Debat

S: Vi mangler digitale færdselslove

DEBAT: Der er behov for et dataetisk råd, så politikerne får de rigtige forudsætninger for at håndtere de udfordringer, der følger med den stadigt voksende digitale infrastruktur, skriver it- og teleordfører Karin Gaardsted (S). 

Dataetisk Råd er et vigtigt skridt på vejen for at kunne vedtage den rigtige lovgivning for at regulere, hvad der sker på nettet, mener Karin Gaardsted (S).
Dataetisk Råd er et vigtigt skridt på vejen for at kunne vedtage den rigtige lovgivning for at regulere, hvad der sker på nettet, mener Karin Gaardsted (S).Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Julie Arnfred Bojesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karin Gaardsted
It- og teleordfører, Socialdemokratiet

Vi lever i et velreguleret samfund, der er præget af orden og systemer.

På stort set alle områder findes et sæt af regler, man som borger eller virksomhed skal følge. Og misforstår eller forbryder nogen sig mod de regler, er der også procedurer for rådgivning, retsforfølgelse og eventuelt straf.

Vi kender alle ”rød mand stå, grøn mand gå”, når vi bevæger os i trafikken, og alle ved, at vi risikerer en bøde, hvis vi overskrider fartgrænsen på landevejene. Og sådan skal det være, for det er det, der kendetegner et velreguleret retssamfund. Det er en forudsætning for, at vi alle kan færdes trygt i trafikken uden at komme galt afsted.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Vi mangler regler online
I skarp kontrast til den gennemregulerede trafik på vores fysiske infrastruktur står trafikken på den digitale infrastruktur.

Her findes kun i begrænset grad regler, og her findes kun få myndigheder til at sikre den orden, vi kender fra andre dele af vores samfund. Og der er altså ingen garanti for ikke at komme galt afsted.

På det digitale område er der sket mange kedelige hændelser, og det er fortsat sparsomt med lovgivning og stillingtagen til, hvordan vi skal håndtere og udnytte tilgængelig data.

Karin Gaardsted (S)
IT- og teleordfører

Store virksomheder som Facebook og Google gemmer ufattelige mængder af meget personlige oplysninger om os. Vi ved, hverken hvordan eller til hvad de bruger det, og vi kan som brugere eller offentlige myndigheder ikke stille noget op mod dem.

Herhjemme har der været sager i medierne, hvor unge piger får delt intime billeder af sig selv. Det kan være billeder, som de enten har sendt til en kæreste i fortrolighed, eller som andre har taget af dem i smug i omklædningsrummet. Når først billederne er delt, vil de forfølge dem resten af livet, for der er ingen mulighed for at få kontrol over, hvem der kan se det.

Selvom vi stort set ingen mulighed har for at styre, hvad der sker på den digitale infrastruktur, anvender vi digitale løsninger i et stigende omfang. Digitalisering er blevet et plusord, og flere og flere dele af vores centrale infrastruktur flyttes ud på digitale platforme, som kan mere og mere. Det er et område, der er i konstant bevægelse, og der er ikke noget, der tyder på, at udviklingen vender i fremtiden.

Betimelig indsats mod problemerne
Det er ikke ualmindeligt, at der først lovgives på et område, efter der er sket en række kedelige hændelser. Men på det digitale område er der sket mange kedelige hændelser, og det er fortsat sparsomt med lovgivning og stillingtagen til, hvordan vi skal håndtere og udnytte tilgængelig data.

Første skridt må være at give politikerne og offentligheden de rette forudsætninger for at kunne forholde sig kvalificeret til problemstillinger på det digitale område. Derfor tilslutter Socialdemokratiet sig at oprette et dataetisk råd.

Rådet skal kunne rådgive og vejlede både politikere, myndigheder, virksomheder og borgere. Men det skal også kunne skabe debat og opstille scenarier for den digitale fremtid, vi går i møde og dermed sikre, at det får offentlighedens bevågenhed. Rådet skal med andre ord rådgive, oplyse og bidrage til at sætte dataetik på dagsordenen i den offentlige debat.

Jeg forventer ikke, at et dataetisk råd vil kunne løse alle de problemer, der er på området. Men det vil være af afgørende betydning for os politikere at blive sporet ind på problemerne i tide, så vi kan tage de rigtige beslutninger og få vedtaget den rigtige lovgivning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Gaardsted

Formand, LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre, formand, Energimuseet
lærer (Herning Seminarium 1979)

0:000:00