Regionerne: Christiansborg giver forfejlet indtryk af sundheds-it

Af Stephanie Lose (V) og Ulla Astman (S)
Formand og næstformand for Danske Regioner

Hvis man lytter til regeringen, der netop har lanceret sit udspil til en sundhedsreform, kan man få et indtryk af, at vi i regionerne halter bagefter, når det gælder it og deling af vigtige informationer, der kan hjælpe patienterne hurtigt og effektivt.

Det er trist, fordi det i bund og grund er forkert og baseret på myter frem for virkelighed. Regeringen fastslog selv for et år siden, at det danske sundhedsvæsen er blandt de mest digitaliserede i verden.

Et eksempel er den tragiske ulykke på Storebæltsbroen 2. januar: Mange tilskadekomne havde brug for hurtig hjælp. Beredskab, helikoptere og ambulancer fra flere regioner samarbejde. Personalet påbegyndte behandlingen allerede på ulykkesstedet, og de indtastede og delte data om hver enkelt patients tilstand og behov på skadesstedet. Data blev modtaget af hospitalet, så læger og sygeplejersker hurtigt fik den nødvendige viden. På den måde kunne de fortsætte behandlingen fra ambulancepersonalet, så snart patienterne ankom.

Altså: Deling af vigtige patientdata via den Præhospitale Patientjournal til gavn for de ulykkesramte.

Mange systemer
Der er sket meget på it-fronten de seneste årtier. Mange husker deres første modem derhjemme, og hvordan det blokerede for telefonlinjen. Eller Windows-pakken, der fyldte adskillige disketter. Det er kun et par årtier siden.

Når vi er stødt på bump på vejen, har det blandt andet været i form af en lovgivning på Christiansborg, der har forhindret deling af relevante data.

Stephanie Lose (V) og Ulla Astman (S)

Dengang var der ikke var noget, der hed elektroniske patientjournaler. Papirjournaler blev båret fra afdeling til afdeling i store chartekker. Rundt omkring i landet dukkede en række bud på elektroniske patientjournaler op, og så sent som i 2011 konstaterede Rigsrevisionen faktisk i sin beretning, at det endnu kun var på få hospitaler, at papirjournalen var erstattet af den elektroniske journal. Så der er sket meget de sidste ti år.

Lars Løkke undersøgte i sin tid som sundhedsminister muligheden for at indføre én landsdækkende elektronisk patientjournal. Der blev kastet mange ressourcer i undersøgelserne, men til sidst blev tanken skrottet, blandt andet fordi det ville blive for dyrt.

Senere – da regionerne overtog sundhedsvæsenet fra amterne i 2007 – var papirjournaler stadig en gængs kilde til information suppleret af hele 23 forskellige it-systemer med elektroniske patientjournaler. Regionerne gik målrettet i gang med at reducere de mange systemer til et system i hver region – med mulighed for at dele data på tværs.

Siden er udviklingen fortsat yderligere. I 2021 vil vi have bare to typer af systemer. Og som vi har fastslået sammen med regeringen i strategien for digital sundhed, så bevarer vi på den måde konkurrence på markedet i stedet for et monopol, hvor der kun er én leverandør af en elektronisk patientjournal.

Smidig lovgivning
Ingen regering har for øvrigt over for regionerne fremført krav om ét landsdækkende system for de elektroniske patientjournaler, og det kan undre, hvis ønsket har været der.

Det vigtigste er da heller ikke antallet af systemer, men at systemerne taler sammen, så vi kan dele data med hinanden på tværs af regioner. Det kan vi nu, og Danmark er i international sammenhæng flere gange de seneste år blevet hædret som et land i førerfeltet, når det gælder it-adgang til relevante sundhedsdata. Via nogle klik på sundhed.dk brugte hele 912.000 borgere og 27.000 klinikere sidste år muligheden for at få adgang til data.

På tværs af landet kan vi for eksempel nu dele patientjournaler, laboratoriesvar, medicinoverblik og på sigt også aftaler. Når vi er stødt på bump på vejen, har det blandt andet været i form af en lovgivning på Christiansborg, der har forhindret deling af relevante data. Flere gange har vi efterlyst en smidigere lovgivning.

Så kære politikere på Christiansborg: Lad venligst være med at fremstille it i det regionale sundhedsvæsen som tilbagestående. Vi er faktisk godt med, når det gælder digitalisering. Og vi er på vej med forenklinger og endnu mere deling af relevant information på tværs – til gavn for både klinikere og patienter.