Trods advarsler: Red Barnet fik påbud fra Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø

KRITIK: For stor arbejdsmængde og tidspres har ledt til påbud fra Arbejdstilsynet, efter de i år besøgte Red Barnet. Det viser en aktindsigt, Altinget har fået. Red Barnet har udskiftet ledelsen i den pågældende afdeling. (RETTET)

Selvom medarbejderne i Red Barnet havde gjort ledelsen opmærksom på, at der var et usundt psykisk arbejdsmiljø i hjælpeorganisationen, blev problemerne ikke løst.

Et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet i år resulterede i påbud på det psykiske arbejdsmiljø.

Ifølge Red Barnet har ledelsen forsøgt at forbedre arbejdsmiljøet, men altså uden at komme i mål. I dag har organisationen udskiftet ledelsen i den pågældende afdeling.*

"Vi er virkelig kede af, at det er kommet dertil.”

Sådan lød det, da Karin Hindkjær, chef for Red Barnets afdeling for engagement, blev ringet op af Altinget.

“Men generelt er vi jo under et evigt krydspres mellem, at vi på den ene side har en stor forpligtelse til at forvalte de penge, vi får, på den mest omkostningsbevidste måde. Samtidig kan vi på den anden side aldrig planlægge, hvornår der kommer spidsbelastninger. Det, tror jeg, er NGO'ernes evige tunge lod”, siger Karin Hindkjær.

Lektor ved Institut for Organisation ved Copenhagen Business School Elisabeth Naima Mikkelsen kender til problematikken.

"I de her typer af organisationer, såsom Red Barnet, der bliver organisationens godgørende sag på en eller anden måde prioriteret over, 'hvordan har vi det, når vi er på arbejde', fordi 'det er så vigtigt at redde de her børn',” siger Elisabeth Naima Mikkelsen.

"Stor arbejdsmængde og tidspres"
Elisabeth Naima Mikkelsen genkender Red Barnets problemer og påpeger, at det er en bredere tendens blandt NGO’er.

"Der er arbejdspres, de skal løbe hurtigere, og der er rigtig mange opgaver. Der er den her tanke om, at så mange penge som muligt gerne skal gå til sagen. De skal helst ikke bruges på de ansatte, de skal have deres løn og gøre deres arbejde, men pengene skal bruges på organisationens formål," fortæller Elisabeth Naima Mikkelsen.

Ved Arbejdstilsynets besøg hos Red Barnet blev der slået ned på 'stor arbejdsmængde og tidspres', der defineres ved, at der arbejdes uden pauser, i for højt tempo, for mange timer eller lignende. Det kan i mange tilfælde føre til stress og udbrændthed blandt de ansatte.

Et tilbagevendende uløst problem
Altinget kunne i sidste uge afsløre, at knap en tredjedel af de danske organisationer bryder arbejdsmiljøloven ved ikke at lave den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV). Red Barnet er dog én af de organisationer, der har lavet en APV.

Karin Hindkjær fortæller, at Red Barnet både har gennemført en APV i 2015 og en medarbejderundersøgelse i 2016.

Du siger, at I fik udarbejdet en Medarbejderundersøgelse sidste år, så det var i 2016. Kom I frem til de samme problemer som Arbejdstilsynet gav jer påbud og vejledning om ved deres besøg i år?

"Ja. Vi er udmærket klar over, at vores økonomiafdeling har været specielt udsat. Det har vi været særligt opmærksom på.”

Så I havde altså øje på problemerne i 2016, men Arbejdstilsynets tilsyn fandt sted året efter, i 2017, hvor de stadig vurderer, at der er problemer. Havde I ikke lavet en handleplan for, hvordan I skulle arbejde med de problemer?

"Der er løbende blevet lavet forskellige indsatser i den afdeling. Der blev gjort en del i den periode, så der er blevet arbejdet på det."

Hvordan har I så arbejdet yderligere på det, nu hvor Arbejdstilsynet efter deres tilsyn kunne konkludere, at I stadig havde de samme problemer?

“Vi har prøvet at følge med i forhold til medarbejderressourcer, men vi bliver nødt til at være meget bevidste om at holde vores administrationsomkostninger nede, så flest mulig penge kommer ud til de børn, der har brug for vores hjælp.”

