Samtidig vil vi anbefale fonde og andre, der finansierer eller medfinansierer sådanne indsatser, at stille tilsvarende krav. 

Det er vigtigt, at vi ikke dæmoniserer tilsyn og kvalitetskontrol. Tilsyn er godt. Det er til for vores sårbare og udsatte medmenneskers skyld. 

Temadebat

Skal der føres tilsyn med sociale indsatser i civilsamfundet, eller vil det betyde, at organisationerne mister deres autonomi?

Altinget Civilsamfund sætter emnet til debat.

Om temadebatter
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Vil du deltage i debatten? Så skriv til debatredaktør Katja Gregers Brock på katja@altinget.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026