Debat

Christel Schaldemose: Der er brug for bedre kontrol af ejerskabsforhold i EU

Nets salg af driften af NemID og MitID tydeliggør, at det er nødvendigt med bedre kontrol af ejerskabsforhold, industri og infrastruktur i EU, skriver MEP Christel Schaldemose (S).

Nets annoncerede for nylig, at de vil frasælge driften af NemID og MitID. Det fik MEP Christel Schaldemose (S) til at stille spørgsmålstegn ved, hvem ender med adgangen og driften af den digitale infrastruktur.
Nets annoncerede for nylig, at de vil frasælge driften af NemID og MitID. Det fik MEP Christel Schaldemose (S) til at stille spørgsmålstegn ved, hvem ender med adgangen og driften af den digitale infrastruktur. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Christel Schaldemose
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har været for naive i Europa. Kritisk infrastruktur skifter ejere, uden at vi har nogen anelse om, hvem det skifter til. I dag må vi indse, at verden er mere usikker og kompliceret, end for bare få år siden.  

Handel og virksomhedsopkøb er blevet sikkerhedspolitik. Netop derfor er det nødvendigt at have bedre kontrol med ejerskabsforhold, industri og infrastruktur i EU.  

Da Nets for nylig annoncerede, at de vil frasælge driften af NemID og MitID, skurede det i mine ører. For hvem ender med adgangen og driften af et stykke digitalt infrastruktur, der er hele nøglen til adgangen til det offentlige?  

30 års politik om salg og opkøb af vores infrastruktur bør få os til at revurdere vores lempelige tilgang til særligt udenlandske opkøb af strategisk vigtige europæiske virksomheder og infrastruktur. Og hvem vælger vi som leverandør, når 5G nettet skal udbygges?

Temadebat

Bør staten være ansvarlig for vores digitale infrastruktur?

Nets' udmelding om, at de vil sælge deres driftskontrakt for både NemID og MitID, fik en sikkerhedsekspert til at påtale en mulig sikkerhedsrisiko ved en overdragelse af driftsansvaret. 

Derfor har Altinget inviteret politikere, aktører og eksperter til at debattere, om staten generelt bør eje, drive, udvikle og finansiere mere digital infrastruktur, og om der tages tilstrækkelig højde for risikovurderinger i outsourcing af digitale løsninger.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende det til debatansvarlig Emma Brink på brink@altinget.dk eller til Altingets debatredaktion på debat@altinget.dk.

Det er spørgsmål som disse, der tilgås vidt forskelligt på tværs af EU – men kan have konsekvenser for alle. 

Udenlandske investorer har opkøbt strategisk infrastruktur i Europa 

Energi- og inflationskrisen, men også Covid-pandemien, der har hærget i de seneste tre år, bør få alle os beslutningstagere til at revurdere de seneste 30 års blåøjede politik domineret af markedslogikker.  

En blåøjet politik der har været leveringsdygtig i strukturelle politiske fejlbeslutninger. Beslutninger, som ikke nødvendigvis er truffet i ond tro, men som i bagklogskabens ulideligt klare lys kalder på selvrefleksion. 

Finanskrisen var måske det afgørende kardinalpunkt, hvor særligt sydeuropæiske økonomier lå i ruiner, investeringslysten blandt europæiske regeringer og virksomheder var rekordlav, og villigheden til at sælge til højestbydende lokkede ekstra meget.  

Dette – kombineret med et kinesisk styre, der i det seneste 20 år har sat turbo på deres ambitioner som ny økonomisk supermagt – markerede et skifte i Europa.  

Når vores digitale infrastruktur skal opgraderes, kigger mange europæiske regeringer mod Huawei og Kina. Det er kritisk, for det kan jo potentielt ramme alle, hvis et enkelt land bringer kinesisk teleinfrastruktur ind.

