Debat

IT-Branchen: Tech-ambassadøren skal åbne døren til det amerikanske marked

DEBAT: Skal Anne Marie Engtoft lykkes med opgaven som ny tech-ambassadør i Silicon Valley, skal hun benytte de klassiske diplomatiske evner til at få danske virksomheder placeret på den globale tech-scene, skriver Natasha Friis Saxberg.

Vi har derfor brug for en ambassadør, der brænder for teknologien, som den positive forandringskraft den kan og skal være, skriver&nbsp;Natasha Friis Saxberg<b>.</b>
Vi har derfor brug for en ambassadør, der brænder for teknologien, som den positive forandringskraft den kan og skal være, skriver Natasha Friis Saxberg.Foto: IT-Branchen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Natasha Friis Saxberg
Adm. direktør, IT-Branchen

Det vakte opsigt, da Danmark i 2017 udnævnte verdens første Tech-ambassadør.

Men tager man de historiske briller på, giver det rigtig god mening, at netop Danmark har en tech-ambassadør.

Helt tilbage i renæssancen ”opfandt” de små italienske stater diplomater og ambassadører til at beskytte dem mod de store og stærkere stater, og til at videregive vigtige informationer om verden omkring dem.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Deres job var at hjælpe de små staters borgere, der var bosat i de store stater, at styrke den lille stats vækst og samtidig sikre en forståelse og et samarbejde, så man undgik konfrontationer og krig.

Og det er netop det, Anne Marie Engtoft Larsen skal arbejde for på tech-agendaen fra 1. oktober.

Når Anne Marie Engtoft Larsen sætter sig i stolen, skal hun formå at sætte fokus på de danske styrkepositioner i tæt samspil med erhvervsliv, forskning og uddannelsesinstitutioner. 

Natasha Friis Saxberg
Adm. direktør, IT-Branchen

Stor betydning for et lille land
I en verden, hvor mange af de store tech-giganters omsætning kan sammenlignes med et mindre lands, og hvor deres magt på nogle områder langt overstiger flere landes, er der behov for, at vi som lille land opretter stærke forbindelser til blandt andet tech-giganterne og får åbnet markedet op for flere danske virksomheder.

For Big Techs ageren, prioriteter og forretningsvalg har enorm betydning for et land som Danmark.

Fra vores vækstmuligheder og digitaliseringsevne og til den enkelte virksomheds og borgers hverdag. Det skal vi tappe ind i og udnytte bedst muligt til Danmarks fordel.

Vi skal trække den nyeste viden til Danmark. Skabe nye samarbejder. Lade os inspirere til at skabe innovative løsninger på nogle af verdens store samfundsudfordringer med et dansk islæt.  

Diplomati overfor de digitale stormagter
Danmark skal selvfølgelig også følge tæt med i diskussionen om tech-giganternes markedsdominans og støtte op om arbejdet med at sikre innovation og sund konkurrence.

Men at tro, at Danmark kan gå enegang her, er ikke vejen frem. Dertil er Danmark ganske enkelt for lille en spiller.

Danmarks styrke ligger nemlig ikke i vores størrelse, men i vores demokratiske fundament, agile samfundsstruktur og i vores menneskefokus og (data)etik. Men også i vores globale fokus og evne til at eksportere tech-løsninger, som hele verden har lyst til at købe.

Læs også

Vi står samtidig overfor en unik mulighed for at gøre Danmark til et udstillingsvindue, når det handler om grøn omstilling og genopbygning af de søjler, et moderne samfund skal hvile på i det 21. århundrede.

Åbne døren for danske virksomheder
Vi har derfor brug for en ambassadør, der brænder for teknologien, som den positive forandringskraft den kan og skal være.

En ambassadør, der kan være katalysator for at samle aktørerne om de centrale og svære diskussioner, mere end én der klipper snore over og kaster glans over messer.

En stærk ambassadør for den danske og europæiske tilgang til at bruge teknologi og data med fokus på etik og i tillidsfuldt samspil med borgere og brugere. Her skal Danmark positionere sig som en digital rollemodel.

Så når Anne Marie Engtoft Larsen sætter sig i stolen, skal hun formå at sætte fokus på de danske styrkepositioner i tæt samspil med erhvervsliv, forskning og uddannelsesinstitutioner.

Hendes vigtigste opgave bliver at sætte dansk teknologi og dansk tilgang til teknologi på verdenskortet og konkret åbne dørene for danske tech virksomheder til det amerikanske marked.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Natasha Friis Saxberg

Adm. direktør, IT-Branchen
Mikroinstruktør (Handelshøjskolen Mariagerfjord 1997), Microsoft Certified Systems Engineer (1999), Merkonom i Innovation, CBS Executive, Board Leadership Masterclass, Business Administration and Management.

0:000:00