Indholdsløse målinger
Trods interne målinger og handleplaner viser Arbejdstilsynets besøg, at Red Barnet stadig døjer med problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Problemer, der vel at mærke var blevet identificeret igennem blandt andet APV’en og medarbejderundersøgelsen i 2015 og 2016.

Ph.d. og stressforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Malene Friis, understreger vigtigheden i, at man som arbejdsgiver er bevidst om og sørger for at få afdækket det, som, de ansatte føler, er relevant for deres arbejde og velbefindende.

“Man skal især sørge for, at der handles på de svar, der dukker op, for ellers bliver APV’en et indholdsløst ritual,” påpeger Malene Friis.

Chef for engagement Karin Hindkjær erkender, at Red Barnets tiltag ikke har virket, til trods for at organisationen kendte til problemerne allerede et år før Arbejdstilsynets besøg.

“Vi må også bare konstatere, at de indsatser, vi har lavet i den periode, ikke har været stærke nok i forhold til at få hegnet problemstillingen ind”, fortæller Karin Hindkjær.

Udskiftning af ledelse
Et af de tiltag, Red Barnet nu har foretaget for at komme problemerne med det psykiske arbejdsmiljø til livs, har været en udskiftning af ledelsen.

"Vores tidligere økonomidirektør pegede på, at der efter hendes mening skulle nye kræfter til. Vi har derfor fået ny økonomidirektør ombord her pr. 1. november”, fortæller Red Barnets chef for engagement, Karin Hindkjær.  

Ifølge arbejdsmiljøloven skal en APV mindst revideres hvert tredje år. Men den skal også laves, hvis der sker ændringer i arbejdet, hvilket har været tilfældet hos Red Barnet, med en ny økonomidirektør.

Du fortæller, at I har fået ny ledelse. Hvornår har I planer om, at lave en APV for at følge op på ændringen?

"Den nye chef havde møde med afdelingen i sidste uge, hvor at de fik lagt handlingsplaner, så det bliver fulgt meget tæt. Vi kommer også til at lave en ny APV i det nye år. Vi ønsker jo ikke at have medarbejdere, der bliver stresset af at gå på arbejde og har et dårligt arbejdsmiljø. Det er jo på ingen måde hverken intentionen eller fordel for nogen som helst.”

Red Barnet ser alvorligt på sagen og er kede af situationen. For at sikre en så god overgang som muligt fortæller Karin Hindkjær, at den tidligere økonomidirektør og deres nye har haft et overlap for at sikre en god overlevering, hvor også det psykiske arbejdsmiljø får en høj prioritet.

“Det er vigtigt for mig at understrege, at vi er meget kede af, at denne situation er opstået. Sådan en arbejdsplads ønsker vi jo ikke at være. Vi skal gøre en forskel for børn, men vi skal også være gode ved vores medarbejdere," understreger Karin Hindkjær.

 

* Artiklen er ændret 20/12-2017 kl 12:38 efter henvendelse fra Red Barnet, som påpegede, rubrikken “Trods advarsler: Først efter påbud greb Red Barnet ind over for dårligt arbejdsmiljø” ikke var korrekt. Det samme gælder indledningen. Red Barnet har ifølge ledelsen løbende haft workshops og andre tiltag, men uden at få løst problemerne. 

, , ,

Forrige artikel Organisationer bryder i stor stil arbejdsmiljøloven Organisationer bryder i stor stil arbejdsmiljøloven Næste artikel Folkeuniversitetet bryder arbejdsmiljøloven for tusinder af ansatte Folkeuniversitetet bryder arbejdsmiljøloven for tusinder af ansatte
  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    DET ER IKKE RED BARNET DER FEJLER !!! DET ER # VERDEN # !!!

    ALT , ALT , ALT !!!!!! FOR MANGE I DENNE LUXSUS VERDEN !!!!!!
    SVEGTER BØRNENE !!!!!! ANTIKVOTE-LARS !!! OG ANTIKVOTE-METTE OG
    ALLE DE ANDRE ER BARE ET LILLE NYDANSK FENOMEN !!!!!!!!!!
    DER SKAL STORE ÆNDRENGER TIL !!!!! " BØRN ER LIVETS LYS "
    PENGE ER LIVETS EGOISME !!!!!! Venligst hp.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.