Debat

Tech-direktør: Kunstig intelligens er en central del af løsningen på velfærdskrisen

Udviklingen inden for kunstig intelligens viser, at teknologi kan blive en del af løsningen på arbejdsudbudskrisen. Derfor bør regeringen udvise modet til at lade velfærdsstaten blive en del af den digitale revolution, skriver Niels Martin Brøchner.

Tiden er til simple løsninger, der øger produktiviteten, så vi kan reducere antallet af offentligt ansatte eller sætte dem på mere meningsfulde opgaver, skriver Niels Martin Brøchner.
Tiden er til simple løsninger, der øger produktiviteten, så vi kan reducere antallet af offentligt ansatte eller sætte dem på mere meningsfulde opgaver, skriver Niels Martin Brøchner.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Niels Martin Brøchner
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi mangler arbejdskraft i Danmark. Lidt under hver tredje stillingsopslag bliver ikke besat. Det svarer til cirka 130.000 stillinger. Der er få ledige til at besætte dem, endnu færre med de rette kvalifikationer.

Import af udenlandsk arbejdskraft synes der ikke at være stemning for, og så er der jo kun ét at gøre. Alle må arbejde lidt mere. De unge skal hurtigere på arbejdsmarkedet, de ældre blive lidt længere. Alle imellem får sløjfet helligdag.

Der er dog også en helt anden tilgang, som indtil nu har fyldt bemærkelsesværdigt lidt i den offentlige debat: Automatisering.

Regeringens tilgang vækker bekymring

I regeringsgrundlaget finder man blot en enkelt paragraf om automatisering og digitale løsninger. Det er en lidt vag formulering om, at regeringen vil “fortsætte de ambitiøse investeringer i digitalisering og automatisering”, men samtidig vil “sikre, at alle kan være med”.

Man kan godt være bekymret for, at regeringen hellere vil lefle for den digitale underklasse, end den vil investere i fremtidens teknologier

Niels Martin Brøchner
Direktør, Contractbook

Vores nye digitaliseringsminister, Marie Bjerre, har da også mest gjort sig bemærket ved at slette sin TikTok og indrømme, at hun måtte have hjælp til MitID på Borgerservice. Hun er ikke stemplet ind endnu, men man kan godt være bekymret for, at regeringen hellere vil lefle for den digitale underklasse, end den vil investere i fremtidens teknologier.

Efter år med fejlslående it-projekter som EFI og Sundhedsplatformen er der måske heller ikke så meget politisk kapital i digitaliseringsstrategier. Mange har – med rette – den oplevelse, at de digitale projekter ender med at medføre mere bureaukrati, end de sparer. Dog skal det også med, at vi nok hører mere om de systemer, der ikke virker.

Hvem snakker om, at kunstig intelligens nedbringer ventetiden på byggeansøgninger? At banedanmarks nye signalsystem har gjort togene mere punktlige? Eller dengang tech sparede 25 procent af planlægningstiden i en hjemmepleje?

Den forrige regering præsenterede sidste år en digitaliseringsstrategi, der fremhævede, at automatisering i den offentlige sektor kunne frigøre 10.000 årsværk. Det er altså ikke, fordi man ikke har indset potentialet. Vi har bare ikke hørt så meget til det siden. 

Diskussionen om arbejdsudbud handler i stedet om forkortede universitetsuddannelser og afskaffelsen af Store Bededag. Ingen har fremlagt en reel plan for brug af automatisering og kunstig intelligens i fremtidens velfærdsstat.

Reel vision for den teknologiske udvikling

Med de seneste måneders udvikling indenfor kunstig intelligens, herunder lanceringen af ChatGPT, er det blevet tydeligt, hvor banebrydende en teknologi, vi står med. Når nu vi står med, hvad der måske er den vigtigste opfindelse siden elektriciteten, synes 10.000 årsværk pludselig af lidt.

Det er klart, at staten skal være en smule konservativ i sin tilgang til ny teknologi. Og det er nu heller ikke, fordi jeg vil have androider til at skifte ble på de ældre eller aulaficere hele tilværelsen, men tiden er til simple løsninger, der øger produktiviteten, så vi kan reducere antallet af offentligt ansatte eller sætte dem på mere meningsfulde opgaver. 

Jeg savner en reel vision for den teknologiske udvikling af velfærdsstaten. Tænk, hvad man kunne udrette ved at implementere ChatGPT eller en anden generativ kunstig intelligens i offentlig sagsbehandling. Tænk, hvad man vil kunne spare med den nye teknologi, der kan identificere brystcancer fire år før, det opstår. Ja, hvor er planen for at gøre al offentlig transport førerløs før 2030?

Mest af alt savner jeg, at vi tør omfavne den digitale revolution fuldt ud og tør sige, at kunstig intelligens bliver en central del af at løse arbejdsudbudskrisen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Martin Brøchner

Direktør, Contractbook
master of arts, management (Westminister Business School)

Marie Bjerre

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling, MF (V)
cand.jur (Københavns Uni. 2011), LL.M. fra UC Berkeley 2016

0:000:00