Rektor: Kunstig intelligens handler om mere end teknologi

Af Lene Dammand Lund
Rektor, Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)

Regeringen har netop fremlagt en strategi for, hvordan Danmark skal blive førende inden for kunstig intelligens.

Det er på mange måder et ambitiøst og vigtigt udspil. Vi skal naturligvis være internationalt på forkant på området i Danmark.

Samtidig er det også positivt, at regeringen betoner, at udviklingen af kunstig intelligens skal ske på baggrund af høje etiske standarder.

Men efter min mening kan regeringen gøre udspillet endnu mere attraktivt både i forhold til befolkningens accept og i forhold til at skabe værdi for samfundet, hvis det ikke kun fokuserer snævert på teknologi, men derimod ser teknologien i et samspil med fællesskabets og menneskets behov og de vidensområder, der beskæftiger sig med dem.

Adskiller sig ikke væsentligt fra disruptionråd
Strategien adskiller sig ikke væsentligt fra andre af regeringens nye initiativer for det teknologiske område, senest med Disruptionrådet og Teknologipagten.

Efter min mening kan regeringen gøre udspillet endnu mere attraktivt.

Lene Dammand Lund
Rektor, KADK

Her er fokus også på de såkaldte Stem-uddannelser inden for science, technology, engineering og mathematics. Men hvem tjener det rendyrkede teknologiske fokus egentlig?

Lytter man til den fremtrædende kommentator Thomas Friedman, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også citerede ved lanceringen af strategien for kunstig intelligens, så er teknologien i fuld gang med at løbe fra os.

Han påpeger, at teknologien udvikler sig langt hurtigere end den menneskelige tilpasningsevne, og dette gab mellem teknologi og menneske skaber store sociale og økonomiske skel, social uro og ligefrem populisme og nationalistisk protektionisme.

Så det handler om at tilpasse den teknologiske udvikling, i takt med at man udvikler samfundet.

De samfund, som formår dette, kalder han "komplekse og adaptive". De lader sig ikke "vælte," men indoptager forandringerne ved at bruge dem meningsfuldt.

Fordrer ikke Stem-kompetencer
Friedman peger dermed på en samfundsopgave, som handler om at skabe sammenhæng, og han peger samtidig på, at vi i Danmark vil være i stand til at løse den opgave, fordi Danmark netop er et "adaptivt komplekst samfund".

I forlængelse af Friedmans tanker mener jeg, at den samfundsmæssige opgave i forbindelse med en ny strategi inden for det teknologiske område er større end blot at definere en række etiske regler.

Den handler om aktivt blandt andet gennem uddannelse og forskning at udvikle nye sociale forståelser af vores fællesskaber i takt med den teknologiske udvikling, som bygger bro mellem menneske og maskine og skaber et samfund, som vi føler os hjemme i.

Netop dermed bevarer vi vores særlige danske værdier, som afspejler sig i den danske evne til at skabe social sammenhæng.

Men en sådan vision tegner ikke sig selv, og den fordrer ikke kun Stem-kompetencer, men også samfundsvidenskabelige, humanistiske og kunstneriske kompetencer.