Dansk IT: Udbudssystemet fejler - og det kan koste Danmarks digitale topplads

DEBAT: For mange chefer har større fokus på at følge udbudslovens regler end at udnytte dens muligheder. Det kan betyde, at samfundet ikke får fuldt udbytte af digitaliseringens innovative kræfter, skriver Dansk IT's Ejvind Jørgensen. 

Af Ejvind Jørgensen,
Formand for Udvalget for IT i den offentlige sektor i Dansk IT

I Dansk IT tror vi fuldt og fast på, at digitalisering – grebet an på den rigtige måde – kan styrke og udvikle den offentlige sektor.

Det kræver dog, at ledelserne i den offentlige sektor tør træffe de rette valg, at der er en løbende og tillidsfunderet dialog mellem kunder og leverandører, og at vi holder fokus på det væsentlige: At digitalisering skal skabe værdi for borgerne og for samfundet.

Desværre spænder den danske udbudspraksis for ofte ben for dette. Udbuddene på det digitale område er på afveje, og udbudssystemet fejler. Det ser vi, når digitaliseringsudbud tager alt for lang tid, koster for mange penge, er præget af en uforholdsmæssig mængde juridiske overvejelser, og når ledelsen er for fraværende i processen.

Sat helt på spidsen, så truer udbudspraksissen med at hindre, at vi som samfund får det fulde udbytte ud af de innovative muligheder og kræfter, som ligger i digitaliseringen.

I sidste ende risikerer vi at miste den danske position som frontløber og nummer et i verden inden for offentlig digitalisering. En position, som bidrager til velfærd, velstand og vækst for Danmark.

Udbudslov og udbudspraksis
Danmark har valgt at indføre en særskilt udbudslov, som ret detaljeret regulerer udbud. Cirka halvdelen af EU-landene har tilsvarende indført en udbudslov, ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Udbudsloven har 199 paragraffer og fylder 54 sider - og bag den ligger selve forslaget til ny udbudslov på 474 sider og en vejledning på 275 sider. Udbudsloven medfører en række væsentlige ændringer i forhold til den måde, udbud tidligere blev gennemført på, og loven indeholder en række præciseringer af den tidligere gældende ret.

Udbudsloven udgør således en rimelig velfungerende ramme omkring den eksisterende udbudspraksis. Nu skal loven så evalueres, og af høringssvarene fremgår det, at der generelt set er tilfredshed med selve loven.

Udbudsloven fortolkes dog i udgangspunktet restriktivt og ikke progressivt. En del af forklaringen er frygten for at lave fejl og få klager over ens udbud, men lovgrundlagets omfang kan i sig selv også have en lidt afskrækkende effekt.

Alene det forhold, at der skal en vejledning på 275 sider til, signalerer næsten i sig selv, at det er svært.

Det ser også ud til, at der mangler incitamenter i topledelsen og i indkøbsafdelingerne til at fravige de klassiske udbudsprocedurer og ikke mindst de meget omfattende og detaljerede tildelingsmodeller.

Sidstnævnte anvendes ofte for at kunne dokumentere, at det er det ”rigtige” valg, man har truffet - på bekostning af den ledelsesmæssige vurdering og dømmekraft. Regnearksmodellen har overtaget, og beslutningen deponeres i regnearket. Dermed er udbudspraksis blevet en del af problemet i stedet for en del af løsningen.

Lad os få fornuften tilbage
På grund af dette falder digitaliseringshastigheden, ambitionerne og modet. Danmark misser flere gode muligheder for at få gavn af samspillet mellem digitalisering og velfærdsopbygning. Den herskende kultur gør det svært at skabe en sund digital forretningsudviklingskultur.

Det forhold, at markedsdialog nu er blevet ”sat på formel” via udbudsloven, er på den ene side rigtig godt, men på den anden side kan det opfattes indskrænkende, hvis der kun foretages markedsdialog i forbindelse med udbudsforretninger.

Pointen er, at enhver leder, som er tæt på forretnings- og organisationsudvikling, må være i konstant og tæt dialog med markedet for løbende at hente inspiration.

Det være sig dialog med leverandører, forskningsinstitutioner, konsulentvirksomheder og øvrige aktører i det digitale økosystem, man er en del af.

Et af formålene med udbudsloven var at fremme godt købmandsskab. Det har vi dog fortsat til gode at se.

Hertil spiller fokus på at gøre tingene rigtigt i modsætning til at gøre de rigtige ting en for stor rolle. Dansk IT mener derfor, at der er behov for at gentænke udbudspraksis på digitaliseringsområdet.

Forrige artikel Kronik: Den globale tech-handel har ændret sig – hvornår går det op for EU? Kronik: Den globale tech-handel har ændret sig – hvornår går det op for EU? Næste artikel Dansk Erhverv: Vi har ikke råd til at lade være med at bruge digital fakturering Dansk Erhverv: Vi har ikke råd til at lade være med at bruge digital fakturering