Marie Krarup: Russiske internetløgne er ikke en opgave for cyberforsvaret

Af Marie Krarup (DF)
Forsvarsordfører

Der er ingen tvivl om, at Danmark skal have opbygget et cyberforsvar, så vi kan undgå fjendtlig hacking af følsomme oplysninger og funktioner i det danske samfund. Det har vi sat penge af til i den nye forsvarsaftale, og vi ser meget frem til, det bliver virkeliggjort i de næste år. 

Det er jo lige meget, om det er stater, terrororganisationer eller kriminelle netværk, der ønsker at ødelægge dele af vores samfund - vi skal kunne beskytte os imod det hele.

Mærsk i Ukraine oplevede et hackerangreb i sommeren 2017, som påførte selskabet store tab, og som ifølge vores egen forsvarsminister er foretaget af den russiske stat. Det skal ikke kunne ske igen. Så vi skal blive i stand til at forsvare os imod det.

Russisk indblanding i vestlige valg
Når vi ser på debatten om, hvor der sker cyberangreb, så er den offentlige debat koncentreret om Rusland. Det begyndte med et påstået russisk hack hos Demokraterne i USA. Det er aldrig blevet bevist, og man går nu mere og mere væk fra at tale om russisk hacking til at tale om russisk indblanding – særligt i forbindelse med valg i Vesten.

Det er stadig internettet, der bruges, men det er ikke til at ødelægge netværk og programmer, derimod til at vise reklamer og cirkulere artikler. Der er altså i højere grad tale om påvirkning af personer i stedet for ødelæggelse af netværk og programmer.

Der har været en tendens til at gå fra konkrete og mere tekniske anklager om russisk hacking til at gå over til blødere og bredere anklager om promovering af holdninger, der adskiller sig fra de vestlige.

Marie Krarup (DF)
Forsvarsordfører

Man har kunnet læse i aviserne om russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg, den britiske Brexitafstemning og det franske præsidentvalg. Ser man nærmere på historierne, er der dog meget lidt kød på.

Der er to dokumenter med beskyldninger om russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg:

1) Efterretningstjenesternes vurdering (FBI, CIA og NSA) fra januar 2017 om en russisk indflydelseskampagne i USA. Det nærmeste, man kommer beviser, er påvisningen af, at Russia Today (RT) sender programmer med en negativ vinkling af USA. Selv Masha Gessen, der er en russisk eksilkritiker af antirussisk observans, har gennemanalyseret og latterliggjort dokumentet og beskyldningerne.

2) Muellers sigtelse i februar 2018 af 13 russere for at have en troldefabrik, organisere events i USA og oprette falske identiteter og profiler, der skulle påvirke meningsdannelsen i forbindelse med valget. Handlingerne virker dilettantiske og har en meget lille målestok. Det får det til at ligne ligegyldige klovnerier.
Der er heller ingen, der seriøst påstår, at russernes indsats kunne have nogen indflydelse på valgets udfald. Deres påståede forbindelse til den russiske stat er meget tvivlsom. Ligeledes er den påståede hacking af Demokraterne ikke sandsynliggjort. Det ligner snarere et læk, men der er ingen beviser i hverken den ene eller den anden retning.

Den britiske udenrigsminister Boris Johnson har anklaget Rusland for at blande sig i Brexitafstemningen. Men en parlamentsrapport har konkluderet, at der ikke er nogen beviser. Der er derudover nedsat en kommission til at undersøge sagen yderligere. Den har indtil nu ikke fundet nogen beviser.

Men foreløbig har vi fået at vide fra Twitter, at de fandt 6 tweets betalt af Russia Today (RT) for £737. Facebook fandt bevis for, at tre reklamer var betalt af konti med forbindelse til Rusland, og at de var blevet set 200 gange. Facebook har siden lavet en fornyet undersøgelse og konkluderede igen 29. februar 2018, at de ikke har kunnet finde mere end de tre annoncer, der skulle være forsøg på russisk indblanding.

Macron har beskyldt Rusland for indblanding i valg i udlandet. Men Frankrigs egen cybersikkerhedstjeneste har sagt, at der ikke er spor af russisk hacking i det franske valg.

Undergravning af europæisk moral
Det er med ovenstående in mente svært at påstå, at russerne er voldsomt farlige i forbindelse med afholdelse af valg i Vesten. Men til gengæld er der nogen, der mener, at de laver farlige påvirkningskampagner via vestlig presse, der med eller uden vilje videregiver oplysninger, der angiveligt undergraver vores moral og EU's sammenhængskraft.

Det er ikke noget nyt, at man taler om russisk misinformation. Det blev sat på dagsordenen ret kort efter krigen i Ukraine, og EU oprettede allerede i 2015 en task force – det såkaldte East StratCom -  til at bekæmpe misinformation fra Rusland. Mærkelige og usande vandrehistorier om korsfæstede børn i Donbass, dyrebordeller i Danmark og muslimske voldtægter af kristne piger i Tyskland bliver afdækket af East StratCom som dét, det er: løgn og virkelig dårlig journalistik.

East StratCom er også aktiv, når der kommer information fra russiske medier om, at der er store integrationsproblemer med muslimer i Sverige, at der var tale om et ulovligt kup imod den ukrainske præsident i 2014, og at EU er i opløsning. Det imødegår East StratCom med deres egne faktatjek, der ofte består af gentagelser af udsagn fra officielle EU, Nato eller OSCE-dokumenter.

Samtidig hænger East StraCom de medier ud, der har givet plads til historierne. Det har ført til, at hollandske medier har anlagt sag an imod East StratCom, som, de mener, fejlagtigt stempler medier for at tage del i misinformation, når de citerer kilder, der har den holdning, som, East StratCom mener, er misinformation.

Der er stadig flere, der anklager East StratCom for selv at viderebringe propaganda – bare med EU-venligt fortegn. Det hollandske parlament har stemt for en lukning af East StratCom.

Kritisk journalistik og ytringsfrihed
Konkluderende må man sige, at sagerne om russisk hacking, indblanding og påvirkningskampagner langt fra er afsluttede, men at der har været en tendens til at gå fra konkrete og mere tekniske anklager om hacking til at gå over til blødere og bredere anklager om promovering af holdninger, der adskiller sig fra de vestlige, samt om historier, der kan anses for at undergrave vores moral og EU's sammenhængskraft.

Når jeg synes, det er vigtigt med et cyberforsvar i Danmark, er det for at kunne imødegå de tekniske angreb. Dem, der ødelægger vores systemer, netværk og programmer.

De blødere forhold om påvirkninger via reklamer eller løgnehistorier, mener jeg, bedst imødegås med kritisk journalistik og ytringsfrihed. Så vil sandheden have den bedste mulighed for at komme frem, og det vil være svært i længden at påstå de uhyrligheder, der er fremkommet - som for eksempel, at der er dyrebordeller i Danmark!