Skattesmæk til fonde har ingen effekt

OVERRASKELSE: 200 millioner kroner ville regeringen hente ved at skære i fondenes skattefradrag. Nu viser nye tal, at de største fondes skattebetaling i 2016 faldt i forhold til året før. S frygter hul i skattekassen.

Der lød et ramaskrig, da regeringen i november 2015 varslede et skattesmæk til de danske fonde. Penge, der skulle gå til godgørende formål, ville i stedet gå til skat, lød argumentet.

Nu, to år senere, er skriget forstummet. Selvom indgrebet blev gennemført, er fondenes skattebetaling ikke steget.

Altinget har gennemgået skattebetalingen for 29 af landets største fonde i 2016. Og tallene viser, at fondene – stik imod forventninger fra ministeriet, eksperter og ikke mindst fondene selv – har betalt mindre i skat, end de gjorde i 2015, året før indgrebet.

 

De undersøgte fonde rummer landets absolut største, heriblandt Novo Nordisk Fonden, A.P. Møller Fonden, Villum og Velux-fondene og Carlsbergfondet.

Men kun tre af fondene, Lundbeckfonden, Knud Højgaards Fond og Augustinus Fonden, har betalt selskabsskat. De har lagt til sammen 3,7 millioner kroner i 2016. Resten af de 29 fonde har betalt et rundt nul.

 

 

Årsagen til den faldende skattebetaling skal findes i fondenes stigende uddelinger. I 2016 satte uddelingerne rekord med 16,7 milliarder kroner, viser Danmarks Statistik. Og da fondene får fradrag for deres uddelinger, trækker de stigende uddelinger skatten ned, forklarer skatteadvokat Torben Bagge.

”De her fonde har været væsentligt mere gavmilde end ventet. Og jo mere de uddeler, jo mindre betaler de i skat. På den måde er de selv med til at bestemme deres skattebetaling,” siger han.

Han understreger, at fondene næppe er ude i skattetænkning.

”Jeg tvivler på, at fondes uddelinger er båret af hensynet til at reducere skattebetalingen. Jeg tror ikke, man bruger milliarder af kroner på at spare millioner,” siger Torben Bagge.

I Skatteministeriet tager Karsten Lauritzen (V) meldingen om de beskedne skatteindtægter med et smil.

”Regeringen ønsker gode rammebetingelser for fondene. Derfor glæder jeg mig også over, at fondenes bekymringer om et stort skattesmæk tilsyneladende var ubegrundede,” siger skatteministeren i en skriftlig kommentar.

S frygter hul i pengekassen
Fondenes beskedne bidrag til skattekassen bekymrer derimod Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen. Regeringen gennemførte nemlig skatteindgrebet mod fondene, fordi den havde brug for 200 millioner kroner til at finansiere lavere skat på generationsskifte i virksomheder. Og de penge er der altså ikke noget, der tyder på, at staten får ind.

”Risikoen er jo, at regeringen sammen med DF har givet en markant ufinansieret skattelettelse til arvinger af private virksomheder og at pengene altså vil mangle i velfærdsbudgetterne,” siger Jesper Petersen.

Den bekymring deler skatteministeren imidlertid ikke.

”Det er ikke altid sådan, at forventningerne til kommende skatteindtægter indfries til punkt og prikke. Men det betyder ikke, at der så pludselig mangler penge til for eksempel at sænke bo- og gaveafgiften. Nogle indtægter viser sig at blive højere end forventet, andre bliver lavere. Vores opgave er at sørge for, at der er penge til de tiltag, der bliver aftalt politisk. Og det er der – også i det her tilfælde,” skriver Karsten Lauritzen.

Jesper Petersen vil ikke desto mindre bede skatteminister Karsten Lauritzen redegøre for de manglende skatteindtægter.

”Vi må jo dykke ned i, om der helt strukturelt ikke er de penge, som ministeriet sagde, der ville være, eller om det er et enkeltstående tilfælde, der gør, at tallene ser ud, som de gør,” siger Jesper Petersen.

Professor: Staten er blevet rigeligt kompenseret
Alligevel har politikerne ingen grund til at græde over spildt selskabsskat, mener professor Steen Thomsen fra Copenhagen Business School. For statskassen er blevet så rigeligt kompenseret i form af de øgede uddelinger fra fondene, pointerer han.

“Det er rigtigt, at fondene ikke betaler så meget i skat. Men hvis du vil se på fondenes reelle skattemæssige effekt, er du nødt til at have de afledte effekter af deres uddelinger med i regnestykket. Gør du det, vil du se, at staten har fået langt mere ind, end man havde budgetteret med ved ændringen af skattefradraget,” siger Steen Thomsen.

I 2016 uddelte fondene 7,5 milliarder kroner mere, end Skatteministeriet havde forudsat. Og ifølge ministeriets egne beregninger havner 20 procent af det beløb, svarende til 1,5 milliarder kroner, i statskassen i form af skat.

Fonde advarede om faldende uddelinger
Regeringen havde oprindeligt lagt op til at sløjfe to skattefradrag, men efter et kaotisk forløb, der kulminerede med, at Konservative truede med ikke at stemme for finansloven, fik fondene lov at beholde det ene fradrag.

