Dansk IT: Politikerne må sætte sig ind i digitaliseringens muligheder

DEBAT: Folketinget har forpligtiget sig til at sikre digitaliseringsklar lovgivning. Det skal realiseres i det nye folketingsår, men kræver en stor indsats af hele administrationen at forstå, hvad digitalisering betyder og kræver, skriver adm. direktør i Dansk IT, Rikke Hvilshøj.

Af Rikke Hvilshøj
Administrerende direktør i Dansk IT

41 procent af alle offentlige virksomheder anser lovgivning inden for deres område som en barriere for deres digitale ambitioner. 29 procent af alle offentlige virksomheder oplever forvaltningsloven som en barriere for digitalisering.

Sådan lyder et par opsigtsvækkende konklusioner fra den årlige temperaturmåling på digitaliseringen i den offentlige sektor, rapporten IT i Praksis, som Dansk IT og Rambøll står bag.

Et enigt folketing besluttede tidligere i år, at al lovgivning fremadrettet skal være digitaliseringsklar. Det får konsekvenser for den måde, politikerne kan og skal lovgive på, ligesom det påvirker arbejdet i embedsværket og hos de interesseorganisationer, der ønsker at påvirke lovgivningen.

I Dansk IT mener vi ikke, at digitaliseringsklar lovgivning skal ske på bekostning af beskyttelsen af borgernes retssikkerhed, som forvaltningsloven er sat i verden for at værne om. Den måde, forvaltningsloven praktiseres på, kan dog skabe barrierer for digitaliseringen.

Faktisk kan digitaliseringen på mange måder understøtte en bedre praksis, der i højere grad lever op til intentionerne med forvaltningslovens regler.

Digitalisering er et vigtigt redskab
Som man kan læse i IT i praksis-rapporten, vil man eksempelvis digitalt kunne gøre partshøringer mere informative, interaktive og handlingsrettede. Dermed vil de i højere grad end i dag leve op til lovens hensigter om reel borgerinddragelse og kvalitetssikring af beslutningsgrundlaget.

På den måde kan en praksis, der i dag i nogle tilfælde forekommer meget formalistisk og overflødig, med digital hjælp blive transformeret til et aktiv, der understøtter borgerens medskabelse og retfærdighedsoplevelse og bidrager til at sikre en høj kvalitet i beslutningsgrundlaget for afgørelser, lyder det blandt andet i rapporten.

Vores erfaring er, at de digitaliseringsprojekter, der tager deres primære udgangspunkt i effektiviseringsmål, ikke nødvendigvis når dem.

I Dansk IT er vi overbeviste om, at den bedste måde at opnå effektiviseringerne på er ved at tænke digitaliseringen som et redskab til at sikre og styrke borgernes retssikkerhed, gennemsigtigheden i lovgivningen og brugerrejserne gennem systemet for borgerne.

Politikerne skal være deres ansvar bevidst, når de tager arbejdshandskerne på. Digitaliseringsklar lovgivning handler ikke kun om at sætte strøm til det eksisterende. Det handler om nye processer og forretningsgange. Den forståelse skal helt ind i de politiske værksteder og forhandlingslokaler.

Retssikkerhed først og fremmest
Danmarks love hviler på en lang tradition og er karakteriseret ved en høj juridisk og faglig ekspertise. Den nuværende måde at udarbejde lovgivning på har tjent det danske samfund godt, men den passer til den analoge verden.

Borgernes retssikkerhed må og skal komme først. Det skal sikres, at afgørelser træffes på ensartede grundlag, så borgerne i højere grad end i dag selv kan læse ud af afgørelsen, hvorfor den er, som den er.

Med brug af algoritmer og ens datagrundlag vil it-systemer kunne generere afgørelser der, hvor det er godt og egnet til objektive afgørelser.

Der vil stadig være brug for skøn i en lang række afgørelser, og det skal der fortsat være plads til i det digitale samfund. Det afgørende er, at man klart får defineret, hvad der er egnet til objektive afgørelser, og hvad der ikke er.

Det må politikerne ikke overlade til embedsværket, også her skal de helt ind i maskinrummet og følge processen til dørs. Vi vil ikke se flere halvfærdige lovløsninger ekspederet videre til embedsværket.

Hurtige og letforståelige afgørelser er et udtryk for velfærd. Digitaliseringsklar lovgivning bør altid have afvejet, hvornår borgerne har mere glæde af en digital parat forvaltning, der er kendetegnet ved logik, klarhed, enkelhed og hurtighed fremfor skøn, millimeterretfærdighed og juridisk spidsfindighed.

Sidstnævnte bør i højere grad vælges til, når der er tale om forhold, der griber dybt ind i den enkelte borgers liv.

Gennemsigtighed og transparens
Større gennemsigtighed og enklere processer på tværs af ministerierne skal sikres ved, at man tager udgangspunkt i fælles data og definitioner.

Det gør det nemmere at etablere de it-systemer, der skal understøtte udmøntningen af lovgivningen, men vigtigst er det, at det skaber nemmere og færre processer hos de offentlige myndigheder og større gennemsigtighed for borgerne, der skal kunne forstå og gennemskue lovgivningen.

Hvis digitaliseringsklar lovgivning skal realiseres, og gevinsterne for borgerne høstes, så kræver det, at alle Folketingets medlemmer, ministre og centrale embedsmænd, fra top til bund, afsætter en del af deres tid til at forstå digitaliseringens natur og muligheder.

Det vil vi i Dansk IT meget gerne bidrage til i det kommende folketingsår.

Forrige artikel Professor: Elmålerdata kan bruges til masseovervågning i hjemmet Professor: Elmålerdata kan bruges til masseovervågning i hjemmet Næste artikel V: Selvfølgelig skal politik sælges til vælgerne V: Selvfølgelig skal politik sælges til vælgerne
Debat: Vi har skabt et slaraffenland for cyberkriminelle

Debat: Vi har skabt et slaraffenland for cyberkriminelle

DEBAT: Med indsamling og ukritisk sammenkørsel af data i årtier har vi skabt et slaraffenland for cyberkriminelle. Bekæmpelse af cyberkriminalitet kræver en organisatorisk ramme i det civile rum, skriver Birgitte Kofod Olsen.