Innovationsminister: Vi skal blive bedre til at udvikle it-projekter

DEBAT: Det er vigtigt at lære af sine fejl, skriver innovationsminister Sophie Løhde, der samtidig vil gøre loven mere digitaliseringsklar. Det sker med en mindre kompliceret lovtekst.

Af Sophie Løhde (V)
Innovationsminister

It og digitalisering er mest noget, der optager danskerne, hvis det ikke virker. Fuldstændig ligesom al anden infrastruktur – det skal bare fungere.

Det gør det heldigvis også for det meste. Andre gange går det galt, allerede inden det når i luften. Helt galt.

Det kan man ærgre sig længe over. Når vi er færdige med det, er det afgørende, at vi lærer af vores fejl. Fejlene fortæller os ret tydeligt, at vi skal blive bedre til at udvikle nye it-projekter uden store overskridelser på tid og pris, og vi skal sørge for, at vi driver de eksisterende systemer bedre.

Staten har i dag cirka 4.000 it-systemer, og flere af dem er ikke ordentligt vedligeholdt.

Den viden bliver vi nødt til at handle på. Derfor har jeg også igangsat arbejdet med en it-strategi for de statslige it-projekter. Med den vil der blive gennemført flere markante ændringer på området, og det kommer til at kræve noget af alle, der arbejder med de her systemer – både af medarbejdere og ledere i staten og af leverandørerne.

Når lovgivningen spænder ben
Skal vi få det bedste ud af den nye digitale virkelighed, kommer det dog til at kræve noget af os alle – også os politikere.

Virkeligheden er, at reformer og politiske projekter stort set altid på en eller anden måde indeholder data og it. Det digitale er i dag en integreret del af den offentlige service på stort set alle områder. Det stiller nye krav til lovgivningen.

En central læring fra de fejlslagne it-projekter er netop, at det ikke kun handler om it. Når det eksempelvis kørte af sporet for Skats EFI, skyldtes det blandt andet, at den underliggende lovgivning er umanerlig kompleks. Og det er et generelt problem, at de regler, som it-systemerne skal administrere, er så fulde af undtagelser og skøn, at de dårligt lader sig digitalisere.

Den læring er ikke mindst vigtig for os politikere, og den har jeg selv taget med videre. Lovgivningen skal være mere enkel og ensartet, hvis vi skal indfri ambitionen om at frigive mere tid til kernevelfærden ved til gengæld at overlade nogle af de administrative opgaver til maskinerne.

Det bør altid være objektive og gennemskuelige regler, der afgør, hvor meget vi eksempelvis skal betale i skatter, eller hvor meget vi skal have udbetalt, hvis vi er ledige eller på barsel. Her giver arbejdsgange, der er helt eller delvist digitale, både en bedre, hurtigere og mere ensartet sagsbehandling, hvor der sker færre fejl. Det er godt for retssikkerheden.

På en lang række områder er det altså at foretrække, at sagerne kører helt eller delvist af sig selv efter klare og entydige regler.

Der er naturligvis også områder, der kræver et fagligt skøn. For eksempel skal vi ikke lade et it-system alene klare komplicerede familieretlige sager. Men når vi digitaliserer administrationen, kan vi netop skabe mere tid til de opgaver, hvor der er behov for en faglig vurdering og en mere direkte kontakt til borgeren.

Stadig et stort potentiale
Meget af den offentlige administration foregår allerede digitalt, men der er stadig et stort potentiale at udnytte.

Derfor har jeg en stærk ambition om at gøre vores lovgivning mere digitaliseringsklar. Det vil blandt andet sige, at lovgivningen ikke må være så kompleks, at den ikke kan administreres digitalt. Det gælder både i forhold til ny lovgivning, men også når vi reviderer allerede gældende love og regler.

Udfordringen er, at det, der giver en lille personlig sejr i de politiske forhandlinger, i sidste ende kan være det, der komplicerer lovgivningen og forkludrer de gode intentioner.

Skal den digitale omstilling lykkes, kræver det, at vi nogle gange lader kæphesten ride. Ingen vil påstå, at det bliver nemt.

Det er dog helt nødvendigt, at vi får hævet succesraten for de offentlige it-projekter, og vi er mange, der har et ansvar. Som politikere har vi et ansvar for at indfri det enorme potentiale, der ligger i at gøre lovgivningen digitaliseringsklar.

Forrige artikel Debat-overblik: Hvad kan vi bruge blockchain til? Debat-overblik: Hvad kan vi bruge blockchain til? Næste artikel Direktør: Freelance-bølge på Uber-kurs    Direktør: Freelance-bølge på Uber-kurs  
  • Anmeld

    Henrik Drewniak, Lektor UCSYD · lektor , UCSYD

    Virkelighed og IT

    Jeg citerer fra debat indlægget. 'Og det er et generelt problem, at de regler, som it-systemerne skal administrere, er så fulde af undtagelser og skøn, at de dårligt lader sig digitalisere.'

    Ja juridiske undtagelser og indlagte faglige skøn er et problem i forhold til, at kun for-programmerer en given lovgivning. Jeg underviser fremtidige socialrådgivere og vil lige hejse et bekymringsflag. Når der er undtagelser, modifikationer og rum for fagligt skøn, så har det ofte-ikke altid, når politikere er på spil- et fagligt belæg. Det faglige belæg og det faglige skøn sikrer, at der kan tages hensyn både i forhold til det enkelte menneske og den enkelte familie. Det er både et humant og et retligt hensyn, så vi skal værne om i vores rets- og velfærdssamfund. Jeg er bekymret over en tendens til stadigt mere standardiserede afgørelser på det sociale -og sundhedsmæssige område som følge af digitaliseringen. Digitaliseringen og dens algoritme og programmeringstænkning trækker i standardiseringsretningen. Da vi jo begge er liberalt tænkende mennesker, så skal vi passe på at vi ikke via IT-teknologien ender i en art 'homo-sovjeticus'-tænkning, hvor det nu faldne imperium netop ekselerede i den slags uniform lovgivning og styringstænkning.