UNDERVISNINGSFORLØB: Samskabelse udfordrer foreningers uafhængighed

INTRO: Undervisningsforløbet ‘Samskabelse udfordrer foreningers uafhængighed’ sætter fokus på, hvordan civilsamfundets arbejde bliver udfordret, når de samarbejder og samskaber med offentlige aktører på flygtninge- og integrationsområdet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Baggrund for undervisningsforløbet
I Danmark har vi en lang tradition for samarbejde og tæt dialog mellem den offentlige sektor og civilsamfundet. Over det seneste årti er der sket en stigning i samarbejder mellem civilsamfundsorganisationer og kommunale aktører om levering af velfærdsydelser, som traditionelt set har været kommunale opgaver.

De nye typer samarbejder mellem civilsamfundsorganisationer og offentlige aktører bliver i dag af mange kaldt samskabelse. Samskabelse kommer af det engelske ord co-production. Der findes forskellige definitioner af ordet, men fælles for dem er, at samskabelse defineres som en proces, hvor offentlige aktører, civilsamfundet, erhvervslivet og borgerne i tæt samarbejde udvikler løsninger på samfundsudfordringer.

Den seneste frivilligrapport (2016–2018) ‘Tal om frivillighed i Danmark’ fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde viser, at 77 procent af kommunerne samskaber med foreninger, og at 57 procent af lokalforeningerne og 35 procent af de landsdækkende foreninger er involveret i samskabelsesprojekter med kommuner.

 

Fokus for forløbet
I dette forløb ser vi nærmere på de dilemmaer, interessekonflikter og udfordringer, der kan være forbundet med samskabelsesprocesser, og hvordan samskabelse påvirker civilsamfundsorganisationers fortalervirksomhed og uafhængighed.

Fokuset er på samskabelse på flygtninge- og integrationsområdet, som er det område, civilsamfundsorganisationer og kommunale aktører samarbejder mest omkring. Tallene fra ‘Tal om frivillighed i Danmark’ viser, at 81 procent af foreningerne i undersøgelsen er involverede i samskabelsesprojekter på flygtninge- og integrationsområdet. 

Sådan anvender du undervisningsforløbet
Dette undervisningsforløb kan anvendes på to måder:

1. Forløbet kan tages individuelt af personer, der fagligt eller gennem frivilligt arbejde er interesseret og involveret i samskabelsesprocesser. Forløbet kan i den forbindelse være et kompetenceløft, som giver ny viden på området og skaber nye refleksioner, der kan udvikle dig i dit arbejde.

2. Forløbet kan anvendes af undervisere, projektledere og frivilligledere, der kan integrere forløbet eller dele af det i kurser, temadage og workshops om samskabelse.

Sådan blev undervisningsforløbet til
Undervisningsforløbet er baseret på resultater af det treårige tværfaglige forskningsprojekt 'Samspillet mellem frivillige og den kommunale sektor' (2015-2018). Forskningsprojektet er gennemført af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet (SDU). Formålet med forskningsprojektet var at undersøge, hvordan frivillige fra flygtningeorganisationer samarbejder med kommunale institutioner, og belyse, hvad samarbejde med lokale offentlige myndigheder betyder for flygtningeorganisationers rolle som fortalere for flygtningene.

Forskningsprojektet bygger på feltstudier og kvalitative interviews med frivillige og ansatte fra flygtningeorganisationer og kommunale medarbejdere.

Altinget: Civilsamfundets Videnscenter har samarbejdet med forskere fra SDU om udviklingen af undervisningsforløbet.

 

Undervisningsforløbet består af 3 moduler

Modul 1: Tættere relationer udfordrer civilsamfundets uafhængighed
Dette modul indeholder en videoforelæsning af lektor Klaus Levinsen, Syddansk Universitet, hvor du bliver introduceret til, hvordan lokale foreninger og nationale organisationer samarbejder med kommunale aktører på integrationsområdet.

Vi ser nærmere på de konsekvenser det tætte samarbejde kan medføre for civilsamfundsorganisationers fortalervirksomhed.

Modul 2: Roller og arbejdsdeling i samarbejdet på flygtningeområdet
I dette modul ser vi nærmere på, hvordan rollerne og arbejdsopgaverne mellem flygtningeorganisationer og kommunale aktører bliver fordelt, når de samarbejder.

Du får indblik i relationen mellem de frivillige fra flygtningeorganisationer og de kommunale medarbejdere, og hvilke kritikpunkter parterne har til hinanden.

Modul 3: Tre forskellige strategier for fortalerarbejde i praksis
I dette modul ser vi nærmere på de dilemmaer og udfordringer, flygtningeorganisationer møder, når de samarbejder med kommunale aktører.

Gennem en videoforelæsning, hvor lektor Klaus Levinsen yderligere udfolder resultaterne fra  forskningsprojektet ‘Samspillet mellem lokale flygtningeorganisationer og kommunale institutioner’, bliver du klogere på de strategier, flygtningeorganisationer benytter sig af, når de samarbejder med kommunale aktører.

Klik her for at komme videre til modul 1: Tættere relationer udfordrer civilsamfundets uafhængighed

Næste artikel MODUL 3: Tre forskellige strategier for fortalerarbejde i praksis MODUL 3: Tre forskellige strategier for fortalerarbejde i praksis
Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum.