Sådan håndterer du kværulanter, som spreder dårlig stemning i frivilliggruppen

KONFLIKTHÅNDTERING: Skal der være plads til alle i det frivillige fællesskab, eller skal man turde sige farvel til dem, der er for besværlige? Her får du værktøjer til at håndtere kværulanter og tage de svære samtaler.

Måske kender du typen: Det er ham eller hende, som altid brokker sig og er så besværlig, at den dårlige stemning kommer krybende og langsomt spreder sig til hele gruppen. Én for én begynder de andre frivillige måske at overveje, om de kan bruge deres fritid og kræfter et bedre sted. Og nu er gode råd dyre for frivilliglederen. For hvor går grænsen for det frivillige fællesskabs tolerance? Skal der være plads til alle, når de ønsker at lægge deres tid og energi uden at få betaling for deres arbejde? Eller kan man være nødt til at fortælle en frivillig, at der ikke er plads til ham eller hende i foreningen? Og hvordan tager man i givet fald den svære samtale?

Dilemmaerne er mange og store. Vi har derfor spurgt Julia Bjerre Hunt, som er chefkonsulent i Ingerfair til råds. Julia Bjerre Hunt underviser på kurser om ledelse af frivillige og er ekspert i konflikthåndtering. Nedenfor får du hendes gode råd og et par uddrag og redskaber fra bogen “Sådan leder du frivillige i forskellige situationer", som Julia Bjerre Hunt er medforfatter til. 

Tag tyren ved hornene
Når der er udfordringer med stemningen i foreningen er det nødvendigt at tage tyren ved hornene og få snakket om problemerne. 

Julia Bjerre Hunt deler det op i de ‘nemme svære samtaler’ og ‘de svære svære samtaler’. De ‘nemme svære samtaler’ er ifølge Julia Bjerre Hunt dem, hvor der direkte er lovbrud eller krænkelser (det skal altid have en konsekvens), eller hvor den frivillige direkte går imod spilleregler, eller ikke lever op til de aftaler, I har (der skal man på forhånd have afklaret hvad konsekvensen er, og ellers skal afklaringen ske i situationen). 

De ‘nemme svære samtaler’ kan være svære nok at tage. Men endnu vanskeligere bliver det, når der hverken er love, aftaler eller interne spilleregler, som er blevet brudt, men problemet i stedet handler om en frivillig, som helt generelt skaber dårlig stemning i gruppen. 

Hvis man som frivilligleder står i den situation, skal man ifølge Julia Bjerre Hunt for det første gøre opmærksom på udfordringen: 

“De færreste frivillige er onde mennesker som ønsker at genere deres medfrivillige, så begynd med at sige det højt, kom med eksempler på den uhensigtsmæssige adfærd, og hvad det gør ved stemningen og de andre. Men hvis ikke det hjælper, så forbered dig på en svær samtale.”

Sådan tager du den svære samtale
I bogen “Sådan leder du frivillige i forskellige situationer", som Julia Bjerre Hunt er medforfatter til, er der et helt afsnit om, hvordan man håndterer svære samtaler. Her får du et let omskrevet uddrag fra bogen: 

Før samtalen:
Find ud af hvad du vil med samtalen, og hvad du ser af mulige udfald for den frivilliges videre tilhørsforhold til gruppen. Skal han eller hun have andre opgaver, en periode til at forbedre sig eller helt ud? Du skal definere på forhånd, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er og være velforberedt nok til ikke at blive i tvivl om din egen beslutning, mens du sidder i samtalen. Det er svært nok for jer begge, så du skal evne at stå fast.

Her er en række gode spørgsmål, du kan stille dig selv som forberedelse til samtalen: 

Inden jeres møde har du haft mulighed for at tænke spørgsmålene ovenfor igennem og for at forberede dig, så det skal den frivillige også have mulighed for. Derfor skal du indkalde til et møde eller en snak, og du skal i indkaldelsen fortælle den frivillige, hvad mødet eller snakken handler om. Det er ikke ordentligt bare at hive ham eller hende til side uden varsel.

Under samtalen:
Det centale, når du skal gennemføre samtalen, er, at du går stringent til værks.

Start med et formål med samtalen og få den frivillige til at acceptere, at det er dit formål (han eller hun behøver ikke være enige).

Gå dernæst til problemet som du ser det. Vær forberedt på at komme med eksempler, men lad være med at tromle den frivillige ned med alt muligt, hvis han eller hun faktisk accepterer problemet.

Når I har fundet enighed om problemet, er det tid til at komme med løsningsforslag. Her skal du være tro mod din forberedelse, og hvad der er til diskussion, men selvfølgelig villig til at rykke dig mod fælles kompromisser.

Til sidst laver I konkrete aftaler om opfølgning og om, hvad der skal ske her fra.

Vigtigt at turde sige farvel til frivillige
Der er ifølge Julia Bjerre Hunt for stor berøringsangst i mange foreninger i forhold til at sige farvel til frivillige, som spreder dårlig stemning i gruppen.

“Selvfølgelig skal man advare folk og sige, det her går ikke, og det er ikke godt for fællesskabet, men hvis man har en person, som kontinuerligt er på tværs og får andre mennesker til at stoppe med at være frivillig, så skal man opveje med sig selv, om det er det værd. For hvis du beholder én som er pisseirriterende, men mister syv, som er fantastiske på den konto, så giver det jo ikke nogen mening,” siger Julia Bjerre Hunt, som understreger, at man selvfølgelig først skal have undersøgt, om problemerne kan løses på anden vis. 

I bogen “Sådan leder du frivillige i forskellige situationer", som Julia Bjerre Hunt er medforfatter til skriver hun:

“Det er ikke sjovt at opsige samarbejdet med en frivillig. Men til syvende og sidst er du nødt til som leder at tage udgangspunkt i den samlede frivilliggruppe, i organisationens formål og den gruppe af brugere eller den mærkesag, I er frivillige for. Det vejer tungest. Hvis en person ikke kan finde ud af at samarbejde, skaber splid og konflikt eller går imod organisationens principper, og efter gentagne samtaler ikke ændrer adfærd, så er der ikke andet at gøre. Der skal selvfølgelig være plads til mange, måske endda de fleste, i den frivillige verden. Men at gøre plads til alle dem, som ikke vil ændre sig, og som kun skaber dårlig stemning omkring sig, er respektløst over for alle de øvrige frivillige, organisationen og mærkesagen”.

I bogen "Sådan leder du frivillige i forskellige situationer" Boll, Hunt & Freigil 2. udgave 1. oplag 2014/2017 kan du læse meget mere om konflikthåndtering og ledelse af frivillige. 

Her kan du desuden læse om typiske konflikter i frivillige foreninger – og få gode råd til at løse dem.

Og her kan du finde en række konflikthåndteringsværktøjer.

Forrige artikel Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem Næste artikel Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.