K-ordfører: Alle skal have netforbindelse

Af Mona Juul (K)
It-ordfører
Det digitale område er kæmpestort.
Dækker alt fra højteknologiske, automatiserede løsninger til sociale medier.
Og er i dag reelt en del af de fleste aktiviteter i vores hverdag. Om vi laver regnskab, taler i mobil eller læser artikler på Altinget.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Derfor giver det ikke mening at se på et samlet digitalt område.
Brug for et eftersyn
For mig giver det i stedet mening at dele det digitale område op og tage emnerne hver for sig – herunder de enkelte emners udfordringer og muligheder. Velvidende, at mens vi snakker, sker der nye ting.
Havde Maslow kendt til internettet, ville han nok have sat det nederst i behovspyramiden på niveau med rindende vand.
Mona Juul (K)
It-ordfører
Sådan er den digitale udvikling. Vild, fascinerende, hurtig og af og til skræmmende.
Jeg har ikke overblik over alle digitale discipliner, men jeg prøver via diverse besøg, møder og konferencer at skabe mig et godt indtryk – og dermed være godt klædt på til at lave løsninger. Sammen.
For det er det, jeg er valgt til. At uanset hvilken regering, der er dannet, så har jeg en opgave.
Den opgave går ud på at give rum for fortsat digital udvikling, sikre stabile og gode rammevilkår, bringe idéer og input på banen, der kan fremme udviklingen, og endelig sikre høj etik og sikkerhed.
Ligesom det er populært at lave kasseeftersyn, bør vi lave et digitalt eftersyn.
Hvor langt er vi i Danmark, hvor kan vi styrke vores digitale position og forbedre konkurrenceevnen, og hvad er status på dels borgernes rettigheder og dels datasikkerhed og internetkriminalitet?
Derefter må vi prioritere og begynde at spise elefanten i bidder.
Helt op med visionerne
At begynde omvendt og kaste os over, hvad der nu lige synes mest interessant eller mest oppe i tiden, vil for mig bare være symbolpolitik.
Ja, regeringen kan bare kaste sig over enkelte topemner. Men så er vi lige vidt.
Vi må og skal se på en sammenhængende indsats på det digitale område. Og vi er nødt til at forholde os til såvel velkendte problemstillinger som nye, spændende indsatser.
Visionerne skal efter min mening helt op.
For vi er ret seje på mange af de digitale discipliner i Danmark. Jeg ser gerne, at vi arbejder for, at Danmark ligger i toppen af den digitale superliga. Det kræver den rigtige arbejdskraft og rigeligt med uddannelse.
Jeg ser også gerne, at vi kobler det digitale sammen med vores kreative kompetencer og ikke mindst har de grønne briller på.
Alle skal have netforbindelse
Endelig mener jeg, at vi skal se på, hvilke digitale løsninger der kan sænke de offentlige administrative udgifter.
Giver vi tilliden tilbage til de dygtige ansatte og tilfører de rigtige digitale løsninger, kan vi begynde at se på udbyttet af fælleskassen med friske øjne. Der er nok at tage fat på, og vi kunne starte med at sikre, at alle har en ordentlig netforbindelse – i hele landet.
Havde Maslow kendt til internettet, ville han nok have sat det nederst i behovspyramiden på niveau med rindende vand.
Lad os arbejde os op. Bid for bid.
Omtalte personer
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- “Alt er manuelt”: Forsker har fulgt ansatte i to af landets mest digitaliserede styrelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Lovforslag skal accelerere myndigheders brug af AI, men møder kraftige advarsler
- Tidligere chef i Rigspolitiet om kontroversiel virksomhed: "I politiet er der ikke blind tillid til nogen leverandør"
- Dansk Metal og brancheforening: 99 procent af dansk erhvervsliv risikerer at blive hægtet af i AI-kapløbet













