
Kunstig intelligens kan resumere vanskelige tekster i et tilgængeligt sprog, lave synteser og producere overskuelige svar på næsten alle spørgsmål. Det er ret beset et virkelig godt redskab. Men det har nogle bivirkninger.
For de opgaver, vi uddelegerer, bliver vi selv dårligere til – og det kan være en direkte trussel, hvis det, vi bliver dårligere til, er grundfærdigheder som at lære, læse og forstå sprog.
Samtidig bruger vi mere og mere tid på sociale medier, underholdende apps, hurtige beskeder og overfladiske udvekslinger. Mange føler stor afhængighed af diverse skærme – og den information, vi finder på nettet, understøtter det, som vi i forvejen mener eller frygter. Det indskrænker vores horisont, hvor vi engang troede, den skulle blive udvidet.
For midt i de enorme teknologiske, digitale og mediemæssige fremskridt er der mere splittelse og polarisering blandt mennesker, end der længe har været – mellem høj og lav, land og by og mellem nationer, religioner og befolkningsgrupper.
Det sker med en ofte voldsom og populistisk retorik, der præsenterer falske udsagn og fremsætter forenklede løsninger på verdens komplekse problemer.
Vi må ikke miste evnen til at læse og fortolke vores omverden, politikere og medier. Vi må ikke miste de færdigheder, vi skal bruge til at forstå større helheder, for ellers er vi til fals for fragmentariske udsagn og populistiske opsplitninger i "os og dem."
Udviklingen af kognitive og kulturelle grundfærdigheder sker traditionelt fra den tidlige barndom og igennem skolegangen. Det handler om sprogforståelse, læsning, udvikling af kreativitet, evne til at skrive selvstændigt, til analyse og fortolkning, kildekritik, redelig argumentation og aktiv beherskelse af fagsprog.
Det er grundlæggende færdigheder, vi ikke kan undvære, hverken i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.
Teknologi og kunstig intelligens gør det bydende nødvendigt at styrke den grundlæggende evne til at forstå hinanden og at bygge bro.
Hanne Leth Andersen
Det er også de grundfærdigheder, der gør det muligt for elever og studerende at bruge AI som et redskab – og ikke som en erstatning for egen tænkning.
AI kan generere tekster og svar på alle spørgsmål, men hvis mennesket ikke selv har begreb om nuancering og selvstændig formulering, så er hjælpen en bjørnetjeneste.
Hvis man selv kan skrive, argumentere og forholde sig til komplekse problemer, kan det være en hjælp at få genereret et første udkast til en tekst eller at få en opsummering af en bunke lange artikler. Men hvis man gør sig afhængig, forfalder skarpheden.
Derfor skal det have topprioritet i vores uddannelsessystem, at vi selv får opbygget de grundlæggende færdigheder og er trænet i kritisk tænkning.
Hvis en gymnasieelev bruger AI til at skrive en opgave om klimaforandringer, skal undervisningen sikre, at eleven også forholder sig kritisk til fremstillingen og de kilder, som AI bygger eller ikke bygger på. Formålet er at lære at tage saglig og selvstændig stilling.
Også på universiteterne skal vi aktivt undervise i, hvordan man bruger AI kritisk og ansvarligt, og hvordan man slipper sig selv løs fagligt og undgår at blive afhængig af den som krykke. For en uddannelse handler om at lære og udvikle sig med udfordringer, ikke om at finde et hurtigt svar.
Hvis studerende ukritisk anvender AI'ens svar og løsninger uden at forstå, hvordan den fungerer, risikerer de at overse ineffektive strukturer, skjulte bias eller sikkerhedsrisici. Hvis de ikke selv lærer at producere en skarp faglig tekst eller analyse, risikerer de at deres faglighed bliver et overfladefænomen.
Det handler om faglig dybde og personlig dannelse, og det starter med et nuanceret sprog og nogle kognitive og kulturelle grundfærdigheder som udvikles hele livet.
Teknologi og kunstig intelligens gør det bydende nødvendigt at styrke den grundlæggende evne til at forstå hinanden og at bygge bro mellem de forskelle, der truer med at skabe så voldsom splittelse i disse år.
Vi skal uddanne mennesker, der kan tænke, tale og skrive selvstændigt på tværs af teknologi og faglighed og forholde sig kritisk til den verden, de lever i. Danmark kan føre an ved at insistere på en uddannelse, der ikke blot skaber viden, men også fastholder dannelse, fællesskab og samarbejde.
Artiklen var skrevet af

















