Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Kan man regne med, at alle frivillige − uanset alder − læser beskeder i en Facebook-gruppe? Og rækker de unges tålmodighed til rundkredspædagogik og hyggesnak, sådan som 68’erne foretrækker det?

I en organisation, der gerne vil favne bredt og inddrage forskellige generationer i det frivillige arbejde, kan der opstå en række misforståelser og knaster mellem de forskellige generationer af frivillige, man ønsker at engagere. Mangfoldigheden af generationer stiller krav til, hvordan frivillighedskoordinatorer kommunikerer og motiverer på tværs af generationer.

Konsulenthuset Ingerfair har mange års erfaring med ledelse af frivillige. Chefkonsulent Marie Holdt (der selv tilfører Generation X) introducerer her generationerne og deres kendetegn, og så giver hun gode råd til, hvordan du som projektleder eller koordinator bedst holder gejsten oppe hos dine frivillige.

LINK: Hvordan ser den typiske frivillige ud? Læs rapporten fra Center for Frivilligt Socialt arbejde her.

Mellemkrigsgenerationen (født før 1945)
Du finder dem typisk i Røde Kors’ genbrugsforretninger eller på plejehjem, hvor de er besøgsvenner for endnu ældre borgere. Den ældste generation i civilsamfundet er også den mest beskedne: De er pligtopfyldende, loyale og følger instrukser uden for mange kritiske spørgsmål.

“De er vokset op i en urolig tid, de går op i fællesskabet, og de går op i, at vi hjælper hinanden. Det er dem, der har lagt grundstenene til det velfærdssamfund, vi har i dag, og de forventer, at vi også bliver ved med at passe på hinanden,” forklarer Marie Holdt.

I den frivillige verden er de den eneste generation, der planlægger deres liv omkring deres frivillighed. For de holder ord og vil ikke skuffe nogen. Men det er også en generation, der først sent i livet er blevet introduceret til it, og langt fra alle mestrer det. Som koordinator for gruppen vil man opleve, at nogle foretrækker et opkald eller skriftlige beskeder om de ændringer, der uafvendeligt opstår, og som gruppen skal orienteres om.

Sådan motiverer og anerkender du Mellemkrigsgenerationen:

“De vil gerne have officiel anerkendelse som for eksempel en frivillighedsfejring i form af en middag, men de bliver omvendt beklemte, hvis de får dyre gaver for deres indsats. De er autoritetstro og forventer en form for hierarki, og de har ikke nødvendigvis behov for feedback. Intet nyt er godt nyt. Endelig kan det betyde rigtig meget for denne generation, hvis der kommer en VIP − eksempelvis en borgmester, en kongelig eller en anden offentlig figur − på besøg i organisationen,” siger Marie Holdt.

LINK: Hvordan håndterer du besværlige frivillige? Civilsamfundets Videnscenter giver her råd til konflikthåndtering. 

Babyboomerne (1946-1965)
Som ønskebørn efter krigen har solen ofte skinnet på babyboomerne. Og solskinnet fortsætter ind i pensionstilværelsen, for det er den generation, der får de bedste pensioner, og som kan trække sig tilbage fra arbejdslivet i en tidligere alder end deres efterkommere. De er kreative, holdspillere, sociale og aktive; på mange måder alt det, civilsamfundet sukker efter. Men frivilligheden skal altså passe ind i deres liv og deres selvrealisering, pointerer Marie Holdt.

“De kræver fleksibilitet i deres frivillighed, og de kigger meget på egne behov og interesser. De vil have tid til rejser, golf, foredrag, venner og så videre.”

Sådan motiverer og anerkender du babyboomerne:

“De vil gerne høres og kan også typisk lide officielle fejringer, hvor eksempelvis borgmesteren kommer og siger personligt tak til en frivillig. Modsat Mellemkrigsgenerationen har de ikke så meget imod at optræde i pressen. Selvom de er konsensussøgende, siger man også, at de godt kan lide en vis form for hierarki,” siger Marie Holdt.

Generation X (1965- 1979)
Generation X er den første generation, hvor begge forældre arbejdede ude. Det betød, at børnene kom hjem til et tomt hus og skulle klare sig selv, forklarer Marie Holdt. Generationen bliver af den grund kaldt robust, men den er også egenrådig og vil helst klare det hele selv.

“Man går ofte op i sin karriere og i sit job. Man vil have den rigtige uddannelse og det rette hus og i det hele taget bruge de muligheder, der er. Men det er også den generation, der taler højt om work-life-balance og flekstid, fordi de er opmærksomme på, at der skal være en klar adskillelse mellem jobbet og hjemmefronten,” siger Marie Holdt.

LINK: Læs mere om generationerne her.

Børnene er et centralt omdrejningspunkt i Generation X' engagement i det frivillige Danmark. Man ser dem ofte i forældrebestyrelser, hvor de sørger for, at mødetiderne for eksempel ikke ligger midt i ulvetimen.

Sådan motiverer og anerkender du Generation X:

“De motiveres ved, at man udviser dem tillid og giver dem ejerskab over deres opgaver. De vil gerne udfordres og have udstukket høje mål (i hvert fald så længe det passer ind i work-life-balancen). Drop detailstyringen, og giv dem lov til at løbe med en opgave, for de gider ikke så meget snak. Der skal handling til,” siger Marie Holdt.   

Generation Y (1980 - 1995)
Når Generation Y engagerer sig, sker der ofte som reaktion på en sag, hvor de oplever en uretfærdighed i samfundet. De er ofte passionsdrevne og skal føle, at deres indsats gør en forskel. Men Generation Y er også mere troløs end sine forgængere, og hvis det frivillige arbejde ikke giver mening for dem selv lige nu og her, kan de hurtigt være på vej videre, forklarer Marie Holdt:

“De er vokset op med realityprogrammer, hvor man blev kendt uden at have et egentligt talent. De er selv gode til at iscenesætte et liv, hvor det hele ser perfekt ud på sociale medier eller på bloggen. De har masser af ambitioner, men det skal helst gå lidt hurtigt, og de føler ikke, at de behøver at vide alt, før de stiller sig frem.”

LINK: Danmarks Statistik har undersøgt, inden for hvilke områder danskerne er frivillige. Tilgå tallene her

Ligesom Babyboomerne er de en forkælet generation, der går op i personlig udvikling.  Derfor lægger de deres frivillige kræfter der, hvor de opnår størst personlig udvikling. Det er desuden en generation, der arbejder godt i team, og som ønsker at blive coachet i den rigtige retning.

Sådan motiverer og anerkender du Generation Y:

“Ligesom Generation X ser de gerne, at du udviser tillid, giver dem ansvar og ejerskab i et projekt. Men de skal kunne se en mening i, at lige netop de skal engagere sig: Altså hvorfor er de en vigtig brik i organisationen for at nå det højere formål. Men det handler om at smede, mens de er der. For er man som organisation sen til at gribe deres engagement, risikerer man, at de for længst er forduftet,” siger Marie Holdt.

Generation Z (1996 - 2010)
Karikeret sagt er det generationen, der kunne surfe på internettet og stave til Google, før de overhovedet startede i skole. De er vant til at blive hørt, videbegærlige og forventer at blive medinddraget. Alt det tager de med sig, når de engagerer sig i civilsamfundet.

“De er meget oplyste, kritiske og tør godt blande sig. De ønsker at udvikle sig, og det afspejler sig også i deres valg af frivilligt engagement. Hvor kan de få de gode erfaringer, der fører dem et skridt nærmere deres drømme for karrieren? Som gruppe i civilsamfundet forventer de konstant feedback og coaching. Og får de ikke det, de søger, kan de hurtigt være på vej videre,” forklarer Marie Holdt.

Sådan motiverer og anerkender du Generation Z:

“Ligesom for Generation Y må det hele godt gå lidt hurtigt for Generation Z. De motiveres ved, at man tager dem alvorligt, og at der bliver rykket på ting. Hellere i dag end om tre uger. De føler sig anerkendt ved at få medindflydelse og ansvar, og de værdsætter, at man investerer i dem og deres personlige udvikling ved at give dem coaching, feedback, kurser og anbefalinger,” siger Marie Holdt.

LINK: Politiken har skildret den yngste generation og deres ungdomsoprør i denne artikelserie.

Der findes ingen one-size-fits-all
Marie Holdt understreger, at ovenstående er groft skitseret, og at grænserne for, hvornår man tilhører den ene eller den anden generation, godt kan være flydende.

Hun fremhæver også, at det ikke nødvendigvis er et mål i sig selv at favne alle grupper af frivillige i sin civilsamfundsorganisation. Men hvis man har et stort aldersspænd, kan det være nyttigt at have generationernes præferencer i baghovedet. Det gælder blandt andet, når man kommunikerer. For hvordan når man ud til alle, når de ældre foretrækker den personlige samtale eller et opkald, mens alle de unge befinder sig i en Facebook-gruppe, og babyboomerne reagerer på mail?

Også når det gælder om at fodre sine frivilliges motivation, kan det være en god idé at overveje gruppens interne dynamikker. For en ung frivillig kan motivationen eksempelvis lide et knæk, hvis man er fyr og flamme og vil handle på noget nu og her, men babyboomerne spænder ben, fordi de først vil summe færdig i deres rundkreds. Men igen: Der findes ikke en one-size-fits-all-model, pointerer Maria Holdt: 

“Man har en kæmpe opgave, når man skal lede de her generationer, for de har forskellige krav og behov. De unge synes, at det skal gå hurtigt, og de vil gerne inddrages; Generation X vil helst selv bestemme det hele; og de ældre har bedre tid at vente,” siger hun og uddyber:

“Som frivillighedskoordinator skal du ikke gøre dig forhåbninger om, at du kan ændre på generationerne og deres præferencer. Men du kan være opmærksom på, at de er drevet af noget forskelligt, og forsøge at lede dem efter, hvad der motiverer dem.”

Forrige artikel Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler Næste artikel Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse
Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

GUIDE: Fra fonde, bestyrelser og kommunale samarbejdspartnere bliver der i stigende grad stillet krav til civilsamfundets evne til at lede og styre projekter. Birgitte Urban Nielsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde underviser i projektstyring og introducerer dig her til, hvordan du planlægger et projekt, så du når dit slutmål. 

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.