Sådan vil kunstig intelligens forandre det offentlige radikalt

INTELLIGENT: Den offentlige administration er ved at ændre form. Kunstig intelligens og maskinlæring vil brede sig til alle afkroge. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtigt endnu.

Chris LehmannPeter Hesseldahl

Over de næste 10-15 år kommer vi til at bygge et nyt systemlandskab, der kan afløse det gamle, og det giver muligheder for at tænke helt anderledes i forhold til, hvordan man administrerer.

Andreas Berggreen
Direktør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Fakta

15 signaturprojekter for AI i det offentlige

Staten, kommunerne og regionerne har i fællesskab udvalgt 15 såkaldte signaturprojekter, som i det kommende år får i alt 67 millioner kroner i støtte til at eksperimentere med brugen af kunstig intelligens og maskinlæring.

Projekter i regionerne

• Kunstig intelligens til hurtigere og bedre diagnostik af akutte patienter (Sygehus Lillebælt)
• Kunstig intelligens til kvalitetsudvikling i almen praksis (MedCom)
• Prædiktion af sygdomsforværring blandt KOL-patienter (Region Nord)
• Realtidsprognoser og essentiel information til klinikere (Regionshospitalet Randers)
• Kunstig intelligens til forebyggelse af sygelighed efter tarmkræftkirurgi (Region Sjællands Universitetshospital)
• Kunstig intelligens til bedre tilrettelæggelse af behandlingsstrategi for kræftpatienter (Rigshospitalet)
• Bedre diagnosticering af prostatacancer (Odense Universitetshospital)
• Reduktion af stråledosis ved scanninger brugt i kræftbehandling (Rigshospitalet).

Projekter i kommunerne

• Intelligent rehabilitering og målrettet tilbud til borgere (Aalborg Kommune)
• Korrekt og ensartet sagsbehandling ved spørgsmål om sanktionering af ledige borgere (Frederiksberg Kommune)
• Målrettede beskæftigelsesindsatser til ledige borgere (Odense Kommune)
• Bedre match mellem ledige borgere og virksomheder (Københavns Kommune)
• Intelligent fordeling og journalisering af mails kan give borgere hurtigere sagsbehandling (Norddjurs Kommune)
• Kortere svartid på byggeansøgninger og hjælp til indsendelse af rette dokumenter (Københavns Kommune)
• Borgere kan få hurtigere visitering af rengøringshjælp med ny teknologi (Esbjerg Kommune).


Kunstig intelligens er formentlig den teknologi, der vil påvirke samfundet mest i det kommende årti.

I nogle anvendelser er sandsynligheden for, at maskinen vurderer rigtigt, 85 procent. Derfor kan du ikke træffe afgørelser, der har retslig virkning.

Carsten Ingerslev
Kontorchef, Erhvervsstyrelsen

Meget tyder på, at en stor del af vores apparater og infrastruktur, hvad enten det er biler, bygninger, gadelamper eller badevægte, fremover vil blive knyttet til en form for kunstig intelligens, som kan fortolke situationer, tage beslutninger eller komme med forslag og råd, der kan understøtte vores færd gennem verden.

Det er kunstig intelligens, når vi kan udtale kommandoer til mobiltelefonen eller den smarte højttaler derhjemme, og det er kunstig intelligens, når Brøndby IF bruger ansigtsgenkendelse på stadion for automatisk at spotte hooligans, der er pålagt karantæne fra fodboldkampene.

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00