Torsdag kommer kulturministeren med sit bud på en ny medieaftale. Det ved vi om forhandlingerne

Regeringens længe ventede medieudspil er lige på trapperne, og flere af medieordførerne bekræfter over for Altinget, at de er inviteret til sættemøde fredag 4. februar.
Næsten alle partier har præsenteret deres medieudspil, og læser man dem igennem, er der lagt op til et forlig, som kommer vidt omkring i mediebranchen og både skal forholde sig til techgiganter, streamingtjenester og mediestøtte.
Altinget giver dig overblikket over de emner, der forventes at blive centrale i forhandlingerne og partiernes forskellige positioner.
Støtte til lokale og regionale medier
Flere partier har over for Altinget fremhævet øget støtte til lokale og regionale medier som en vigtig mærkesag. Det gælder både Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Konservative. Samtidig har regeringen siden Joy Mogensens tid som kulturminister ikke lagt skjul på, at man med en nye medieaftale ønsker at give lokale og regionale medier en større del af mediestøtten og på den måde bekæmpe geografiske nyhedsørkner.
Radikale har dog over for Altinget pointeret, at partiet gerne vil nuancere diskussionen. De mener nemlig, at det det er mindst lige så vigtigt at undgå demografiske nyhedsørkner, og at der skal være journalistik til alle befolkningsgrupper.
Mediestøtte
I forlængelse af diskussionen om at øge støtten til lokale og regionale medier er der i det hele taget en bred opfattelse af, at mediestøtten skal ændres for at blive mere tidssvarende. Her vil især de borgerlige gerne udvide nulmomsen til at gælde alle digitale medier, og SF og Enhedslisten har senest i december sagt til Mediawatch, at de er åbne over for at se på en udvidelse.
Streamingafgift?
Flere partier har over for Altinget også fremhævet en eventuel streamingafgift som en af de knaster, der kommer. Blandt Folketingets partier er der nemlig uenighed om, hvorvidt der skal være tale om en decideret afgift, som streamingtjenesterne skal betale og som kan bruges andre steder, eller om streamingtjenesterne skal forpligtes til at investere et vist beløb i dansk indhold.
Blandt regeringens støttepartier er der især en positiv stemning i forhold til en afgift. Radikale har eksempelvis lagt op til, at streamingafgiften skal være høj og ikke udelukkende laves som en investeringsforpligtelse for at sikre produktioner “der har særligt dansk DNA”.
Hos Venstre har medieordfører Jan E. Jørgensen omvendt sagt, at deres holdning til en eventuel streamingafgift afhænger af, hvordan de andre partier ser på digital nulmoms.
Arbejdsmiljøklausul
Kulturminister Ane Halsboe (S) fortalte i sidste uge i Politiken, at regeringen vil indføre en arbejdsmiljøklausul, som skal som sikre at der er ordentlige arbejdsforhold på de medie- og filmarbejdspladser, som modtager støttekroner fra Public Service-puljen eller gennem mediestøtteordningen.
Her har Konservative allerede meldt ud, at de ikke mener, at det offentlige skal “diktere overenskomster”, og at kulturministerens udmelding ligner, at man vil blande sig i den danske model.
Public service
Public service ser også ud til at komme til at fylde en del i forhandlingerne. Både i form af puljens størrelse, hvem der skal kunne søge den og hvilke målgrupper der skal prioriteres. Konservative og har efterlyst en større pulje, og Enhedslisten ønsker i det hele taget at bruge flere penge på public service.
Radikales medieordfører, Zenia Stampe, har udtalt til Altinget, at de gerne ser, at børn og unge får “en mere central placering i public service-puljen”. I SF ønsker man specifikt at styrke DR, og partiets medieordfører Charlotte Broman Mølbak har spået, at diskussionen om, hvor meget DR skal fylde, bliver en af knasterne i forhandlingerne.
Techgiganter
I Dansk Folkeparti ønsker man, at medieforliget også skal forsøge at “få styr på techgiganterne”, og at de blandet andet skal være ansvarlige for at begrænse falske nyheder og mis- og desinformation.
Kulturministeren har da også gentagne gange understreget, at en af hendes vigtigste opgaver bliver at sikre en ordentlig regulering af techgiganterne. Og selvom regeringen allerede har præsenteret flere tiltag målrettet techgiganterne, har ministeren også været åben omkring, at noget af det kommer til at spille ind i medieforhandlingerne.
Artiklen var skrevet af
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet

























