Institut for Menneskerettigheder: Dataetik skal indtænkes i bistanden

DEBAT: Der er behov for et tech-check af udviklingsbistanden, så udemokratiske stater ikke kan anvende ny teknologi med et totalitært øjemed, advarer Eva Grambye. 

Af Eva Grambye
Vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder

Kære kommende udviklingsminister. Vi glæder os til samarbejdet om at styrke Danmarks bidrag til en langsigtet bæredygtig udvikling bygget på menneskerettigheder.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler en oprustning af Danmarks arbejde med ansvarlig dataetik og databeskyttelseslovgivning i udviklingslandene – ikke mindst i Afrika.

Apps leverer undervisning til jordemødre i flygtningelejre og giver afrikanske småbønder mulighed for at drive deres landbrug mere optimalt. 'Mobile-banking' reducerer korruption, og droner transporterer medicin over Victoriasøen til fattige befolkningsgrupper.

Der er god grund til at glædes over det væld af fremskridt, teknologier bidrager til i mange afrikanske lande. Men de teknologiske kvantespring skal også mødes med et kritisk blik og styrkede udviklingspolitiske indsatser.

Teknologiske løsninger
Siden har Angola og Etiopien importeret lignende teknologiske løsninger, som hjælper myndighederne med at bekæmpe kriminalitet, men risikerer at overse borgernes rettigheder. Under præsidentvalget i Sierra Leone blev en stor del af borgernes stemmer registreret i et revolutionerende blockchain-system, som reducerede risikoen for korruption.

Men ingen i det vestafrikanske land var eller er klædt på til at forholde sig kritisk til, i hvor vid udstrækning den profitdrevne virksomhed, som har leveret systemet til Sierra Leones myndigheder, kan bruge og misbruge de kolossale mængder af indsamlede persondata.

Fælles for disse og flertallet af de afrikanske lande er et fravær af lovgivning, som sikrer borgernes digitale rettigheder. Da den Afrikanske Union i 2014 vedtog en konvention om cybersikkerhed og persondatabeskyttelse, var målet, at de afrikanske medlemsstater skulle udforme lovgivning og handleplaner, der skulle sikre borgernes digitale rettigheder.

Fem år senere har mindre end 20 procent af de afrikanske lande ratificeret konventionen. Den manglende lovgivning betyder, at virksomheder kan eksportere ansigtsgenkendelses-systemer og andre potentielt rettighedskrænkende techprojekter til størstedelen af Afrika uden at blive mødt med nogen som helst regulering. Og staternes mulighed for at udnytte og misbruge de voksende mængder af persondata, de teknologiske landvindinger giver dem adgang til, er ubegrænsede.

Techplomacy
Den udvikling er vi nødt til at bygge stærkere juridiske og dataetiske bolværk imod. Danmark har både fagligheden, erfaringerne og et udenrigspolitisk setup til at gå i spidsen. Vi er blandt de lande, der er længst med at udmønte databeskyttelse både i reguleringer og i praksis.

Og med lanceringen af strategien for Techplomacy i 2018, herunder 'techvelopment', der fremhæver teknologi som forandringskraft i udviklingssamarbejdet, tog Danmark et banebrydende skridt i retning af at sikre en mere ansvarlig og menneskerettighedsbaseret brug af teknologi i Afrika.

Men der er brug for at tilføre indsatsen langt flere ressourcer og strategisk samling. Eksempelvis bør Danidas landeprogrammer inden for god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder indarbejde udvikling af databeskyttelseslovgivning. Der er i det hele taget behov for et tech-check af udviklingsbistanden.

Digitalt kvantespring
Afrika står over for et digitalt kvantespring. Vi kan ved at trække på Danmarks og EU's erfaringer være med til at sikre, at lovgivningen følger med og klæder afrikanske borgere på til at kræve deres rettigheder. Civilsamfundet, herunder ikke mindst de unge, skal ikke alene lære at kode, de skal uddannes til at kende og kræve deres rettigheder i en stadig mere digitaliseret afrikansk virkelighed.

Indsatsen bør desuden involvere de afrikanske landes egne menneskerettighedsinstitutioner, der har mandat til at agere vagthunde på det digitale område, men mangler kapacitet. Med til indsatsen bør også høre et stærkere samarbejde med den private sektor.

Sammen med en række internationale techvirksomheder er Institut for Menneskerettigheder i gang med at kortlægge, hvordan deres forretning påvirker menneskerettighederne. På baggrund af det omfattende analysearbejde udarbejder vi et redskab, der skal hjælpe andre teknologivirksomheder til at styrke deres databeskyttelse og dataetiske ansvarlighed.

Der er brug for at skrue op for udviklingen af sådanne redskaber, for lovgivning og uddannelse, hvis vi vil sikre, at afrikanernes rettigheder også beskyttes online.

 

Forrige artikel Microsoft: Myterne om datasikkerhed hjælper hackere og skader velfærden Microsoft: Myterne om datasikkerhed hjælper hackere og skader velfærden Næste artikel Debat: Ngo'er har brug for digital interessevaretagelse Debat: Ngo'er har brug for digital interessevaretagelse
Analyse: Fremtiden er i høj opløsning

Analyse: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, der er redaktør for digital omstilling på Mandag Morgen.