It-direktører: De danske virksomheders it-anvendelse er et overset område for grøn omstilling

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Martin Lippert, Kathrine Forsberg mfl.
Se indlæggets 11 underskrivere i faktaboksen i artiklen
Du kan Google, hvad hovedstaden i Kroatien er. Eller du kunne jo også spørge ChatGPT. Hip som hap, ville mange måske tænke. Men hvad de fleste ikke ved er, at det koster ti gange så meget energi at vælge ChatGPT. Det viser tal fra det Internationale Energi Agentur.
Og det er ikke kun, når vi bruger AI, at vi bruger energi. CO2-udledningen fra vores digitale adfærd er på størrelse med hele flyindustriens og udgør ti procent af hele verdens elektricitetsforbrug.
- Martin Lippert, CEO, GlobalConnect
- Kathrine Forsberg, CEO, Atea Danmark
- John Henriksen, CEO, TDC Erhverv
- Lars Thomsen, CEO, Telenor Danmark
- Mikkel Bardram, CEO, EG A/S
- Keld Zornig, CEO, Fujitsu A/S
- Henrik Bruun-Pedersen, Head of IT/Tech Procurement, Rambøll
- Henrik Jensen, Senior IT Procurement Manager, DSV
- Jonas Dan Jørgensen, CIO, Bang & Olufsen
- Morten Rye Christensen, VP Infrastructure & Operations, Semler
- Natasha Friis Saxberg, CEO, IT-Branchen
Og den digitale udvikling går kun én vej. Heldigvis, for på mange måder er digitalisering svaret på mange af samfundets udfordringer. Også klimaudfordringerne.
Men det kræver, at vi tager hånd om, at datacentrene allerede nu kører på højtryk. Med et stigende digitalt samfund og en øget udvikling og anvendelse af AI, ser vi ind i et forhøjet digitalt klimaaftryk over de næste år.
Derfor er det tid til, at vi tager et fælles ansvar for en mere grøn, digital udvikling. Hvis vi ikke ser på vores digitale klimaaftryk, kan vi spise nok så mange vegetarbøffer eller tilvælge toget – det batter bare ikke i det lange løb.
Vi skal også selv tage ansvar
It-sektoren selv skal naturligvis tage en stor del af ansvaret og it-leverandørerne skal gøre deres. Men både de almindelige forbrugere og i særdeleshed de danske virksomheder, bør forpligtige sig på et mere klimabevidst it-forbrug.
It-sektoren arbejder på forskellige områder på at minimere klimaaftrykket fra digitaliseringen. Både når det gælder hardware, hvor der for eksempel er fokus på energieffektivitet af udstyr og fornuftige returneringsordninger, der sikrer genbrug og genanvendelse. Eller inden for datacentre, hvor man i stigende grad bruger vedvarende energikilder, lavenergi servere og genanvender overskudsvarmen.
Nu er det tid til, at alle danske virksomheder kommer ind i klimakampen. Men at gøre de danske virksomheders it-anvendelse grøn er bestemt ikke et indsatsområde, der hidtil har været fokus på.
Nogle danske virksomheder er godt i gang. Et eksempel er Arla, der for eksempel begyndte at slukke for servere, som ikke havde behov for at køre i døgndrift. Mere end 130 servere blev slukket automatisk hver aften og tændt igen, når der var behov for dem. Det simple greb resulterede i en gennemsnitlig driftsbesparelse på 71 procent.
Resten af de danske virksomheder må også tage (endnu mere) ansvar for deres stigende digitale klimasynder.
Der er efterhånden ikke en virksomhed, der ikke sorterer bioaffald efter frokosten, men selvom næsten alle medarbejdere og virksomheder gør brug af digitale værktøjer eller it-udstyr i løbet af deres arbejdsdag, så er vi nærmest ikke kommet i gang med at tale om digital bæredygtighed.
Vi møder som it-aktører både tvivl om, hvordan man kommer i gang og om det overhovedet batter at forsøge? Dertil er svaret et rungende ”ja”! Både på den grønne bundlinje, men faktisk også på den økonomiske bundlinje for den enkelte virksomhed.
Konkrete tiltag
Der har desuden manglet viden på området, og omstillingen har været uoverskuelig for mange virksomheder at gå i gang med. Det skal der laves om på. Derfor vil vi med vores nye anbefalingskatalog for alvor sætte skub i virksomhedernes grønne it-omstilling.
Nu er det tid til, at alle danske virksomheder kommer ind i klimakampen
Anbefalingerne spænder lige fra at slette forældede mailtråde til, hvordan virksomheder forlænger levetiden på sit it-udstyr.
Når det kommer til hardware, eksempelvis den computer eller telefon, du læser på lige nu, så er det bedste råd at bruge udstyret så længe som muligt og recirkulere fremfor at smide ud og købe nyt. 70 procent af klimabelastningen fra hardware kommer nemlig fra ny-produktion og kun 30 procent af selve brugen.
Omvendt, når vi taler software, som apps eller programmer, er det kun 30 procent af klimaaftrykket, der ligger i produktionen af softwaren.
Til gengæld er det her 70 procent af aftrykket, der er resultatet af brugen. Vil virksomheden nedbringe sin softwares CO2-udledning, så skal I se på det daglige forbrug. Det dækker over alt fra, hvor mange tunge filer I vedhæfter mails, til hvor ofte jeres programmer egentlig skal køre.
Men det vigtigste, ligegyldigt om vi snakker software eller hardware, er overhovedet at komme i gang.
Og her er vores melding klar: Der er ingen undskyldning for ikke at starte den grønne it-omstilling allerede i dag. Det vil faktisk være dumt at lade være. Både for planetens skyld og virksomhedernes bundlinje.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Finn Kensing76 år8. juni
Professor emeritus, dr. scient., Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Søren Bregenholt55 år8. juni
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på




















