Her er ni forklaringer på, hvorfor Danmark er blevet så komplekst

Vi digitaliserer på livet løs, og det er der masser af gode grunde til. Men it er et tveægget sværd, der både kan bruges til at forenkle vores samfund og til at drive processer, der er så komplekse, at ingen mennesker kan overskue dem.

Lige nu gør vi begge dele, og derfor bør vi spørge os selv: Hvor er de mekanismer, som skaber unødvendig høj kompleksitet? Og hvordan kan vi ændre dem?

Nyt innovationsforum leder efter årsager

I foråret stiftede Dansk IT et nyt innovationsforum, som tæller 38 ledere og fagspecialister med bred erfaring i offentlig digitalisering, lovgivning og embedsværk.

Forummets første opgave var at udpege dominerende årsager til høj samfundskompleksitet. Nu har arbejdet båret frugt i form af ni centrale forklaringsmodeller formuleret af Dansk IT:

Nulfejlskultur

Der hersker en nulfejlskultur blandt vores embedsmænd og politikere, som skaber unødvendig høj detailregulering – ofte drevet af mistillid til de udførendes dømmekraft.

Dette fører til en selvforstærkende spiral, hvor kompleksiteten øges, og reglerne bliver urealistisk vanskelige at implementere og efterleve. Medarbejdere spilder tid på dokumentation, borgerne mister tilliden, og risikoen for fejl stiger.

Den politiske udfordring er at dæmpe denne kultur, acceptere en vis risiko for fejl og prioritere helhedsløsninger for at mindske kompleksiteten og sikre bedre implementering. 

Overdrevet fokus på særinteresser

Der bør findes en bedre balance i, hvor meget vi kan og vil imødekomme juridiske særinteresser fra mindre grupper i samfundet. Især i situationer hvor dette fører til meget kompleks lovgivning, der er svær for det brede samfund at forstå og følge.

Dette sker ofte med udgangspunkt i et overfortolket retssikkerhedsprincip, som bør indgå i en bredere afvejning, end det er tilfældet i dag. Ubalancen skyldes også manglende politisk mod til at ensrette og afbureaukratisere, selvom det kan være nødvendigt for samfundet som helhed.

Resultatet er – paradoksalt nok – en øget oplevelse af uretfærdighed og en underminering af systemets legitimitet i befolkningens øjne. Vores politikere bør i højere grad prioritere helhed og enkelhed over detaljerede særhensyn og derved sikre, at lovgivningen er gennemskuelig, retfærdig og digitaliseringsparat.

Lovgivningsprocesser bag lukkede døre

En stigende tendens til at udarbejde politik hurtigt og bag lukkede døre begrænser den offentlige debat og gennemsigtighed. Den lovforberedende proces er ofte et afbrudt stafetløb uden ordentlig koordinering mellem idé og implementering.

Konsekvensen er, at grundigt forarbejde tilsidesættes, hvilket fører til kompleks og uigennemtænkt implementering i forvaltningen.

Vores politikere står over for valget mellem at fremstå handlekraftige på den korte bane eller at sikre solide, bæredygtige beslutninger med bredt ejerskab på tværs af alle relevante parter.

Uhensigtsmæssig påvirkning fra sociale medier

Mediernes og især de sociale mediers indflydelse presser vores politikere til at agere mediestjerner frem for "samfundssnedkere", hvilket flytter fokus fra solidt lovarbejde til unuanceret vinder/taber-retorik.

Dette forstærkes af, at politikere, embedsmænd og praktikere arbejder i adskilte siloer, hvilket fører til kompleks og usammenhængende lovgivning, der kun vanskeligt lader sig digitalisere. Populister udnytter denne svaghed til at underminere systemtilliden.

Udfordringen er at skabe et politisk rum, der belønner det faglige håndværk og sikrer, at lovarbejdet ikke kompliceres unødigt af kortsigtede politiske dagsordener.

Politisk opportunisme i embedsværket frem for kritisk analyse

Embedsværkets stigende politiske opportunisme underminerer kritiske faglighed og neutralitet. Dette sker, når politiske hensyn overtrumfer realistisk analyse af blandt andet implementering, borgerforståelighed og økonomi.

Konsekvensen er svækket beslutningsgrundlag for politikerne og en stigning i unødvendig kompleksitet i systemerne. Når langsigtede hensyn ignoreres, stiger risikoen for kortsigtede, fagligt svage løsninger. Embedsværkets position bør styrkes, så centalt placerede embedsfolk tør sige fra over for urealistiske, komplekse og dyre forslag, der svækker borgernes tillid.

Lovgivningsapparatets og embedsværkets teknologiforståelse

Lovgivningsapparatet lider under monofaglighed (jurister) og mangler dyb indsigt i digitalisering og teknologi.

Denne afkobling mellem politisk, juridisk og teknologisk rationalitet fører til komplekse og usammenhængende løsninger. Sektorlovgivning dominerer, hvilket flytter kompleksiteten over på borgere og digitale projekter. Det ses tydeligt i markante forskelle på tværs af ministerier. for eksempel i fastsættelse af strafrenter og tilrettelæggelse af klageprocesser.

Problemet er, at det politiske system har mistet overblikket over sine egne løsninger. Politisk fokus bør rettes mod horisontal og tværgående lovgivning for at ensrette processer og lette byrden for borgere og IT-systemer.

Det offentlige Danmark er ved at miste sit ansigt

Digitalisering erstatter i stigende grad den personlige borgerdialog med et "system-ansigt", hvilket skaber effektivitet, men også fremmedgørelse og magtesløshed især blandt udsatte borgere.

Færre muligheder for meningsfuld samtale leder til følelser af flovhed og frygt, der kanaliseres over i aggression i de sociale mediers ekkokamre. Dette eskalerer også brug af klager og aktindsigter mod systemet.

Fremtidig politisk handling bør ikke alene fokusere på effektivisering og besparelser, men også på forståelige og omsorgsfulde digitale løsninger, der genopretter tilliden.

Hvem informerer borgerne?

Der hersker uklarhed om ansvaret for at informere og uddanne borgerne i samfundets stigende antal af komplekse digitale løsninger.

Mange borgere må selv søge oplysninger og føler sig magtesløse over for systemer, de ikke forstår. Ungdomsuddannelserne forbereder heller ikke unge borgerne på at navigere i vigtige samfundssystemer.

Politikerne bør afklare, hvordan denne store dannelsesopgave i et komplekst samfund løses på tværs af stat og civilsamfund, og hvordan fremtidig digitalisering understøtter dette bedst muligt.

It som nødvendighed – men ikke som vision

Politikere og staten anser primært IT som et defensivt middel til besparelser og effektivitet, frem for at have en positiv vision for øget livskvalitet.

For eksempel bruger vi i højere grad IT til at skabe afstand til "vanskelige" borgere end til at forbedre deres livsvilkår. I modsætning til tech-giganterne mangler der politiske visioner for, hvad ny teknologi (såsom AI) kan gøre for samfundet.

Udfordringen ligger i at flytte politikken fra en defensiv til en proaktiv position og at skabe en diskurs, hvor man sætter borgeren først i al tænkning om digitalisering.

Der er ingen lette løsninger på de problemer, som unødvendig høj samfundskompleksitet skaber. Under Dansk IT's ledelse fortsætter deltagerne i det nye innovationsforum nu med i at lede efter realistiske løsningsmodeller.