Trods advarsler: Red Barnet fik påbud fra Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø

KRITIK: For stor arbejdsmængde og tidspres har ledt til påbud fra Arbejdstilsynet, efter de i år besøgte Red Barnet. Det viser en aktindsigt, Altinget har fået. Red Barnet har udskiftet ledelsen i den pågældende afdeling. (RETTET)

Selvom medarbejderne i Red Barnet havde gjort ledelsen opmærksom på, at der var et usundt psykisk arbejdsmiljø i hjælpeorganisationen, blev problemerne ikke løst.

Et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet i år resulterede i påbud på det psykiske arbejdsmiljø.

Ifølge Red Barnet har ledelsen forsøgt at forbedre arbejdsmiljøet, men altså uden at komme i mål. I dag har organisationen udskiftet ledelsen i den pågældende afdeling.*

"Vi er virkelig kede af, at det er kommet dertil.”

Sådan lød det, da Karin Hindkjær, chef for Red Barnets afdeling for engagement, blev ringet op af Altinget.

“Men generelt er vi jo under et evigt krydspres mellem, at vi på den ene side har en stor forpligtelse til at forvalte de penge, vi får, på den mest omkostningsbevidste måde. Samtidig kan vi på den anden side aldrig planlægge, hvornår der kommer spidsbelastninger. Det, tror jeg, er NGO'ernes evige tunge lod”, siger Karin Hindkjær.

Lektor ved Institut for Organisation ved Copenhagen Business School Elisabeth Naima Mikkelsen kender til problematikken.

"I de her typer af organisationer, såsom Red Barnet, der bliver organisationens godgørende sag på en eller anden måde prioriteret over, 'hvordan har vi det, når vi er på arbejde', fordi 'det er så vigtigt at redde de her børn',” siger Elisabeth Naima Mikkelsen.

"Stor arbejdsmængde og tidspres"
Elisabeth Naima Mikkelsen genkender Red Barnets problemer og påpeger, at det er en bredere tendens blandt NGO’er.

"Der er arbejdspres, de skal løbe hurtigere, og der er rigtig mange opgaver. Der er den her tanke om, at så mange penge som muligt gerne skal gå til sagen. De skal helst ikke bruges på de ansatte, de skal have deres løn og gøre deres arbejde, men pengene skal bruges på organisationens formål," fortæller Elisabeth Naima Mikkelsen.

Ved Arbejdstilsynets besøg hos Red Barnet blev der slået ned på 'stor arbejdsmængde og tidspres', der defineres ved, at der arbejdes uden pauser, i for højt tempo, for mange timer eller lignende. Det kan i mange tilfælde føre til stress og udbrændthed blandt de ansatte.

Et tilbagevendende uløst problem
Altinget kunne i sidste uge afsløre, at knap en tredjedel af de danske organisationer bryder arbejdsmiljøloven ved ikke at lave den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV). Red Barnet er dog én af de organisationer, der har lavet en APV.

Karin Hindkjær fortæller, at Red Barnet både har gennemført en APV i 2015 og en medarbejderundersøgelse i 2016.

Du siger, at I fik udarbejdet en Medarbejderundersøgelse sidste år, så det var i 2016. Kom I frem til de samme problemer som Arbejdstilsynet gav jer påbud og vejledning om ved deres besøg i år?

"Ja. Vi er udmærket klar over, at vores økonomiafdeling har været specielt udsat. Det har vi været særligt opmærksom på.”

Så I havde altså øje på problemerne i 2016, men Arbejdstilsynets tilsyn fandt sted året efter, i 2017, hvor de stadig vurderer, at der er problemer. Havde I ikke lavet en handleplan for, hvordan I skulle arbejde med de problemer?

"Der er løbende blevet lavet forskellige indsatser i den afdeling. Der blev gjort en del i den periode, så der er blevet arbejdet på det."

Hvordan har I så arbejdet yderligere på det, nu hvor Arbejdstilsynet efter deres tilsyn kunne konkludere, at I stadig havde de samme problemer?

“Vi har prøvet at følge med i forhold til medarbejderressourcer, men vi bliver nødt til at være meget bevidste om at holde vores administrationsomkostninger nede, så flest mulig penge kommer ud til de børn, der har brug for vores hjælp.”