Christel Schaldemose, gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet

Pludselig så vi udenlandske investorer – særligt fra Kina – opkøbe strategiske virksomheder og infrastruktur i Europa. Blandt andet blev den store havn i Piræus i Grækenland opkøbt.  

Nu sidder det kinesiske investeringsfirma Cosco, der er kendt for tætte formelle forbindelser med den kinesiske stat, på aktiemajoriteten i den centrale havn i Grækenland. Sådan er der fundet en lang række af opkøb sted på tværs af vores kontinent.  

Vi har i de seneste år set eksempler på kinesiske virksomheder, der tilbyder kritisk teleinfrastruktur samtidig med, at de ikke kan afvise deres tætte forbindelser til det kinesiske kommunistparti.  

På verdensplan – og også i Danmark – er vores offentlige, demokratiske samtale rykket over på de sociale medier. Det er et nybrud og en tendens, der potentielt kan være en bombe under demokratiet. For vi har intet overblik over, hvilke fremmede magter der søger at påvirke vores offentlige samtale.  

Denne trussel er blevet et grundvilkår i vores moderne åbne samfund. Og det gav stof til eftertanke, da vi så koordinerede angreb fra russiske troldehære under det franske og amerikanske præsidentvalg. Her har vi lagt alle vores æg i techgiganternes kurv og må blindt stole på, at de kan værne om vores offentlige samtale. 

Øg kontrollen af udenlandske ejerskabsforhold og investeringer 

Når vores digitale infrastruktur skal opgraderes, kigger mange europæiske regeringer mod Huawei og Kina. Det er kritisk, for det kan jo potentielt ramme alle, hvis et enkelt land bringer kinesisk teleinfrastruktur ind. På det område har EU kun fælles retningslinjer og en såkaldt ’toolbox’ at hjælpe med.  

Grundlæggende kræver kursskiftet et paradigmeskifte, hvor vi styrker det indre markeds forsyningskæder og skaber bedre kontrol og overvågning med udenlandske investeringer og ejerskabsforhold af virksomheder og kritisk infrastruktur.  

Læs også

I EU har vi mangel på mikrochips til at drive vores IT, biler, mobiler og andet tech. Det kræver kloge investeringer i hjemlig produktion. Investeringer i grøn energiproduktion og i at styrke vores hjemlige forsyningskæder, så vores virksomheder ikke mangler mikrochips, og vores sundhedspersonale ikke vil opleve mangel på værnemidler igen. Handelspolitik er blevet sikkerhedspolitik. 

På europæisk plan skal vi i fremtiden være bedre til at koordinere og screene udenlandske investeringer i langt højere grad.  

For nok betyder et enkelt opkøb af en havn ved Middelhavet ikke det store, men når flere havne opkøbes eller ejerskabet af infrastrukturen skifter til udenlandske virksomheder med forbindelser til fremmede magter, kan det få fatale konsekvenser for nabolande.  

Det er jo netop den samme afhængighedssituation vi står i nu, hvor alle europæere mærker konsekvensen af årtiers særligt tysk blåøjet afhængighed af russisk gas, der har tvunget vores økonomier i knæ og inflationen på himmelflugt. 

De seneste 30 år har vist os, at vi ikke bare kan regne med, at markedet vil løse alt af sig selv. Vi står i en aktuel forsyningskrise på grund af vores afhængighed af russisk gas, som netop er opstået på grund af en naiv jagt efter den billigste energiform uden skelnen til sikkerhedspolitiske implikationer heraf.  

Den fælles afhængighed på tværs af grænser i EU skal derfor håndteres og koordineres langt mere effektivt. Og vores indre marked skal styrkes til at kunne levere i krisetider, uden at forsyningskæderne sprænges.  

Dermed ikke sagt, at nationalisering af infrastruktur er svaret på de nye trusler. Men den blåøjede tilgang til infrastruktur, forsyningskæder og ejerskabsforhold i Europa bør erstattes med mere realisme og fremtidssikring. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)