Bliv abonnent
Annonce

Arbejdsgruppe opfordrer regeringen til at skære 25 procent af erhvervslivets byrder

Hans Andersen er formand for den parlamentariske arbejdsgruppe under Erhvervsudvalget. Arbejdsgruppen blev nedsat i oktober 2023. Arkivfoto. 
Hans Andersen er formand for den parlamentariske arbejdsgruppe under Erhvervsudvalget. Arbejdsgruppen blev nedsat i oktober 2023. Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix 

Regeringen bør indføre et mål om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 procent på tværs af ministerierne. 

Så klar er opfordringen fra Erhvervsudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe, der efter et års arbejde torsdag er klar med sin beretning om, hvordan virksomhedernes administrative byrder bedst bekæmpes. 

"Målsætningen om at reducere byrderne med 25 procent handler helt grundlæggende om, at vi har brug for en plan for, hvordan vi får nedbragt byrderne. Vi har ikke bare brug for en hensigtserklæring, men et mål for, hvor vi skal hen," siger arbejdsgruppens formand, Hans Andersen, der også er finansordfører i Venstre. 

Arbejdsgruppens næstformand Lars-Christian Brask, der er erhvervsordfører i Liberal Alliance, supplerer.

"At arbejde mod en 25 procent reduktion er let at forstå, og det er lykkes andre steder," siger han. 

Hvad er det for andre steder, det er lykkes?

"Staten British Columbia i Canada er den, der har gjort med størst succes," siger erhvervsordføreren med henvisning til, at den canadiske stat har indført et "en regel ind, to regler ud"-princip, som har medført en reduktion i regelmængden på 49 procent.

I beretningen fra arbejdsgruppen henvises der ligeledes til, at Norges regering vil mindske de administrative byrder, svarende til en reduktion på 11 milliarder norske kroner inden 2025.

25 procent svarer til en besparelse på 7,5 milliarder kroner i Danmark. 

Hvordan skal de 25 procent måles?

"Erhvervsministeriet vurderede selv, at virksomhederne bruger 30 milliarder kroner på administration om året, og i ministeriets årlige redegørelse viser, at administrative byrder i 2023 blev forøget med 705 millioner kroner. Så udgangspunktet er, at det er i forhold til de 30 milliarder kroner," siger Hans Andersen.  

Foreslår saneringskrav i alle ministerier

Torsdag vil Erhvervsudvalget drøfte og behandlingen beretningen, der i alt rummer otte generelle og 40 konkrete anbefalinger fordelt på ni ressortområder. 

Der er brug for en saneringsproces i alle ministerier. Der for er det vigtigt, at det her forankres i regeringen og ikke kun i Erhvervsministeriet.

Hans Andersen
Finansordfører i Venstre

Alle partier i Folketinget har været repræsenteret i arbejdsgruppen, og de to byrdebekæmpere forventer, at alle partier vil tilslutte sig beretningen. 

"Det er et brugbart dokument med nogle nørdede ting, som gør, at vi kan gøre det mere effektivt at være virksomhed generelt. Hvis det her bliver gennemført, får vi et mere dynamisk erhvervsliv, der kan konkurrere på et langt bedre grundlag end i dag," siger Lars-Christian Brask. 

Alene på Erhvervsministeriets område er arbejdsgruppen klar med 22 byrdereducerende anbefalinger.

Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet, at al erhvervsrettet regulering, der er mere end 10 år gammel skal underlægges en automatisk saneringsproces, så det undersøges om reguleringen og den administrative byrde står mål med behovet.

"Vi skal have åbnet arkiverne og se, hvorvidt der er gammel lovgivning, som tiden er løbet fra. Det skal afdækkes, og så skal vi have renset ud," siger Hans Andersen og tilføjer:

"Der er brug for en saneringsproces i alle ministerier. Der for er det vigtigt, at det her forankres i regeringen og ikke kun i Erhvervsministeriet."

Hans Andersen fremhæver også, arbejdsgruppens forslag om at afskaffe kravet om beskrivelse af bogførings- og opbevaringsprocedurer.

