Debat

IDA: Coronakrisens digitale spring kan blive svært at fastholde

DEBAT: Gode intentioner om at bevare digitale forandringerne på arbejdsmarkedet, gør det ikke alene. Faren for at ryge tilbage i den samme rille er overhængende, mener IDA.

Hvis vi kan finde den rigtige vej til et teknologisk og mere moderne arbejdsliv, er det nu vi skal gøre det, mener IDA.
Hvis vi kan finde den rigtige vej til et teknologisk og mere moderne arbejdsliv, er det nu vi skal gøre det, mener IDA.Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Mulighederne for at arbejde fra distancen og deltage i videomøder og -konferencer har eksisteret i adskillige år, men for mange har der været en vis berøringsangst for at benytte dem.

Men på mindre end en time i marts blev mange presset op på 10-meter vippen – og tvunget til at springe.

Med ét blev manges mobilitet, sociale liv, forbrugsvaner og ikke mindst arbejdsliv ændret markant.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hjemmearbejde er ikke en fridag
Der skal ikke herske tvivl om, at coronakrisen har gjort - og fortsat gør - urimeligt ondt på mange faggrupper, men derfor må vi ikke glemme at tage ved lære af nedlukningen.

Organisationer og virksomheder, som havde satset på den digitale infrastruktur med video og andre digitale samarbejdsplatforme, kunne allerede fra første dag fortsætte på fuld damp, og de fleste kom hurtigt ind i kampen.

Corona-perioden har åbnet alles øjne for, at de teknologiske redskaber er på plads, men at ændre et dybt forankret mindset på alle niveauer på en arbejdsplads er noget andet.

Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Teknologien gjorde med et trylleslag 8:00 til 16:00-logikken for gammeldags.

Chefer og ledere har set, at arbejdet bliver udført. Medarbejdere i Danmark vil jo gerne løse deres opgaver og har leveret resultater fra distancen.

Tanken om, at hjemmearbejde er en halv fridag, er bragt til skamme, og har vist sig, at passe fortrinligt til både forberedelse, fordybelse, kundesamtaler, sagsbehandling, administration, forhandling og rådgivning.

Selvfølgelig kan hverken VVS'ere, kasseekspedienter, chauffører, laboratorieforskere, kokke, sygeplejersker eller pædagoger arbejde hjemme, men også disse faggrupper vil kunne nyde godt af, at flere arbejder hjemme.

Den stigende trængsel omkring de større byer herhjemme ville kunne reduceres væsentligt.

Mere plads på vejene vil gøre livet lettere for håndværkere, sælgere og chauffører, og hvis vi samtidig kan reducere transportens CO2-udledning, vil det være et længe tiltrængt bidrag fra en transportsektor, som tynger tungt i klimaregnskabet.

Bedre work-life-balance
Alle danskere vil kunne nyde godt af øget brug af digitale løsninger.

Mange er nu fortrolige med digitale løsninger, og derfor vil en eventuel kontakt til offentlige eller private myndigheder i højere grad kunne ordnes på en smidigere måde, og videokonsultationer med den praktiserende læge eller hospitalet kræver måske ikke længere en halv eller hel fridag.

Helt basalt vil vores work-life-balance også få bedre kår, hvis der gives bedre muligheder for hjemmearbejde.

Tøjvask, indkøb, transport af børn til sport vil ikke alt sammen skulle ordnes på samme tid efter en endt traditionel arbejdsdag. Fleksibiliteten vil med mine øjne kunne skabe større ro og glæde til gavn for alle, og måske bremse kurven for stress-ramte.

Når det er sagt, skal vi naturligvis ikke se, at antallet af muse-skader og dårlige rygge eksploderer, fordi vi glemmer at sikre et ordentligt arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladserne.

Det siger sig selv, at arbejdsmiljøet på hjemmearbejdspladsen skal være i orden.

Balancegangen er vigtig
Mange virksomheder - både offentlige og private - har på bagkant af det tvungne hjemmearbejde stået i kø med meldinger om, at nu skal der ske ændringer på arbejdsmarkedet.

Men tanker og gode intentioner gør det ikke alene. Faren for at ryge tilbage i den samme rille er overhængende.

Corona-perioden har åbnet alles øjne for, at de teknologiske redskaber er på plads, men at ændre et dybt forankret mindset på alle niveauer på en arbejdsplads er noget andet.

Balancegangen er også vigtig. For selvom der nu er gravet ud til, at vi kan støbe et nyt fundament til et mere moderne arbejdsmarked, skal vi samtidig sikre, at fordelene ved fysisk tilstedeværelse ikke bliver overset.

Hvis øget fleksibilitet betyder mindre idéudvikling eller færre nye kontaktflader og generelt lavere fremmøde medfører øget ensomhed hos flere, har vi intet vundet.

Den kommende tid vil vi i IDA samle op på vores medlemmers erfaringer fra corona-tiden og på den baggrund holde diskussionen i gang.

Springet er taget, og hvis vi kan finde den rigtige vej til et teknologisk og mere moderne arbejdsliv, er det nu vi skal gøre det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Damkjær Petersen

Bestyrelsesformand, Engineer The Future, formand, Sirikommissionen 4.0
civilingeniør (DTU 1981)

0:000:00