Professor: Usikkert om bøder for brud på persondatalov vil være positivt

Af Peter Blume
Professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration, Københavns Universitet

Persondataforordningen får virkninger 25. maj næste år. Den suppleres af databeskyttelsesloven, som ligger på Folketingets bord. Forordningen har givet anledning til kolossal omtale, medens lovforslaget synes at leve et meget stille liv.

Der er en bestemt grund til, at forordningen er så omtalt, og det er, at den fastsætter meget høje bøder for overtrædelser (artikel 83). Den store opmærksomhed skyldes således ikke en ny eller forstærket omsorg for borgernes personoplysninger.

Et af de mange mål, som forordningen har, er, at databeskyttelse, værn af borgernes privatliv og integritet i forhold til information skal tages alvorligt. Det skal være alvor, fordi denne beskyttelse er en grundlæggende rettighed i et demokratisk samfund, således som det fremgår af EU charterets artikel 8.

Det er denne alvor, der skaber panik. Det er således, at forordningen langt fra er noget helt nyt. I dag har vi et databeskyttelsesdirektiv og en persondatalov, der gennemfører dette direktiv. Langt overvejende fortsætter forordningen det, vi har, og har en myndighed eller virksomhed opfyldt de gældende regler, er det i det væsentlige kun justeringer, der skal foretages for at opfylde de nye regler.

Der vil for de fleste være tale om en overkommelig opgave – skulle man tro.

Langt overvejende fortsætter forordningen det, vi har, og har en myndighed eller virksomhed opfyldt de gældende regler, er det i det væsentlige kun justeringer, der skal foretages for at opfylde de nye regler.

Peter Blume

Høje bøder vil være særtilfælde
Meget tyder på, at virkeligheden er en anden. Der har altid været en mistanke om, at mange ikke overholdt persondataloven, blandt andet fordi det har været meget billigt ikke at gøre det. Hvis en virksomhed har været meget uheldig, kunne den få en bøde på 25.000 kroner, som mange virksomheder vil have svært ved at få øje på i årsregnskabet.

Nu bliver der for private virksomheder to bødeniveauer på henholdsvis maksimalt 10 millioner euro eller 2 procent af verdensomsætningen sidste år, og 20 millioner euro eller 4 procent. Dette kan lyde meget voldsomt, men det er vigtigt at være opmærksom på, at dette er et maksimum.

I forordningen er angivet en række kriterier, der skal tages i betragtning ved bødefastsættelsen, og det vil kun være ved meget grove overtrædelser, at bøden vil nærme sig loftet.

Det interessante spørgsmål er, hvorledes virkeligheden bliver. Efter forordningen er det Datatilsynet, der fastsætter bøder, men det vil, siger de kloge, stride imod grundloven, så hos os bliver ordningen noget anderledes.

Usikker fremtid
Efter lovforslaget får Datatilsynet kompetence til at udstede bødeforelæg, men kun i tilståelsessager - og kun dem, der er egnede hertil, og som er ukomplicerede. Man kan være fristet til at mene, at dette er sager, som enhver kan afgøre. I resten af sagerne skal tilsynet indgive politianmeldelse, og det er således i disse sager, og når et bødeforelæg ikke tiltrædes, politiet/anklagemyndigheden tager sig af sagen.

Selvom tilsynet altid skal inddrages i beslutningsprocessen, er denne ordning lidet betryggende. Danmark skal lægge sig på samme niveau som det øvrige EU, og det skal blive spændende, om det rent faktisk bliver tilfældet.

Der er kommet alvor. Dette afspejler sig mere eller mindre vellykket i den danske udgave af forordningen. Om der bliver alvor og på denne måde bedre databeskyttelse kan kun fremtiden vise.

Svaret på, om bødeordningen vil være et positivt bidrag til databeskyttelsen, blæser i vinden.