LO: Robotter kræver skyhøje ambitioner for uddannelse

Af Lizette Risgaard
Formand for LO

Det er spændende perspektiver, som en række af mine med-klummeskribenter her i Altingets serie tegner op for fremtidens arbejdsmarked.

Som jeg selv gjorde opmærksom på i min sidste klumme, pointerer også tidligere overvismand professor Torben M. Andersen, at ”disruption” – altså grundlæggende teknologiske forandringer af vores arbejdsmarked og produktionsapparat – langt fra er noget nyt.

Og administrerende direktør i Microsoft Marianne Dahl Steensen og hendes kollega i IBM, Henrik Bodskov, opridser nogle af de muligheder, der vil være, når f.eks. kunstig intelligens kan rådgive os til at finde de rigtige løsninger og skabe nye muligheder.

Modernisering af uddannelsessystemet
Men hvad skal der så til, for at vi mennesker og medarbejdere kan gribe mulighederne? Det er noget af det, jeg vil komme ind på her. Og selv om det i nogens ører måske virker møg-kedeligt at gå fra at tale om robotter og kunstig intelligens til at snakke om efter- og videreuddannelse, så er det i meget høj grad dét, der skal til.

Og der er desværre ingen tvivl om, at vores voksen-, efter- og videreuddannelser kræver en vis modernisering. Vi skal sikre et uddannelsessystem, der både kan møde medarbejdernes og virksomhedernes behov. Kun sådan får vi udviklet de kvalifikationer, der skal til for at sikre såvel virksomhederne konkurrencekraft som medarbejdere gode jobmuligheder livet igennem.

Hvis Danmark skal gå forrest, kræver det, at vi sikrer kompetencerne til at bruge den ny teknologi og varetage de mange nye jobfunktioner, der vil opstå i kølvandet på digitaliseringen og automatisering

Lizette Risgaard
Formand for LO

Også politikerne må handle
En væsentlig forudsætning er selvfølgelig, at ikke bare arbejdsmarkedets parter, men også politikerne prioriterer voksen-, efter og videreuddannelse – i bredeste forstand.

Det handler både om kortere, målrettede forløb, hvor medarbejderne kan få helt konkrete færdigheder inden for et bestemt område. Det kan være egentlig uddannelsesløft fra ufaglært til faglært eller fra faglært til videregående uddannelse. Eller det kan være en kombination af forløb på flere niveauer, skræddersyet efter de behov, som medarbejderne står med. Og der skal ske et tættere samarbejde mellem VEU-udbyderne på tværs af uddannelsesniveauerne.

Løsningsforslag skal indgå i trepartsforhandlingerne  
Hvis vi skal omstille os til at mestre digitalisering og automatisering, er vi nødt til at løfte det faglige niveau hele vejen rundt. I den sammenhæng er det særdeles bekymrende, at aktiviteten både på de erhvervsrettede og de videregående VEU-forløb har været faldende i de seneste år – og allermest faldende inden for AMU. 

Det skal vi have rettet op på – og det vil være en central del af diskussionerne, når vi til sommer går ind i nye trepartsforhandlinger med arbejdsgiverne og regeringen. Siden trepartsaftalen i august sidste år har en ekspertgruppe arbejdet på højtryk for at finde forslag til løsninger, der kan styrke voksen-, efter- og videreuddannelserne. Det arbejde vil naturligvis indgå i forhandlingerne, hvor vi skal aftale en reform af netop de uddannelser.  

Danmark skal gå forrest, men... 
Danmark skal være first-mover, når vi snakker brug af ny teknologi. Det giver bedre konkurrenceevne for virksomhederne og dermed flere ordrer i bøgerne. Det skaber nye jobs og mulighed for bedre arbejdsmiljø for lønmodtagere. Det er med til at fremtidssikre vores fælles velfærd.

Men hvis Danmark skal gå forrest, kræver det, at vi sikrer kompetencerne til at bruge den ny teknologi og varetage de mange nye jobfunktioner, der vil opstå i kølvandet på digitaliseringen og automatisering. Derfor er det vigtigt, at vi til sommer bliver enige om en ambitiøs reform, der kigger det samlede VEU-system efter i sømmene, og som virkelig rykker noget. Vores ambitioner skal være skyhøje – det her gælder Danmarks fremtid.