Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

En af de helt store tendenser er, at foreningerne skal ruste sig til en markant anden aldersfordeling blandt medlemmer og frivillige.<br>
En af de helt store tendenser er, at foreningerne skal ruste sig til en markant anden aldersfordeling blandt medlemmer og frivillige.
Foto: Colourbox
Julie Hjerl Hansen

I en lang periode har der både blandt forskere og i den brede offentlighed været bekymring for, om Danmarks stærke tradition for deltagelse i foreningslivet og frivilligt arbejde var for nedadgående.

28. maj udkommer bogen Usikker modernitet, der bygger på Den Danske Værdiundersøgelse 2017. En tilbagevendende spørgeundersøgelse, som bliver gennemført hvert niende år og beskriver udviklingen i danskernes værdier fra 1981 til 2017. Undersøgelsen er repræsentativ, og analyserne er gennemført af 19 forskere fra samtlige danske universiteter med et samfundsvidenskabeligt fakultet.

Den gode nyhed er, at professor Lars Skov Henriksen fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet og lektor Klaus Levinsen fra Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU) ved en grundig gennemgang af data kan afblæse krisen:

Andelen af danskere, som er medlem af mindst én forening, har generelt været stigende i perioden, og i dag er over 90 procent af danskerne medlem af en forening. Forskerne konkluderer derfor, at frivilligt engagement fortsat udgør en grundpille i det danske samfund, og at danskerne stadig benytter foreningsformen til at fremme aktiviteter og interesser.

Fakta
Den Danske Værdiundersøgelse udføres hvert 9. år
Bogen Usikker modernitet: Danskernes værdier fra 1981 til 2017 udkommer 28. maj på Hans Reitzels Forlag.

Bogen er skrevet af forfattere fra AAU, AU, KU, SDU, RUC, VIVE og Institut for Menneskerettigheder og redigeret af Morten Frederiksen. Bogen er baseret på data fra Den Danske Værdiundersøgelse 2017, der er gennemført af Aalborg Universitet v. lektor Morten Frederiksen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Undersøgelsen gennemføres i hele Europa hvert niende år, og det er femte gang, den laves i Danmark – første gang var i 1981.

Undersøgelsen i 2017 er gennemført i perioden 27/9-2017 til 8/1-2018. Der er udtrukket en repræsentativ stikprøve blandt alle danskere over 18 år på 3380 personer, hvoraf 1696 deltog i un­dersøgelsen. Dermed opnåedes en svarprocent på 50 procent. Survey-in­terviewene blev gennemført personligt i deltagerens eget hjem. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik – Survey.

Men selvom vi kan tørre sveden af panden og afblæse frygten for dalende foreningsengagement, tegner undersøgelsen et billede af et foreningslandskab, som undergår store forandringer.

En af forfatterne til analysen professor Lars Skov Henriksen giver her et overblik over hovedtendenserne og sine bud på, hvad forandringerne betyder for foreningerne – og hvad foreningerne kan gøre for at håndtere dem.

De tre hovedtendenser er:

  1. Foreningerne skal ruste sig til en markant anden aldersfordeling blandt medlemmer og frivillige.
  2. De sociale skel i foreningslivet er mindsket.
  3. Kvinderne haler ind på mændene – både når det gælder frivilligt engagement og foreningsmedlemskab.
     

Godt, lad os komme i gang med den første megatrend.  

1. Foreningerne skal ruste sig til en ny aldersfordeling
Tidligere var grundpillen i det danske foreningsliv den store gruppe af danskere i den arbejdsdygtige alder. De 27-53-årige var den gruppe, som tidligere både trak det tunge læs i det frivillige arbejde og var mest aktive i kraft af foreningsmedlemsskaber, mens de yngre og ældre var mindre aktive.

I dag har tendensen ændret sig, og foreningerne skal derfor forholde sig til en helt ny alderssammensætning blandt både medlemmer og frivillige.

De ældre stormer ud i foreningslivet
For det første skal foreningerne håndtere en ny virkelighed, hvor de ældre stormer ud i foreningslivet. Gruppen af ældre over 72 år har således firedoblet deres frivillige engagement siden 1990. I hele tal anslås det, at der alene i løbet af de seneste 18 år er kommet cirka 179.600 flere ældre frivillige over 65 år.

