Debat

Det Etiske Råd: Gencenter overlader vanskelige fortolkningsspørgsmål til personalet

DEBAT: Flere forhold omkring patienters samtykke i Nationalt Genomcenter er ubesvarede. Vi risikerer en uens tilgang til svære problemstillinger, mener Det Etiske Råd.

Vi skal sikre, at der er transparens med Nationalt Genomcenter, så den høje tillid mellem patienter og det sundhedsfaglige personale bevares, mener formanden for Det Etiske Råd.
Vi skal sikre, at der er transparens med Nationalt Genomcenter, så den høje tillid mellem patienter og det sundhedsfaglige personale bevares, mener formanden for Det Etiske Råd.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne-Marie Axø Gerdes
Formand, Det Etiske Råd

Når patienter fremover tilbydes undersøgelse af deres arvemasse (genom) som led i diagnostik og behandling, vil det foregå efter information og med skriftligt samtykke.

Data fra genomundersøgelser bliver lagret i en central database i Nationalt Genomcenter i stedet for lokalt på hospitalerne.

Patienters ret til at fravælge genomundersøgelser har været helt central i debatten om Nationalt Genomcenter. Det er også planen, at data om helbredsmæssige forhold skal indberettes til centret, men det er uklart, hvilke kliniske data der tænkes på. Er det eksempelvis til diagnoser, behandling eller forløb?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der er en række ubesvarede forhold vedrørende samtykket, som vil blive uddybet her.

Fravalg har betydning for behandlingen
Hvis patienten fravælger genomundersøgelse som led i egen behandling, har det betydning for valg af behandling.

Den aktuelle version af samtykket giver ikke mulighed for, at patienten kan vælge at tilmelde sig nogle typer forskningsprojekter.

Anne-Marie Axø Gerdes
Formand, Det Etiske Råd

Det er altså ikke ligegyldigt, hvis patienten fravælger disse analyser, og man kan risikere mindre effektiv behandling.

Hvis for eksempel patienten fravælger analysen på baggrund af, at vedkommende ikke ønsker sine data lagret i en central database, men patienten hellere havde foretrukket, at hospitalet gemte data – eller måske patienten selv – så er det ikke en mulighed.

Nationalt Genomcenter har udarbejdet information og samtykke, som sundhedsloven og bekendtgørelsen fastlægger.

Det er positivt, at der er særligt fokus på patienters rettigheder, men der er en del usikkerheder, hvorved vanskelige fortolkningsspørgsmål overlades til sundhedspersonalet med risiko for uens tilgang til svære problemstillinger.

Patienter kan reelt ikke frasige sig information
Et eksempel er, hvilke gener man som sundhedspersonale er forpligtet til at melde tilbage til patienten.

Når der foretages en genomundersøgelse, er der risiko for såkaldt sekundære fund (også kaldet tilfældighedsfund), hvilket vil sige varianter i gener, der medfører risiko for, at patienten udvikler en anden sygdom end den, som vedkommende undersøges for på det aktuelle tidspunkt.

Samtykket består af tre valgmuligheder:

1) Patienten kan vælge fuld tilbagemelding. Det vil sige information om de påviste genvarianter af væsentlig sundhedsmæssig betydning. Det er faktisk ikke altid, at hele genomet undersøges.

2) Patienten kan vælge delvis tilbagemelding. Det vil sige information om fund, som har betydning for risiko for at udvikle en sygdom, som kan behandles eller forebygges. Her meldes altså ikke om risiko for sygdomme, som i dag ikke kan behandles.

3) Patienten kan fravælge information om sekundære fund, men accepterer, at lægen i meget sjældne tilfælde informerer om fund af en særlig sundhedsmæssig værdi for patienten eller dennes familie. Konsekvensen er, at patienten reelt ikke kan frasige sig information om sekundære fund af særlig sundhedsmæssig værdi, og der mangler en nærmere præcisering af, hvilke fund det omfatter.

Uklarheder om genpaneler
Et andet eksempel er afgrænsningen af, hvilke genetiske analyser der fremover kræver skriftligt patientsamtykke.

Ofte undersøges patienter med et omfattende genpanel. Det vil sige et udvalgt antal gener, der er valgt på baggrund af patientens symptomer, og hele genomet undersøges kun, hvis der ikke findes en genvariant, der kan forklare patientens symptomer i den første del af analysen af genpanelet.

Hvis genpanelet er omfattende, er der en lille risiko for sekundære fund. Det fremgår ikke klart af bekendtgørelsen, hvilke genpaneler der er omfattet af skriftligt patientsamtykke – og hvilke genpaneler der ikke er.

Resultatet bliver formentlig, at det i praksis ikke er muligt for sundhedspersonalet at skelne mellem disse to situationer, og det vil resultere i, at der indhentes skriftligt patientsamtykke til alle genetiske analyser for en sikkerheds skyld.

Personalets tidsforbrug vil stige
Da det udarbejdede samtykke og patientinformationen er betydeligt mere omfattende, end hvad der er praksis i dag for hovedparten af de genetiske analyser, vil det medføre en stor opgave for regioner og hospitaler at uddanne sundhedspersonalet til denne opgave med så kort frist.

Derudover vil det fremover tage ekstra tid for personalet, idet tidsforbruget er estimeret til mindst 10 minutter ekstra per patient for trænet personale, som for eksempel arbejder på en genetisk afdeling og er vant til komplekse patientsamtykker til genundersøgelser – og betydeligt længere tid for andet personale.

Et tredje eksempel er manglende retningslinjer for den efterfølgende information og eventuel opsporing af risikopersoner i familien, hvis der ved patientens genomundersøgelse påvises en arvelig sygdom. Juridisk er det uklart, hvem der har forpligtelsen til at informere slægtninge.

Uheldige konsekvenser for forskningen
Ud over selve samtykket skal patienten også informeres om registrering i Vævsanvendelsesregistret, hvis man ikke ønsker, at ens genomdata kan anvendes til forskningsprojekter.

Dette er for at sikre, at patienten ikke uopfordret informeres om resultater fra forskningsprojekter om risiko for sygdomme, når vedkommende ikke ønsker det (retten til ikke-viden).

Men den aktuelle version af samtykket giver ikke mulighed for, at patienten kan vælge at tilmelde sig nogle typer forskningsprojekter som for eksempel projekter i bestemte sygdomme.

Dette kan medføre, at patienter bliver nødt til at fravælge alle forskningsprojekter, selv om de måske ikke helt ønsker det. Og det får uheldige konsekvenser for forskningsprojekter og generering af ny viden til gavn for patienter.

Der er endvidere særlige forhold vedrørende genomundersøgelser af fostre, børn og varigt inhabile patienter, som ikke vil blive uddybet her.

Generelt er muligheden for genomundersøgelser som led i personlig medicin positiv og til gavn for patienter. Men vi skal sikre, at der er transparens med proceduren, så den høje tillid mellem patienter og sundhedsfagligt personale bevares.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00