"Det fylder rigtigt meget derude. Hvis det lykkes, vil det føre til en stor lettelse for erhvervslivet. Især for de små og mellemstore virksomheder," siger han. 

Her er arbejdsgruppen generelle anbefalinger

Arbejdsgruppen er startet med en bruttoliste på 164 konkrete initiativer, som gruppen har modtaget fra interessenter og andre landes parlamenter.  

Ud af de 164 initiativer har arbejdsgruppen arbejdet videre med 93 af initiativer, som er blevet behandlet i en proces med spørgsmål til relevante ressortministre og yderligere dialog med interessenter og eksperter. 

Arbejdet er endt med otte overordnede anbefalinger 40 konkrete anbefalinger fordelt på otte specifikke ressortområder. 

Her er arbejdsgruppens otte generelle anbefalinger: 

  1. Indfør et politisk mål på 25 procent for reduktion af administrative byrder. 
  2. Al erhvervsrettet regulering, der er mere end 10 år gammel underlægges en automatisk saneringsproces.
  3. Regeringen skal overveje brugen af længere høringsperioder og alene ved hastelovgivning benytter høringsperioder kortere end fire uger.
  4. Udvid karensperioden fra vedtagelse til ikrafttrædelse af ny erhvervsrettet lovgivning.
  5. Indfør løbende konsekvensvurdering ved EU-lovgivning.
  6. Fremadrettet skal der kunne lempes på de krav, der stilles til opstartsvirksomheder og mindre virksomheder i øvrigt med få eller ingen ansatte.
  7. Modernisér delingen af indberetningsdata mellem offentlige myndigheder
  8. Erhvervslivets EU- og Regelforums mandat skal udvides til også at rumme forslag på skatte- og afgiftsområdet, som ikke er provenuneutrale.

Vil indføre differentieret lovgivning

En tredje anbefaling er, at der ved al fremadrettet erhvervsrettet regulering kan lempes på de krav, der stilles til opstartsvirksomheder og mindre virksomheder i øvrigt med få eller ingen ansatte.

Det kræver også lovændringer, så det vigtigste er, at vi får sat det i gang, og vi kan følge fremskridtene, for dokumentet er ikke forældet om to år.

Lars-Christian Brask
Erhvervsordfører i Liberal Alliance

Hvad er det for nogle krav, der skal lempes? 

"Et eksempel kan være hvidvasklovgivningen, hvor virksomhederne skal indberette oplysninger, der ikke har noget med virksomhedernes arbejde at gøre. Det er tidsspilde for både virksomhederne og myndighederne," siger Hans Andersen og fortsætter:

"Anbefalingen er derfor, at vi i langt højere grad differentierer lovgivningen i forhold til virksomhedernes størrelse, så vidt det overhovedet er muligt."

Så vil alle virksomheder jo ikke være lige for loven. Er det ikke et retsmæssigt problem?

"Vi er der allerede. I forhold til CSRD differentierer man også på virksomhedernes størrelse. Hvis man har en milliardomsætning, er man omfattet af regler allerede i 2026, så vi laver allerede differentiering i dag, og det bør vi kunne."

En tiårig dagsorden

Når beretningen har været igennem Erhvervsudvalget torsdag eftermiddag, afleveres den til erhvervsminister Morten Bødskov, der får tre måneder til at finde ud af, hvordan han vil forholde sig til beretningen. 

Herefter vil han blive indkaldt til en drøftelse i Erhvervsudvalget, hvor han skal svare på, hvordan han vil dagsordenen an. 

Hvor mange af de her forslag tror du kan nå at blive ført ud i livet i denne regeringsperiode?

"Vi skal prøve at nå ambitionen hurtigst muligt med alle forslag, men realistisk arbejder vi med en tidshorisont, der desværre rækker længere end denne regerings levetid. Vi skal arbejde med det her over de næste fem til 10 år," siger Hans Andersen. 

Lars-Christian Brask er på bølgelængde. 

"Man kan sætte det i gang nu, men noget af det kræver, at man får Finanstilsynet med, og det kræver også lovændringer, så det vigtigste er, at vi får sat det i gang, og vi kan følge fremskridtene, for dokumentet er ikke forældet om to år," siger han. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026