V: Techgiganter sætter spillereglerne for ytringsfriheden

DEBAT: Den offentlige debat foregår i høj grad på de sociale medier, der både faciliterer demokratisk samtale og ekkokamre for de mest ekstreme meninger. Det stiller nye krav til vores evne til at tænke kritisk, skriver Torsten Schack Pedersen (V).

Af Torsten Schack Pedersen (V)
IT-ordfører

I 2017 var hele 67 procent  af den danske befolkning aktive på Facebook. 24 procent af befolkningen slog deres folder på Instagram, 24 procent på Snapchat og 10 procent på Twitter.

De sociale medier er kommet for at blive, og med det følger der også nye kanaler, hvor danskerne kan ytre sig. Den demokratiske debat foregår i høj grad på de platforme, som techgiganterne har etableret på globalt plan. Det har fordele, men også konsekvenser for debatten. Det er en interessant udvikling, jeg som IT-ordfører vil løfte en pegefinger over for.

Lad mig starte ved fordelene. For de er der. Alle og enhver kan tilgå virale platforme, hvor nyheder, blogindlæg, reklamer, artikler og muligheden for at ytre sig er gratis. Det  lyder umiddelbart som et stort skridt for demokratiet. Hiver du pengepungen frem kan du endda også booste dine opslag eller indskrænke modtagere af dit opslag til en specifik målgruppe. Muligheden for at ytre sig er altså til stede, og det kan ingen tage fra techgiganterne.

Et ekkokammer for ekstreme ytringer
Jeg har dog en anke. Facebook er efter min bedste vurdering blevet et ekkokammer – et ekkokammer for de holdninger, som overtræder grænser i debatten.

Tænk over det. Hvilke kommentarer bliver læst og delt? Hvilke blogindlæg og artikler får flest kliks og sure smileys? Hvilke holdninger når bredest ud?

Det er i langt de fleste tilfælde de ekstreme ytringer, som overlever på de sociale platforme – og det er der en helt rationel grund til. Det er nemlig de opslag, som giver sorte tal på bundlinjen i Facebooks årsregnskab.

Hvad bliver der af den resterende masses holdninger? Facebook og Twitters retningslinjer har med andre ord den konsekvens, at nogle udtalelser i yderste tilfælde censureres. Det sætter ytringsfriheden gevaldigt under pres – for det er et indgreb, vi normalt overlader til domstolene.

Debat på profittens præmisser
Min første observation er altså, at debatten er mulig på de sociale medier.

Som debattør er man dog underlagt de spilleregler, som techgiganterne sætter for dagen. De har nemlig kun ét for øje: profit. Indvilger du i spillereglerne for debatten, så er de sociale platforme et slaraffenland.

Du kan købe dig til publicity og endda til lige præcis den befolkningsgruppe, du gerne vil ramme.  Det er der ingen skam i, men vi skal blot være opmærksom på, at det ikke er alle holdninger, der ser dagens lys på facebook og andre platforme.

Det er holdninger med blikfang, som overlever Facebooks filter. Dét udfordrer den demokratiske debat.

Vi udfordres af fake news
Med øget debat på de sociale medier frem for de traditionelle står vi også overfor nye udfordringer.

Debatten på de sociale medier er også stærkt udfordret af fake news. Vi kan ikke længere vide os sikre på, om nyheder, vi læser, er fra en saglig afsender. Vi kan heller ikke vider os sikre på, at afsender er sandfærdig og opgiver sine korrekte identitet.

Vi så konsekvensen af fake news under det amerikanske valg. Russiske Facebook og Instagram annoncer spredte sig som en steppebrand og nåede hele 150 millioner amerikanere forud for valgdatoen.

Annoncerne viste sig at være var bevidst placeret på de sociale platforme for at påvirke, hvor de amerikanske vælgere skulle sætte deres kryds på valgsedlen i 2016. Afsenderne lignede tillidsfulde politiske organisationer som borgerrettighedsgrupper og græsrodsbevægelser.

Det har dog vist sig at være et stort spil for galleriet og kan i værste fald have haft betydning for valgresultatet.

Nye krav til vores kritiske sans
Det stiller selvsagt helt nye krav til den kildekritiske sans hos den enkelte.

Man skal kunne kende spillets regler på de sociale platforme for at være en del af den demokratiske debat. Og man skal kunne navigere i nyheder, blogindlæg, ytringer og politiske holdninger kritisk og fornuftigt.

Ytringsfriheden kan blomstre på de sociale medier, og spiller man efter spillets regler, kan man nå bredt ud med sine politiske holdninger. Ytringsfriheden kommer dog også i klemme i kapløbet om kliks.

Og så skal vi alle tage den kildekritiske sans ned fra hylden og lade være med at tage alt for gode varer.

Forrige artikel Danske Regioner: Sundhedsvæsenet skal være nemt og tilgængeligt Danske Regioner: Sundhedsvæsenet skal være nemt og tilgængeligt Næste artikel Iværksætter: Skal kunstig intelligens skrives ind i grundloven? Iværksætter: Skal kunstig intelligens skrives ind i grundloven?