3F: Danmarks nye digitale arbejdsmarked har kurs mod afgrunden

DEBAT: En undersøgelse fra Skattestyrelsen viser, at der er fejl i 95 procent af skatteindberetninger fra digitale arbejdsplatforme. Det er en katastrofal udvikling, mener 3F.

3F opfordrer den ny regering til at handle inden platformsøkonomien rammer afgrunden. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Møller Madsen
Gruppeformand, 3F Privat Service, Hotel & Restauration

Skattestyrelsen offentliggjorde 22. august en undersøgelse af skatteindbetalingerne for honorarer udbetalt af fem digitale arbejdsplatforme.

Konklusionen var, at stort set ingen honorarer, der blev udbetalt til freelancere, blev beskattet. 95 procent af de undersøgte freelancere skal nu betale ni millioner kroner i skat. Der er tale om cirka 800 personer.

Da Lars Løkke Rasmussen (V) i 2017 bebudede, at Danmark skal "forlæns ind i fremtiden", og at vi skulle have et disruptionsråd, var hans vigtigste pointe, at ingen måtte stå tilbage på perronen, når det nye digitale tog kører ind i fremtiden.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Og da han lukkede Disruptionsrådet i februar 2019, erklærede han, at "Danmark er klar til fremtiden". Den fjerde industrielle revolution emmede af solbestrålet fremtid.

Den strøg hen over Danmark, og allerede i 2016 havde 40.000 danskere i 2016 haft indtægt via en digital arbejdsplatform. Der er mange flere nu.

Det haster, hvis udviklingen af digital platformsøkonomi skal tilbage på rette spor. Lige nu har den kurs mod afgrunden.
Tina Møller Madsen
Gruppeformand, 3F Private Service

Og staten stod klar med mange millioner fra Udviklingsfonden til de nye digitale arbejdsplatforme. Blandt andet inden for rengøringsbranchen. En platform med over 7.000 freelancere bedyrede, at de digitale arbejdsplatforme vil afskaffe sort arbejde.

En katastrofal udvikling
Således kunne man i kronikken 'Platformsøkonomi giver jackpot til Skat', der blev bragt 2. marts 2018 i Berlingske, læse, at netop fordi private kunder kan udnytte det såkaldte servicefradrag på 25 procent, så ville det sorte arbejde forsvinde.

Det kræver nemlig en faktura eller et cpr-nummer, hvis kunden vil benytte sig af servicefradraget.

Men med Skattestyrelsens nye undersøgelse skydes der en hvid pind efter de digitale arbejdsplatformes gavnlige effekt for skatteindbetalinger. Og ikke nok med det.

Platformenes konstruktion gør, at ud over de manglende skatteindbetalinger kan kunden fortsat bruge servicefradraget på 25 procent, hvis det handler om rengøring i private hjem.

Læs også

Forening lancerer mærkningsordning: Platformsøkonomien skal have en ny fortælling

Debat

Et samfundsøkonomisk mareridt
Hvad der er årsagen til den katastrofale udvikling, kan vi kun kunne gætte om.

Men det må være klart for enhver, at den nye danske platformsøkonomi, der blev højt besunget i den forrige regerings disruptionsråd, er ved at udvikle sig til et samfundsøkonomisk mareridt.

Stort set alle digitale arbejdsplatforme gør brug af såkaldte freelancere – eller selvstændige erhvervsdrivende – om man vil. Jeg er kun bekendt med en enkelt undtagelse, som er rengøringsplatformen Hilfr, der gør rent i private hjem. Hilfr har overenskomst og sørger selv for skatteindbetalingerne.

Bolden ligger hos vores ny regering og vores skatteminister, og det haster, hvis udviklingen af digital platformsøkonomi skal tilbage på rette spor.

Lige nu har den kurs mod afgrunden.

Politik har aldrig været vigtigere