Sådan håndterer du kværulanter, som spreder dårlig stemning i frivilliggruppen

KONFLIKTHÅNDTERING: Skal der være plads til alle i det frivillige fællesskab, eller skal man turde sige farvel til dem, der er for besværlige? Her får du værktøjer til at håndtere kværulanter og tage de svære samtaler.

Måske kender du typen: Det er ham eller hende, som altid brokker sig og er så besværlig, at den dårlige stemning kommer krybende og langsomt spreder sig til hele gruppen. Én for én begynder de andre frivillige måske at overveje, om de kan bruge deres fritid og kræfter et bedre sted. Og nu er gode råd dyre for frivilliglederen. For hvor går grænsen for det frivillige fællesskabs tolerance? Skal der være plads til alle, når de ønsker at lægge deres tid og energi uden at få betaling for deres arbejde? Eller kan man være nødt til at fortælle en frivillig, at der ikke er plads til ham eller hende i foreningen? Og hvordan tager man i givet fald den svære samtale?

Dilemmaerne er mange og store. Vi har derfor spurgt Julia Bjerre Hunt, som er chefkonsulent i Ingerfair til råds. Julia Bjerre Hunt underviser på kurser om ledelse af frivillige og er ekspert i konflikthåndtering. Nedenfor får du hendes gode råd og et par uddrag og redskaber fra bogen “Sådan leder du frivillige i forskellige situationer", som Julia Bjerre Hunt er medforfatter til. 

Tag tyren ved hornene
Når der er udfordringer med stemningen i foreningen er det nødvendigt at tage tyren ved hornene og få snakket om problemerne. 

Julia Bjerre Hunt deler det op i de ‘nemme svære samtaler’ og ‘de svære svære samtaler’. De ‘nemme svære samtaler’ er ifølge Julia Bjerre Hunt dem, hvor der direkte er lovbrud eller krænkelser (det skal altid have en konsekvens), eller hvor den frivillige direkte går imod spilleregler, eller ikke lever op til de aftaler, I har (der skal man på forhånd have afklaret hvad konsekvensen er, og ellers skal afklaringen ske i situationen). 

De ‘nemme svære samtaler’ kan være svære nok at tage. Men endnu vanskeligere bliver det, når der hverken er love, aftaler eller interne spilleregler, som er blevet brudt, men problemet i stedet handler om en frivillig, som helt generelt skaber dårlig stemning i gruppen. 

Hvis man som frivilligleder står i den situation, skal man ifølge Julia Bjerre Hunt for det første gøre opmærksom på udfordringen: 

“De færreste frivillige er onde mennesker som ønsker at genere deres medfrivillige, så begynd med at sige det højt, kom med eksempler på den uhensigtsmæssige adfærd, og hvad det gør ved stemningen og de andre. Men hvis ikke det hjælper, så forbered dig på en svær samtale.”

Sådan tager du den svære samtale
I bogen “Sådan leder du frivillige i forskellige situationer", som Julia Bjerre Hunt er medforfatter til, er der et helt afsnit om, hvordan man håndterer svære samtaler. Her får du et let omskrevet uddrag fra bogen: 

Før samtalen:
Find ud af hvad du vil med samtalen, og hvad du ser af mulige udfald for den frivilliges videre tilhørsforhold til gruppen. Skal han eller hun have andre opgaver, en periode til at forbedre sig eller helt ud? Du skal definere på forhånd, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er og være velforberedt nok til ikke at blive i tvivl om din egen beslutning, mens du sidder i samtalen. Det er svært nok for jer begge, så du skal evne at stå fast.

Her er en række gode spørgsmål, du kan stille dig selv som forberedelse til samtalen: 

Inden jeres møde har du haft mulighed for at tænke spørgsmålene ovenfor igennem og for at forberede dig, så det skal den frivillige også have mulighed for. Derfor skal du indkalde til et møde eller en snak, og du skal i indkaldelsen fortælle den frivillige, hvad mødet eller snakken handler om. Det er ikke ordentligt bare at hive ham eller hende til side uden varsel.

Under samtalen:
Det centale, når du skal gennemføre samtalen, er, at du går stringent til værks.

Start med et formål med samtalen og få den frivillige til at acceptere, at det er dit formål (han eller hun behøver ikke være enige).

Gå dernæst til problemet som du ser det. Vær forberedt på at komme med eksempler, men lad være med at tromle den frivillige ned med alt muligt, hvis han eller hun faktisk accepterer problemet.

Når I har fundet enighed om problemet, er det tid til at komme med løsningsforslag. Her skal du være tro mod din forberedelse, og hvad der er til diskussion, men selvfølgelig villig til at rykke dig mod fælles kompromisser.

Til sidst laver I konkrete aftaler om opfølgning og om, hvad der skal ske her fra.

Vigtigt at turde sige farvel til frivillige
Der er ifølge Julia Bjerre Hunt for stor berøringsangst i mange foreninger i forhold til at sige farvel til frivillige, som spreder dårlig stemning i gruppen.

“Selvfølgelig skal man advare folk og sige, det her går ikke, og det er ikke godt for fællesskabet, men hvis man har en person, som kontinuerligt er på tværs og får andre mennesker til at stoppe med at være frivillig, så skal man opveje med sig selv, om det er det værd. For hvis du beholder én som er pisseirriterende, men mister syv, som er fantastiske på den konto, så giver det jo ikke nogen mening,” siger Julia Bjerre Hunt, som understreger, at man selvfølgelig først skal have undersøgt, om problemerne kan løses på anden vis. 

I bogen “Sådan leder du frivillige i forskellige situationer", som Julia Bjerre Hunt er medforfatter til skriver hun:

“Det er ikke sjovt at opsige samarbejdet med en frivillig. Men til syvende og sidst er du nødt til som leder at tage udgangspunkt i den samlede frivilliggruppe, i organisationens formål og den gruppe af brugere eller den mærkesag, I er frivillige for. Det vejer tungest. Hvis en person ikke kan finde ud af at samarbejde, skaber splid og konflikt eller går imod organisationens principper, og efter gentagne samtaler ikke ændrer adfærd, så er der ikke andet at gøre. Der skal selvfølgelig være plads til mange, måske endda de fleste, i den frivillige verden. Men at gøre plads til alle dem, som ikke vil ændre sig, og som kun skaber dårlig stemning omkring sig, er respektløst over for alle de øvrige frivillige, organisationen og mærkesagen”.

I bogen "Sådan leder du frivillige i forskellige situationer" Boll, Hunt & Freigil 2. udgave 1. oplag 2014/2017 kan du læse meget mere om konflikthåndtering og ledelse af frivillige. 

Her kan du desuden læse om typiske konflikter i frivillige foreninger – og få gode råd til at løse dem.

Og her kan du finde en række konflikthåndteringsværktøjer.

Forrige artikel Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem Næste artikel Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.