Debat

Debat: Så forstå det dog – det er mine data og ikke statens 

DEBAT: Halvanden uge inde i det nye år har tre alarmerende sager om statens sløsede omgang med vores persondata allerede præget mediebilledet. Der er tale om klokkeklare lovovertrædelser, skriver Stine Nissen, partner i kommunikationsvirksomheden, Niveau.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stine Nissen
Partner i kommunikationsvirksomheden Niveau

2018 startede med tre møgsager: først kom det frem, at målinger af danske gymnasieelevers stressniveau og oplevelser af for eksempel sexchikane for fremtiden arkiveres i tilknytning til elevernes cpr-nummer for tid og evighed.

Så kom det frem, at trivselsundersøgelser for alle elever i folkeskolen ligeledes, og i modsætning til hvad staten faktuelt informerer forældre om, gemmes for evighed i tilknytning til den enkelte elevs personnummer.

Og endelig fire dage inde i det nye år fik vi at vide, at Statens Serum Institut ikke fører tilsyn med sikkerheden hos de databehandlere, som cirkulerer vores følsomme sundhedsdata. 

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Slagmark for kommercielle og kriminelle interesser
Det er som om, det offentlige skalter og valter med vores personlige data efter forgodtbefindende. Som om der ikke eksisterer nogen som helst respekt for borgernes privatliv. Persondata er en slagmark for kriminelle og kommercielle interesser.

Hvis ikke den indstilling hurtigt ændres, vil det have en ødelæggende betydning for borgernes tillid til den offentlige forvaltning.

Det er som om, det offentlige skalter og valter med vores personlige data efter forgodtbefindende. Som om der ikke eksisterer nogen som helst respekt for borgernes privatliv. 

Stine Nissen
Partner i kommunikationsvirksomheden Niveau

Dna-register: så fanger vi stenkasteren fra Fyn 
Set i det lys er det næsten absurd, at dansk politi benyttede den aktuelle sag om stenkasteren fra de fynske motorveje til offensivt at bakke op om regeringens forslag om at oprette et centralt dansk dna-register over alle borgere.   

Heller ikke dette lovforslag tager højde for individets rettigheder. Der er præcis, som med eksemplerne fra folkeskolen og gymnasiet, tale om tvangsindsamling af vores allermest følsomme persondata.

Der er tale om en opsamling af data, der har en høj kommerciel værdi. Det vil ske uden indhentning af samtykke. 

Det er data, der kan misbruges, og data, der gør os ekstremt sårbare. Vi vil miste indsigt i, hvilke data der er indsamlet, og hvad de ville blive brugt til. 

Staten tager på den måde magten over individet. Egentlig overraskende, at en liberal minister fremkommer med så vidtgående forslag.

I fremtiden kan vi kræve, at data slettes
Alt dette sker samtidig med, at virksomheder og myndigheder knokler for at komme i mål med de it-sikkerhedsmæssige krav, som EU’s persondataforordning definerer. 

Ét er, at den nye forordning skaber en øget sikkerhed omkring indsamling, dokumentation og arkivering af vores personlige data. Det er i sig selv tiltrængt. De store bøder for overtrædelse vil speede implementeringsprocessen op. Det er tilsyneladende nødvendigt. 

Men det mest opmuntrende, ved at EU har taget førertrøjen på for at sikre individets ret til privatliv, er måske, at EU-persondataforordning vil medføre en ny bevidsthed om, at vores personlige oplysninger er vores egne.

Det vil betyde, at vi som borgere kan - og med tiden vil - kræve, at vores data slettes, og at vi til enhver tid kan få indsigt i, hvad vores data anvendes til. 

Men skal vi virkelig derud, hvor vi kollektivt stiller krav om redelig omgang med vores data, før staten lovgiver og forvalter med det udgangspunkt? 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00