Copydan Verdens TV: Styrk danske aktører og stil større krav til techgiganterne

DEBAT: Hvis dansk kultur og demokrati fortsat skal understøttes gennem dansk indhold, er det nødvendigt med en tilpasning til den nye digitale virkelighed. Det skriver Anna-Katrine Olsen og Jørgen Ramskov fra Copydan Verdens TV.

Af Anna-Katrine Olsen og Jørgen Ramskov
Hhv. bestyrelsesformand og bestyrelsesnæstformand, Copydan Verdens TV

Kunne man forestille sig en Corona-nedlukning af Danmark, hvor der ikke var adgang til dansk indhold på tv? Men hvor der til gengæld alene var masser af udenlandsk indhold på streamingtjenesterne.

Forhåbentlig ikke. Men scenariet er ikke urealistisk. Det kan desværre være den virkelighed, der kan være for danske tv-produktioner, hvis ikke vi nytænker, hvordan vi finansierer dansk indhold i fremtiden.

For der er nye aktører på markedet, der ikke bidrager til det kulturelle kredsløb.

Danske tv-produktioner er et vigtigt spejl på dansk kultur, samfund og demokrati og er en vigtig del af danskernes dannelse og det, der binder os sammen.

Derfor er der behov for gode og stabile rammer for produktion af dansk indhold.

Det danske rettighedssystem indebærer, at kunstnere og kulturproducenter får betaling, hver gang deres indhold bruges.

Når der laves forretning på indholdet, sker der en afregning, og det understøtter, at der kan laves nyt dansk indhold. Det er det kulturelle kredsløb.

Ny aktører kræver ny tænkning
De nye aktører som streamingtjenester og videodelingsplatforme bidrager ikke automatisk til det kulturelle kredsløb.

Og med et voksende udbud af nye aktører er der behov for at skabe ens spilleregler for alle aktører. Det er de kommende medieforhandlinger en god anledning til.

Nye aktører kræver ny tænkning, hvis vi fortsat vil have dansk indhold.

Som kunstnere og kulturproducenter ser vi to konkrete måder at gribe dette an på i et kommende medieforlig.

For det første skal der stilles krav om respekt for rettigheder og om rettighedsbetaling, når der gives støtte fra Public Service-Puljen, og for det andet skal vi styrke de aktører, som formidler public service-indhold til danskerne ved at give dem adgang til at formidle mere offentligt finansieret indhold.

Krav ved Public Service-puljen
Støtte fra Public Service-puljen til en produktion er i dag ikke betinget af, at kunstnere og kulturproducenter får betaling for deres rettigheder, når der løbende laves forretning på indholdet.

Der stilles nemlig ikke krav om, at produktionen respekterer de rettighedsforbehold, som generelt gælder i branchen.

I seneste filmforlig var alle Folketingets partier enige om, at der skal være krav om ordnede rettighedsforhold for at kunne få offentlig støtte til spillefilm.

Samme krav bør stilles ved støtte fra Public Service-puljen, som de store streamingtjenester også henter penge i. Herved vil der komme penge retur i det kulturelle kredsløb.

Opfordring til medieforliget
Internationale streamingtjenester som Netflix og HBO og tech-virksomheder som Google og Facebook kommer ikke til at binde den danske befolkning sammen med de fælles danske historier, dokumentarer og fortællinger, som vi kender som public service.

Hvis dansk kultur og demokrati fortsat skal understøttes gennem dansk indhold, er det nødvendigt med en tilpasning til den nye digitale virkelighed.

Vi må begynde at forholde os til, hvem der "spiller med" og bidrager til vores demokrati og kulturelle kredsløb.

Derfor skal de aktører, der formidler det danske public service-indhold til alle deres kunder i Danmark, og som overholder den danske rettighedsmodel, styrkes ved for eksempel at få adgang til at vise de DR-egenproduktioner, som DR ikke selv bruger, eller for eksempel ved at få adgang til at vise produktioner som har fået støtte fra Public Service-puljen i det drøftede ”åbne vindue” (24 måneder efter udsendelse på en flow-tv-kanal stilles produktionen til rådighed i en periode for de distributører, som distribuerer alt andet public service-indhold til alle deres kunder og følger den danske rettighedsmodel).

Herved kan public service-indholdet komme ud til danskerne via de aktører, der rent faktisk understøtter dansk kultur og demokrati, og samtidig bidrage til det kulturelle kredsløb.

Samtidig skal der stilles krav om, at offentligt finansieret public service-indhold ikke må komme på tech-virksomhedernes platforme, uden at der er indgået aftale med rettighedshaverne om brug og betaling.

Der vil således ikke kunne ligge DR-produktioner eller andet public service-indhold på Google og Facebook, uden at de bidrager til det kulturelle kredsløb.

Nye aktører kræver ny tænkning. Lad det være vores opfordring til det kommende medieforlig.

Forrige artikel Prosa: Ny tech-ambassadør bør fremme demokrati og fair konkurrence hos Big Tech Prosa: Ny tech-ambassadør bør fremme demokrati og fair konkurrence hos Big Tech Næste artikel IDA: Dansk tech-ambassadør skal styrke samarbejdet med andre landes tech-repræsentanter IDA: Dansk tech-ambassadør skal styrke samarbejdet med andre landes tech-repræsentanter