3F: Danmarks nye digitale arbejdsmar­ked har kurs mod afgrunden

DEBAT: En undersøgelse fra Skattestyrelsen viser, at der er fejl i 95 procent af skatteindberetninger fra digitale arbejdsplatforme. Det er en katastrofal udvikling, mener 3F.

Af Tina Møller Madsen
Gruppeformand, 3F Privat Service, Hotel & Restauration

Skattestyrelsen offentliggjorde 22. august en undersøgelse af skatteindbetalingerne for honorarer udbetalt af fem digitale arbejdsplatforme.

Konklusionen var, at stort set ingen honorarer, der blev udbetalt til freelancere, blev beskattet. 95 procent af de undersøgte freelancere skal nu betale ni millioner kroner i skat. Der er tale om cirka 800 personer.

Da Lars Løkke Rasmussen (V) i 2017 bebudede, at Danmark skal "forlæns ind i fremtiden", og at vi skulle have et disruptionsråd, var hans vigtigste pointe, at ingen måtte stå tilbage på perronen, når det nye digitale tog kører ind i fremtiden.

Og da han lukkede Disruptionsrådet i februar 2019, erklærede han, at "Danmark er klar til fremtiden". Den fjerde industrielle revolution emmede af solbestrålet fremtid.

Den strøg hen over Danmark, og allerede i 2016 havde 40.000 danskere i 2016 haft indtægt via en digital arbejdsplatform. Der er mange flere nu.

Og staten stod klar med mange millioner fra Udviklingsfonden til de nye digitale arbejdsplatforme. Blandt andet inden for rengøringsbranchen. En platform med over 7.000 freelancere bedyrede, at de digitale arbejdsplatforme vil afskaffe sort arbejde.

En katastrofal udvikling
Således kunne man i kronikken 'Platformsøkonomi giver jackpot til Skat', der blev bragt 2. marts 2018 i Berlingske, læse, at netop fordi private kunder kan udnytte det såkaldte servicefradrag på 25 procent, så ville det sorte arbejde forsvinde.

Det kræver nemlig en faktura eller et cpr-nummer, hvis kunden vil benytte sig af servicefradraget.

Men med Skattestyrelsens nye undersøgelse skydes der en hvid pind efter de digitale arbejdsplatformes gavnlige effekt for skatteindbetalinger. Og ikke nok med det.

Platformenes konstruktion gør, at ud over de manglende skatteindbetalinger kan kunden fortsat bruge servicefradraget på 25 procent, hvis det handler om rengøring i private hjem.

Et samfundsøkonomisk mareridt
Hvad der er årsagen til den katastrofale udvikling, kan vi kun kunne gætte om.

Men det må være klart for enhver, at den nye danske platformsøkonomi, der blev højt besunget i den forrige regerings disruptionsråd, er ved at udvikle sig til et samfundsøkonomisk mareridt.

Stort set alle digitale arbejdsplatforme gør brug af såkaldte freelancere – eller selvstændige erhvervsdrivende – om man vil. Jeg er kun bekendt med en enkelt undtagelse, som er rengøringsplatformen Hilfr, der gør rent i private hjem. Hilfr har overenskomst og sørger selv for skatteindbetalingerne.

Bolden ligger hos vores ny regering og vores skatteminister, og det haster, hvis udviklingen af digital platformsøkonomi skal tilbage på rette spor.

Lige nu har den kurs mod afgrunden.

Forrige artikel Debat: Opgrader CPR-systemet og giv borgerne kontrol over egne data Debat: Opgrader CPR-systemet og giv borgerne kontrol over egne data Næste artikel Energi- og telekoncern til regeringen: Bland jer ikke i udrulning af digital infrastruktur Energi- og telekoncern til regeringen: Bland jer ikke i udrulning af digital infrastruktur
  • Anmeld

    Ulla Margrethe Hansen · Adjunkt, ved de skattefaglige uddannelser på Københavns Professionshøjskole

    Digitale arbejdsplatforme: Fejl i skatteindberetninger fordi …

    En undersøgelse fra Skattestyrelsen viser, at der er fejl i 95 procent af skatteindberetninger fra digitale arbejdsplatforme. Det er en katastrofal udvikling, mener 3F (den 2.9.19 Altinget-Digital)
    Men er de manglende indberetninger bevidste forsøg på skatteunddragelse eller konsekvensen af en vellykket digitaliseringsstrategi?
    I Danmark har vi igennem en årrække arbejdet aktivt på at udnytte de digitale muligheder til at frigøre almindelige borgere fra selvangivelses- og indberetningspligt. Det er blevet så stor en succes, at mange danskere tager for givet, at skattemyndighederne automatisk får alle nødvendige oplysninger. Mange tjekker kun om de skal betale eller have penge tilbage i skat, men ikke om de bagvedliggende oplysninger fra arbejdsgivere, banker, fagforeninger, velgørende foreninger osv. er rigtige.
    En del af dem, som tjener penge via digitale arbejdsplatforme, har derfor en naturlig forventning om at skattemyndighederne automatiske får de nødvendige oplysninger. Den tanke, at de reelt er selvstændige erhvervsdrivende og dermed har pligt til selv at indberette indtægterne, har simpelthen ikke strejfet dem.
    På den anden side, så opfatter mange arbejdsplatforme sig selv som formidlere af ydelser mellem selvstændige, som hverken kan eller skal give oplysninger om kunderens forhold til skattemyndighederne.
    Myndighederne har generelt været længe om at forholde sig til om disse arbejdsplatforme reelt er arbejdsgivere med ansatte med lønmodtagerlignende forhold eller formidlere af arbejdsopgaver til selvstændigt erhvervsdrivende. Det første skridt på vejen mod flere indberetninger og færre fejl må derfor være, at myndighederne bliver langt mere aktive i forhold til at statuerede hvor grænsen går mellem lønmodtagerlignende forhold og selvstændig virksomhed, når der udveksles arbejdsydelser via digitale arbejdsplaforme. Måske trænger de gældende retningslinjerne i personskattecirkulæret fra 1994 til en opdatering.

    Dernæst bør det gøres tydeligt for både arbejdsplatformene og arbejdstagerne hvem, der har pligten til at indberette sådan, at vi undgår den nuværende situation, hvor når både arbejdsplatformene og arbejdstagerne i god tro har en sikker forventning om, at det er den anden part, der har pligten til at indberettet det, der skal indberettes.