DI: Vi står over for et digitalt paradigmeskift

Af Morten Rosted Vang
Chefkonsulent, DI Digital

Det står ikke til diskussion, at cybertruslen er en samfundsudfordring. Det er ikke kun en militær udfordring, det er ikke kun en politiopgave, og det er ikke kun et problem for den enkelte borger, myndighed eller virksomhed, når cyberuheldet er ude.

Samtidig kan de mest alvorlige cyberangreb også have direkte ødelæggende konsekvenser for os alle, hvis vi står uden mobilkommunikation, internet, strøm, betalingssystem, pensionsudbetaling eller vandforsyning. Det er ikke uden grund, at Forsvarets Efterretningstjeneste for nylig har placeret cybertruslen som den væsentligste trussel mod Danmarks sikkerhed.

Fra opmærksomhed til målrettet fokus
Så hvad er det egentlig, vi som samfund vil opnå med indsatsen mod cybertruslen?

Bekæmpelse af cybertruslen er tildelt 1,4 milliarder kroner i forbindelse med forsvarsforliget; der venter en strategi for digital vækst lige om hjørnet; en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed skal præsenteres i starten af året, og databeskyttelsesforordningen får virkning 25. maj 2018 og sætter privacy og databeskyttelse højt på dagsordenen.

Samtidig er der en stigende prioritering af it- og cybersikkerhed i danske virksomheder, og store videnstunge virksomheder har et sikkerheds-setup, der på nogle områder kan matche officielle kanalers. Når vi ser bort fra os selv som individer, er den nødvendige opmærksomhed på sikkerhed i den digitale verden begyndt at komme.

Vil vi for alvor forsvare Danmarks interesser i den digitale verden, skal det ske i et samarbejde mellem forsvaret, politiet og virksomhederne.

Morten Rosted Vang
Chefkonsulent, DI Digital

Nu handler det om det rette fokus, så ressourcerne arbejder sammen og i samme retning. Skræmmescenariet er, at vi får en samling løsrevne initiativer og indsatser på tværs af ressortområder, af offentlig/privat og af militær/civil.

En ny ramme for trusselsbilledet
Fordi cybertruslen er begyndt at gennemsyre alle lag af samfundet, er udfordringerne tilsvarende mange. Skiftet fra den analoge til den digitale sikkerhed er et reelt paradigmeskifte.

Ikke blot skal vi tænke den normale fysiske sikkerhed ind i en uvant digital kontekst, men hastigheden, tilgængeligheden og mangfoldigheden i de digitale trusler skaber en ny ramme for trusselsbilledet.

Det er derfor på den ene side forståeligt, at der ikke allerede ligger en fælles målsætning for at styrke cybersikkerheden i Danmark, men samtidig er det på den anden side det, som der er brug for.

Hvor vil vi gerne være om fem år?
Vil vi for eksempel have, at it-sikkerhed bliver en dansk styrkeposition på linje med dansk design, skal det være et fælles mål for de forskellige strategier og indsatser.

Vil vi undgå industrispionage fra statssponserede aktører, er det ikke noget, som hverken det offentlige eller det private kan klare på egen hånd.

Vil vi for alvor forsvare Danmarks interesser i den digitale verden, skal det ske i et samarbejde mellem forsvaret, politiet og virksomhederne.

Og så er det først med den rette viden og de rette kompetencer, at vi hver især kan efterspørge den rette databeskyttelse, it- og cybersikkerhed i vores produkter, fra vores samarbejdspartnere og leverandører og fra vores myndigheder. 

Vi kan glæde os over, at danske virksomheder lige nu er EU’s mest digitale, men det sætter også krav til cybersikkerheden og til de centrale fælles mål, som vi sætter for bekæmpelse af cybertruslen. For der skal naturligvis være en sammenhæng mellem vores digitale ambitioner og mål for cybersikkerheden.

Vil vi for eksempel gribe de muligheder, der er i ny sundhedsteknologi og anvendelsen af sundhedsdata, skal det afspejles i de fælles centrale mål for bekæmpelse af cybertruslen og ikke alene i en strategi for digital sundhed.

Vi ser i Dansk Industri frem til at blive inddraget i fastlæggelsen af målene for, hvor Danmark skal være om fem år i bekæmpelsen af cybertruslen.