“De ældre har historisk gode tilbagetrækningsmuligheder, gode pensionsordninger, lever længere og har bedre helbred, og så er gruppen af ældre langt bedre uddannet, end de var for 30-40 år siden, og vi ved, at uddannelsesniveau og foreningsdeltagelse hænger sammen. Så der er mange gode forklaringer på, at de ældre bruger deres ressourcer på frivilligt arbejde,” siger Lars Skov Henriksen.

Kan ikke forvente samme rekruttering blandt ældre i fremtiden
Udviklingen er så markant, at det ifølge Lars Skov Henriksen og Klaus Levinsen i dag stort set er de ældre, “der holder skuden flydende” i frivilligsektoren. Men selvom foreningslivet i dag nyder godt af alle de ressourcestærke ældre, som investerer deres tid og kræfter i frivilligt arbejde, risikerer tendensen samtidig at gøre frivilligt drevne foreninger skrøbelige i fremtiden.

“Vi ved jo ikke, hvordan det kommer til at gå med pensions- og tilbagetrækningsreformer, men vi ser en tendens til, at de ældre af fri vilje bliver hængende længere og længere på arbejdsmarkedet. Det er derfor oplagt at blive lidt bekymret for, hvad der sker i den frivillige sektor, når større andele af ældre i fremtiden trækker sig tilbage senere, for så er det sandsynligt, at vi ikke bliver ved med at se de ældre have så stort frivilligt engagement,” siger Lars Skov Henriksen.

Et oplagt spørgsmål er derfor, hvordan foreningerne skal forholde sig til den udvikling. Ifølge Lars Skov Henriksen er det svært for foreningerne at gøre noget ved de store underliggende tendenser og rammevilkår, som påvirker tilbagetrækningsalderen.

“Men hvis man kigger på de kommende ældregenerationer, så skal foreningerne være opmærksomme på, at de ikke kan forvente, at den rekruttering, de oplever i øjeblikket, fortsætter. Derfor er det måske værd for foreningerne allerede nu at tænke over, hvordan de kan gøre mere for at inddrage gruppen af midaldrende i foreningslivet,” siger Lars Skov Henriksen.

Folk i den arbejdsdygtige alder svigter foreningslivet
Det bringer os videre til den næste store tendens, som også udgør en udfordring for foreningslivet.

“Det er helt tydeligt, at de grupper, der lægger flest timer på arbejdsmarkedet, lægger færrest timer i frivilligt arbejde. Og det er klart en udfordring,” siger Lars Skov Henriksen, som samtidig forklarer, at det er en relativt ny tendens, da det tidligere netop var gruppen af 27-53-årige som med deres deltagelse og frivillige engagement var støttepiller i foreningslivet. Datamaterialet i Den Danske Værdiundersøgelse giver ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor gruppen af 27-53-årige i mindre grad arbejder frivilligt, men ifølge Lars Skov Henriksen er en mulig forklaring, at gruppen oplever, at det er svært at få et travlt arbejdsliv til at hænge sammen med et stort foreningsengagement.

“Undersøgelser af danskernes arbejdstid viser egentlig ikke, at danskerne arbejder flere timer i dag end tidligere, men folks oplevelse af at arbejde meget er sandsynligvis blevet mere dominerende,” siger Lars Skov Henriksen, som både peger på, at øget projektarbejde med perioder med ekstrem travlhed og oplevelsen af at skulle være til rådighed hele tiden kan være forklaringer på oplevelsen af øget travlhed.

“Folk har derfor sværere ved at forpligte sig til et kontinuerligt engagement. De har ikke problemer med at stille op til mere tidsafgrænsede opgaver i den frivillige sektor, men jeg tror, mange frivillige foreninger oplever, at det er sværere at finde frivilligledere, der tager de lange, seje træk og melder sig som holdledere til at sidde i bestyrelsen eller til andre opgaver, som kræver timer hver uge.”

Flere perifere frivillige gør foreningslivet skrøbeligere
Nogle foreninger har ifølge Lars Skov Henriksen været gode til at respondere på forandringerne ved at opfinde nye, mere fleksible måder at være frivillig på, blandt andet ved at tage nye digitale værktøjer i brug, så mere bliver koordineret og ordnet online.

