Forsker vil nuancere debat om kontroversielle algoritmer: “Det handler ikke bare om at give magten til enten mennesket eller maskinen”

Brug af prædiktive algoritmer inden for offentlig forvaltning til at forudsige borgeres fremtid er ofte kontroversielt i den offentlige debat. Og faldgruberne er mange, men debatten mangler alligevel nuancer, mener lektor Helene Friis Ratner.

Diskrimination og manglende transparens og tillid er blot et par af de problematikker, man bør være opmærksom på, når man vil bruge prædiktive algoritmer inden for offentlig forvaltning, fortæller lektor i uddannelsesvidenskab, Helene Friis Ratner.

Sine Riis Lund

I foråret 2018 udbrød en voldsom debat, hvor et projekt i Gladsaxe Kommune blev sammenlignet med overvågningsmetoder fra George Orwells “1984”, DDR og Kina.

Anledningen var en frikommuneansøgning, hvor Gladsaxe ønskede at anvende algoritmer til tidligst muligt at opspore børn i risiko for alvorlig mistrivsel.

Projektet blev bremset, før det kom i gang.

0:000:00