Indholdsløse målinger
Trods interne målinger og handleplaner viser Arbejdstilsynets besøg, at Red Barnet stadig døjer med problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Problemer, der vel at mærke var blevet identificeret igennem blandt andet APV’en og medarbejderundersøgelsen i 2015 og 2016.

Ph.d. og stressforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Malene Friis, understreger vigtigheden i, at man som arbejdsgiver er bevidst om og sørger for at få afdækket det, som, de ansatte føler, er relevant for deres arbejde og velbefindende.

“Man skal især sørge for, at der handles på de svar, der dukker op, for ellers bliver APV’en et indholdsløst ritual,” påpeger Malene Friis.

Chef for engagement Karin Hindkjær erkender, at Red Barnets tiltag ikke har virket, til trods for at organisationen kendte til problemerne allerede et år før Arbejdstilsynets besøg.

“Vi må også bare konstatere, at de indsatser, vi har lavet i den periode, ikke har været stærke nok i forhold til at få hegnet problemstillingen ind”, fortæller Karin Hindkjær.

Udskiftning af ledelse
Et af de tiltag, Red Barnet nu har foretaget for at komme problemerne med det psykiske arbejdsmiljø til livs, har været en udskiftning af ledelsen.

"Vores tidligere økonomidirektør pegede på, at der efter hendes mening skulle nye kræfter til. Vi har derfor fået ny økonomidirektør ombord her pr. 1. november”, fortæller Red Barnets chef for engagement, Karin Hindkjær.  

Ifølge arbejdsmiljøloven skal en APV mindst revideres hvert tredje år. Men den skal også laves, hvis der sker ændringer i arbejdet, hvilket har været tilfældet hos Red Barnet, med en ny økonomidirektør.

Du fortæller, at I har fået ny ledelse. Hvornår har I planer om, at lave en APV for at følge op på ændringen?

"Den nye chef havde møde med afdelingen i sidste uge, hvor at de fik lagt handlingsplaner, så det bliver fulgt meget tæt. Vi kommer også til at lave en ny APV i det nye år. Vi ønsker jo ikke at have medarbejdere, der bliver stresset af at gå på arbejde og har et dårligt arbejdsmiljø. Det er jo på ingen måde hverken intentionen eller fordel for nogen som helst.”

Red Barnet ser alvorligt på sagen og er kede af situationen. For at sikre en så god overgang som muligt fortæller Karin Hindkjær, at den tidligere økonomidirektør og deres nye har haft et overlap for at sikre en god overlevering, hvor også det psykiske arbejdsmiljø får en høj prioritet.

“Det er vigtigt for mig at understrege, at vi er meget kede af, at denne situation er opstået. Sådan en arbejdsplads ønsker vi jo ikke at være. Vi skal gøre en forskel for børn, men vi skal også være gode ved vores medarbejdere," understreger Karin Hindkjær.

 

* Artiklen er ændret 20/12-2017 kl 12:38 efter henvendelse fra Red Barnet, som påpegede, rubrikken “Trods advarsler: Først efter påbud greb Red Barnet ind over for dårligt arbejdsmiljø” ikke var korrekt. Det samme gælder indledningen. Red Barnet har ifølge ledelsen løbende haft workshops og andre tiltag, men uden at få løst problemerne. 

, , ,

Forrige artikel Organisationer bryder i stor stil arbejdsmiljøloven Organisationer bryder i stor stil arbejdsmiljøloven Næste artikel Folkeuniversitetet bryder arbejdsmiljøloven for tusinder af ansatte Folkeuniversitetet bryder arbejdsmiljøloven for tusinder af ansatte
  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    DET ER IKKE RED BARNET DER FEJLER !!! DET ER # VERDEN # !!!

    ALT , ALT , ALT !!!!!! FOR MANGE I DENNE LUXSUS VERDEN !!!!!!
    SVEGTER BØRNENE !!!!!! ANTIKVOTE-LARS !!! OG ANTIKVOTE-METTE OG
    ALLE DE ANDRE ER BARE ET LILLE NYDANSK FENOMEN !!!!!!!!!!
    DER SKAL STORE ÆNDRENGER TIL !!!!! " BØRN ER LIVETS LYS "
    PENGE ER LIVETS EGOISME !!!!!! Venligst hp.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.