“Men det betyder også, at foreningslivet risikerer at blive mere skrøbeligt, fordi kerneindsatserne hænger på relativt færre engagerede frivillige, mens relativt flere bliver perifere frivillige, som gerne lægger en tidsbegrænset ad hoc-indsats, men med mindre kontinuitet,” siger Lars Skov Henriksen.

Hvad kan foreningerne gøre for at engagere det arbejdende folk?
“Det er vanskeligt at sige, hvad foreningerne kan gøre. De store landsorganisationer er opmærksomme på udfordringerne og er allerede i gang med at diskutere nye modeller for, hvordan man kan fordele ansvaret på nye måder, så ansvaret ikke hænger på en lille skare af frivillige ildsjæle,” siger Lars Skov Henriksen og tilføjer:

“Det er jo vigtigt for foreningerne at få kommunikeret, at foreningslivet er et kollektivt gode, som vi allesammen har gavn af, og at det kræver, at vi alle sammen yder en indsats. Foreningerne kan måske både appellere til folks egeninteresse – for eksempel i, at deres barn kan gå til idræt i idrætsforeningen, men også til forpligtelsen.”

Foreningerne skal turde kræve noget af medlemmerne
Lars Skov Henriksen fortæller, at en af – særligt idrætsforeningernes – udfordringer er, at konkurrencen fra kommercielle aktører som eksempelvis fitnesskæder har affødt en mentalitetsændring, så mange i dag ikke skelner imellem, om de melder sig ind i en forening eller en fitnesskæde.

“Foreningerne skal turde gøre det tydeligt, at de ikke er en forbrugsarena, men at foreningslivet er et gode, som vi selv producerer via vores engagement og frivillige indsats,” siger Lars Skov Henriksen og tilføjer:

“Måske skal foreningerne holde op med at være så forhippede på at sælge deres aktiviteter, men også turde sige, at der følger en forpligtelse med: Her køber vi ikke noget, her melder vi os ind. I nogle fodboldklubber får man at vide: ‘Du har som forpligtelse at vaske trøjer så og så mange gange, køre til så og så mange kampe og tage så og så mange vagter i cafeteriet. Faldgruben er selvfølgelig, at man risikerer at tvinge folk til at arbejde frivilligt, så det mister karakteren af frivillighed og i højere grad bliver en slags modydelse, man betaler.”

Det er lykkedes foreningerne af holde fast i de unge
Forskere har tidligere været bekymrede for, om de unge ville svigte foreningerne og det frivillige arbejde på grund af individualiseringstendenser, stigende fokus på præstationskrav og indflydelsen fra sociale medier.

Det er der imidlertid ingen tegn på i værdiundersøgelsens data.

Ifølge Lars Skov Henriksen skyldes det formodentlig, at der er blevet gjort en stor indsats for at rekruttere og engagere de unge i frivilligt arbejde. Han nævner som eksempler blandt andet unge på ungdomsuddannelsers mulighed for at få et diplom for deres frivillige arbejde, og at foreningerne har introduceret mere fleksible og tidsbegrænsede frivillige indsatser.

2. De sociale skel i foreningslivet er mindsket
Tidligere har det typiske været sådan, at de mest privilegerede grupper i samfundet med størst socialt og økonomisk overskud også i højest grad bidrog med frivilligt arbejde og foreningsengagement. Men den sociale ulighed i Foreningsdanmark bliver stadig mindre, og der er en klar tendens til, at mindre privilegerede grupper i højere grad end tidligere deltager i foreningslivet.

“Det tyder på, at der er sket en mobilisering eller en form for empowerment af de mindre ressourcestærke grupper,” siger Lars Skov Henriksen: 

“Vores data er ikke gode nok til, at vi kan sige, hvorfor det er tilfældet, men vi kan se, at forenings- og organisationslivet har fået en bredde, hvor der er plads til mange forskellige grupper i samfundet.”