Det andet fradrag – konsolideringsfradraget, som fondene får, når de deler penge ud – blev skåret ned fra 125 til 104 procent. Det advarede 29 af de største fonde mod undervejs i forløbet i en henvendelse til Folketingets skatteudvalg.

I brevet udtrykker fondene deres bekymring for lovforslaget og skriver specifikt, at en afskaffelse af konsolideringsfradraget vil betyde, at midler, der ellers ville blive brugt på almennyttige uddelinger, i stedet går til skat.

Fondene påpeger også, at små og mellemstore fonde uden erhvervsaktiviteter på sigt vil få problemer med at dele ud, fordi de er nødt til at bruge deres indtægter på at konsolidere sig. Og også store erhvervsdrivende fonde vil på sigt blive nødt til at revurdere deres uddelingsstrategier og sandsynligvis uddele færre penge.

Fonde: Lovændringen har ikke ændret vores adfærd
Brevet er underskrevet af direktørerne for Villum Fonden, Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden. Altinget har været i kontakt med alle tre fonde for at spørge, hvorfor uddelingerne er steget, selvom skattefradraget er blevet mindre.

Villum Fondens direktør, Lars Hansen, ønsker ikke at kommentere fondenes skattebetaling. Han begrunder det med, at han netop er blevet formand for Fondenes Videnscenter og derfor er varsom med at udtale sig på en måde, der kan opfattes, som om han taler på vegne af alle de store fonde.

Det har ikke været muligt at få et interview med direktøren for Lundbeckfonden, Lene Skole. Men i et skriftligt svar siger hun, at beskæringen af konsolideringsfradraget ikke kan undgå at betyde et fald i uddelingerne i forhold til, hvad der ellers ville være blevet delt ud.

“Lundbeckfonden har dog ikke ændret adfærd som følge af beskæringen af konsolideringsfradraget. Vi baserer som altid vores uddelingsaktiviteter på langsigtede planer, der skal sikre et forudsigeligt og stabilt niveau, og den afgørende forudsætning for at kunne opretholde eller øge uddelingsniveauet er, at vores kommercielle aktiviteter leverer gode resultater,” skriver Lene Skole.

Hos Novo Nordisk Fonden er uddelingerne steget fra 1,2 milliarder kroner i 2015 til 4,2 milliarder i 2016. Det er sket helt uafhængigt af ændringerne i beskatningen, fortæller kommunikationsdirektør Steffen Lüders.

“De niveauskift, vi laver, er styret af vores økonomiske formåen og har intet at gøre med L71 (titlen på loven, red.). Og det, at vi uddeler så meget, gør, at vi ikke skal betale skat,” siger Steffen Lüders.

I brevet fra november 2015 argumenterer I for, at hvis man skærer i konsolideringsfradraget, kan det på sigt betyde lavere uddelinger. Men virkeligheden det første år er jo lige omvendt?

“Ja, og det er faktisk rigtig glædeligt. For det er jo fremragende, at der er så mange fonde, der uddeler mere. Det er til gavn for de formål, som de uddeler til, og det er til gavn for hele samfundet. Og statskassen får mange flere penge i kassen.”

I siger i brevet, at på sigt vil der komme fald i uddelingerne, hvis man piller ved skattefradraget?

“Ja, og den frygt mener jeg stadigvæk er relevant. Vi kender ikke den fulde effekt endnu af nedsættelsen af konsolideringsfradraget, som måske kan få nogle fonde til at uddele mindre i de kommende år," siger Steffen Lüders og fortsætter:

”Når vi skal lave budgetter på langt sigt – altså på femårigt sigt, som vi gør i Novo Nordisk Fonden – så er vi nødt til at kende rammebetingelserne for vores indtægter og vores uddelinger. Derfor er det sindssygt vigtigt at have stabile rammer for fondenes skattemæssige forhold.”

Også Steen Thomsen fra CBS påpeger, at fondenes stigende uddelinger er en del af en langsigtet tendens, der finder sted uafhængigt af ændringerne i lovgivningen.

“Selvfølgelig er incitamentet til at dele ud større, når man har fradraget. Stigningerne i fondenes uddeling er imidlertid ikke styret af fradraget, men af nogle langsigtede tendenser – ikke mindst udviklingen i de underliggende selskaber. Og der må man bare konstatere, at fondene er i en helt anden liga i dag, end de var for 10-20 år siden,” siger han.

Det er planen, at effekten af skatteændringerne skal evalueres i løbet af foråret 2018.

Forrige artikel Ladekarl undsiger Globalt Fokus: Skal ikke være en interesseorganisation Ladekarl undsiger Globalt Fokus: Skal ikke være en interesseorganisation Næste artikel Undersøgelse kortlægger ngo’ers syn på verdensmålene: Her er resultaterne Undersøgelse kortlægger ngo’ers syn på verdensmålene: Her er resultaterne
I Vallensbæk er frivillighed en del af folkeskolens pensum

I Vallensbæk er frivillighed en del af folkeskolens pensum

REPORTAGE: I Vallensbæk Kommune lærer eleverne ikke kun dansk, engelsk og matematik i skolen, men også om frivillighed. I ’Frivillighed på Skoleskemaet’ skal kommunens ottendeklasser løse et problem med frivillighed, og fredag den 13. september blev den bedste løsning kåret af borgmesteren.