Tuborgfondet: I kynismens tid må vi gøre dannelse til hjørnestenen i demokratiets beredskab

Vi lever i en tid, hvor de mest indflydelsesrige aktører ofte er dem, der handler først, styrer narrativet og udnytter uroen.

I en sådan tid har vi brug for et modsvar gennem dannelse. Ikke som pynt, men som modgift. Ikke i form af passivitet, men rodfæstet dømmekraft midt i uroen.

I Tuborgfondet arbejder vi med dannelse, fordi unge ikke kun skal navigere i en kompleks verden, men også være i stand til at forme den med ansvar og dømmekraft.

Demokrati kræver mere end engagement. Det kræver evnen til at handle med integritet under pres.

Og lad mig slå entydigt fast: Vi anser ikke dannelse som modsætning til nye ideer, farvestrålende tiltag eller modige løsninger, men derimod som modsvar på kynisme, kortsigtet tænkning og selviskhed. 

Dannelse som modgift

At insistere på at se og forstå verden gennem en reflekteret praksis er, mener jeg, forudsætning for opretholdelse af stærke demokratiske principper og etisk forpligtelse.

Dannelse er i min optik, når mennesket udvikler dømmekraft, ansvar og integritet i samspil med verden omkring os. Den kan ikke overdrages eller påføres udefra, men opstår i mødet med historie, videnskab, kultur og ikke mindst andre mennesker.

Dannelse er dermed ikke et abstrakt ideal, men en forudsætning for at kunne træffe langsigtede beslutninger i et demokrati

Ole Buch Rahbek
Sekretariatschef, Tuborgfondet

Dannelse i praksis betyder, at viden og erfaring omsættes til handling med omtanke. At kunne orientere sig i det ukendte og dermed det kompas, der får os til at spørge: Hvad er rigtigt, og hvad er vores ansvar?

I det politiske liv viser dannelse sig, når beslutningstagere evner at træffe valg i komplekse og sikkerhedspolitiske spørgsmål, hvor hurtige løsninger og stærke følelser må vige for ansvarlige afvejninger.

Her bliver dannelse forudsætningen for at tænke langsigtet om både sikkerhed, frihed og planetens vilkår og for at se sammenhængen mellem politiske beslutninger og deres konsekvenser for kommende generationer.

I civilsamfundet kommer dannelsen til udtryk, når unge organiserer sig, tager ansvar og engagerer sig i fællesskaber, og når borgere deltager i den offentlige debat med respekt for sandhed og for hinanden. Her skabes de sociale rum, hvor ansvar, solidaritet og medborgerskab ikke blot diskuteres, men praktiseres.

I institutioner, organisationer og virksomheder viser dannelsen sig, når der holdes fast i integritet, og når styring og effektivitet balanceres med dømmekraft og ansvar. Det er her, værdier omsættes til praksis, og hvor loyalitet over for erfaring, faglighed og formål bliver afgørende for legitimitet og tillid.

Men dannelse viser sig ikke mindst i hverdagen. I de valg, der gentages dag for dag: Om vi lærer af erfaringer, hvordan vi håndterer uenighed, og hvilke hensyn vi prioriterer under pres.

Et dannelsesmæssigt afsæt er at insistere på ansvar, tillid og ordentlighed. Også når det er mere krævende.

Demokratisk beredskab

Opgaverne er forskellige, men udfordringen er fælles.

Der er brug for retning og et tydeligt sprog for dannelse, som kan skabe sammenhæng mellem viden, værdier og virkning – og fungere som kompas i en kompleks virkelighed: Den dannelsesmæssige oprustning. Side om side med oprustning i helt bogstavelig forstand. Empatien er ikke blot intuition, men kan læres og vedligeholdes.

At arbejde med dannelse er et samfundsanliggende og ikke en nostalgisk samtale om fortiden, og det kan gøres konkret.

{{quote:ID:POSITION}}

Der kan bygges samarbejder mellem uddannelser, civilsamfund og kulturinstitutioner, hvor viden omsættes til ansvar.

Dannelse er dermed ikke et abstrakt ideal, men en forudsætning for at kunne træffe langsigtede beslutninger i et demokrati – i Danmark såvel som i Europa, hvor integritet, sikkerhed og frihed står på spil.

Her er en klar opfordring fra Tuborgfondet:

Lad 2026 blive året, hvor vi sætter dannelse på dagsordenen på tværs af generationer.

Vi opfordrer organisationer, uddannelser, kommuner, kulturaktører og virksomheder til at udvikle konkrete initiativer, som vil fungere til gavn for demokrati og sammenhængskraft på den lange bane.

Hvis kynismens tid er kendetegnet ved tempo, fortælling og teknologi som magt, så bør dannelsens år passende være kendetegnet ved klarhed, ansvar og menneskelig integritet, som et aktivt beredskab for vores demokrati.