Ifølge Lars Skov Henriksen kan én forklaring være, at det i eksempelvis foreninger med socialt sigte er lykkedes at få nedbrudt de klassiske skel, hvor socialt udsatte bliver set som brugere eller tilskuere, der modtager hjælp fra foreningen, til at socialt udsatte i højere grad selv er aktive og deltager som frivillige.

Men hovedårsagen, til at foreningslivet når bredere ud i samfundslagene, er formodentlig, at danskerne helt generelt har oplevet et ressourceløft, hvor vi generelt er blevet både rigere og bedre uddannede.

“Selvom vi taler om øget ulighed i befolkningen, så er det hovedsageligt drevet af udviklinger i den øverste top og nederste bund, hvor de allerrigeste bliver endnu rigere, og de allermest ressourcesvage bliver endnu fattigere i kraft af blandt andet integrationsydelser og så videre. For grupperne på arbejdsmarkedet er der generelt tale om fremgang i materiel velstand, hvor det store flertal har fået relativt gode materielle vilkår og for eksempel ikke er presset til at tage to eller flere jobs for at få enderne til at mødes, som vi ser det i nogle lande. De har derfor det overskud, der skal til for at engagere sig i foreningslivet,” siger Lars Skov Henriksen.

3. Kvinderne haler ind på mændene
Den sidste helt store forandring i Foreningsdanmark er, at kønsforskellene i løbet af de seneste årtier er blevet visket ud.

“Vi har endelig fået lukket gabet. Der er sket en ret markant udjævning, som afspejler den generelle ligestillingshistorie,” siger Lars Skov Henriksen.

Tidligere var det i højere grad mænd end kvinder, der udførte frivilligt arbejde. Men Den Danske Værdiundersøgelse viser, at kvinderne i Foreningsdanmark – ligesom på en række andre samfundsområder – har indhentet mændene og i dag i langt højere grad end for blot 30 år siden involverer sig i frivilligt arbejde.

Selvom kønsforskellene over en bred kam er blevet jævnet ud, er der ifølge Lars Skov Henriksen givetvis stadig områder af foreningslivet, hvor en overvægt af det ene køn dominerer.

“Hvis vi havde haft mulighed for at kigge nærmere på særskilte områder, ville vi nok nogle steder fortsat se større kønsforskelle. Jeg tror for eksempel fortsat, at kvinderne er dominerende i foreningerne inden for social- og velfærdsområdet, mens mænd stadig dominerer idrætsforeningerne. Så det er ikke nødvendigvis en generel tendens, som gælder alle dele af foreningslivet,” siger Lars Skov Henriksen.

Oplagt fokuspunkt at få flere kvinder i bestyrelserne
Han mener derfor, at foreningerne generelt skal være opmærksomme på ændringerne mellem kønnene:

“Kvinder udgør halvdelen af befolkningen, er efterhånden bedre uddannede end mændene og har derfor kompetencer og ressourcer, som er værd at være opmærksomme på, hvis man vil vedligeholde og forny sin medlemsskare og skaren af frivillige,” siger Lars Skov Henriksen, som samtidig peger på, at der i andre datasæt og undersøgelser fortsat er en tendens til en overvægt af mænd i foreningernes bestyrelser.

“Det er et oplagt fokuspunkt for foreninger og organisationer at få flere kvinder i bestyrelserne, fordi der er så mange kompetencer at høste af. Langt de fleste bliver rekrutteret til bestyrelserne på baggrund af opfordringer, og dér skal foreningerne måske blive bedre til at huske også at hive fat i kvinderne og spørge ‘kunne det være noget for dig?’.

...

Her kan du finde nøgletal for forandringerne i foreningsmedlemskab og frivilligt arbejde fra Den Danske Værdiundersøgelse 2017, som viser, at de sociale skel er blevet mindre i foreningslivet.

Og her kan du læse et uddrag af bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017, der bygger på Den Danske Værdiundersøgelse 2017. En tilbagevendende spørgeundersøgelse, som bliver gennemført hvert niende år og beskriver udviklingen i danskernes værdier fra 1981 til 2017. Boguddraget handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Levinsen

Lektor, Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, SDU
ph.d. i statskundskab (SDU 2002)

Lars Skov Henriksen

Professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1989), ph.d. i samfundsvidenskab (Aalborg Uni. 1995)

0:000:00