Trump har ændret spillereglerne. Men selv i rovdyrenes tid har aktivisme en rolle at spille, mener forsker

21. januar 2026 kl. 05.00
Hvis der fandtes en universel lærebog for aktivister, ville dens første sider være lige til at rive ud og smide i flammerne på de geopolitiske ildebrande, der raser om ørerne på os.
For gængs logik omkring folkelige protester – at magthavere behøver befolkningers opbakning for at legitimere deres beslutninger – er tilsyneladende sat ud af spil med Donald Trump som præsident for USA.
Så når demonstranter fylder gader i Danmark og Grønland med grønlandske flag og paroler om frihed, solidaritet og ret til selvbestemmelse, flankeret af perlekraver, anorakker og kamikker, nytter det så overhovedet?
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Civilsamfund
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Navneskifte på civilsamfundsuddannelse giver håb om flere ansøgere: “Det er stadig fugle på taget”
- Forbund: Små foreninger skal selv søge indflydelse i kommunerne
I morgen
Konference: Hvordan skaber vi et robust og trygt samfund?
Konference: Idrætsmødet





















