Debat

Embedsmand: Den omsiggribende lukkethed er benzin på bålet af mistillid til forvaltningen

Tidligere sikrede offentlighedsloven borgerne indblik i forvaltningen af magten, nu skærmer den de øverste lag mod borgernes nysgerrige blikke. Tilliden daler, hvis systemet ikke længere er til for borgerne, skriver Johanne Dalgaard. 

At man ikke i praksis kan skille embedsværkets arbejde fra politikernes selvpromovering og agitationsvirksomhed, er utvivlsomt med til at forklare, hvorfor de to grupper følges så yndigt ad i bunden af de årlige troværdighedsanalyser, skriver Johanne Dalgaard.
At man ikke i praksis kan skille embedsværkets arbejde fra politikernes selvpromovering og agitationsvirksomhed, er utvivlsomt med til at forklare, hvorfor de to grupper følges så yndigt ad i bunden af de årlige troværdighedsanalyser, skriver Johanne Dalgaard.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Johanne Dalgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det traditionelle ideal for en dansk embedsmand er den neutrale, fagligt understøttende bureaukrat, der udarbejder vidensbaserede beslutningsgrundlag til politikerne og i øvrigt blander sig uden om selve de politiske beslutninger såvel som forsvaret af dem i offentligheden.

Det er et ideal, der i tiltagende grad er i uoverensstemmelsen med den moderne virkelighed. Realiteten er, at store dele af embedstoppen er groet sammen med de politiske lag på en måde, der gør grupperne særdeles vanskelige at skille fra hinanden.

På den ene side agerer embedsfolk i stigende grad politisk og bistår helt rutinemæssigt i arbejdet med strategisk kommunikation, som det hedder, når noget skal spinnes til politikernes fordel. "Politisk tæft" er en efterspurgt egenskab, når der rekrutteres til departementerne.

På den anden side forsøger politikerne ofte at iklæde sig en kappe af bureaukratisk neutralitet og faglig uomgængelighed, når de præsenterer upopulære tiltag. "Nødvendighedens politik," som det er kommet til at hedde.

Begge dele bryder med den traditionelle forståelse af rollefordelingen, hvor politikerne med deres folkelige mandat i ryggen skubber på for fremdrift i politikudmøntningen, mens embedsværket med den faglige indsigt som afsæt sikrer grundighed og legalitet i sagsgangene.

Ansigtet udadtil fylder mere og mere

At man ikke i praksis kan skille embedsværkets arbejde fra politikernes selvpromovering og agitationsvirksomhed, er utvivlsomt med til at forklare, hvorfor de to grupper følges så yndigt ad i bunden af de årlige troværdighedsanalyser fra kommunikationshuset Radius.

Fakta

Smuldrer tilliden til embedsværket?

Det sætter Altinget Embedsværk spot på i en ny temadebat.

For en lang række sager – så som rigsretssagen, instrukskommissionen, minkkommissionen og FE-sagen – har sat ild til debatten om netop tilliden til det danske embedsværk.

Betyder det, at tilliden er kommet under pres i en sådan grad, at der er behov for politiske tiltag for at genoprette den? Hvis ja, hvilke?

I den kommende tid beder vi politikere, embedsmænd og eksperter give deres svar på spørgsmålet i vores spalter.

Du kan læse meget mere og se panelet her.

Her ligger politikerne konsekvent nummer sjok blandt grupper, borgerne har tillid til, mens embedsmænd ligger ganske få pladser over – en anelse højere end brugtvognsforhandlere og journalister.

Apropos journalister: Hvis man skal forklare, hvorfor embedsværket og politikerne vokser sammen på en måde, der skader begge gruppers troværdighed, må man også skele til den i tiltagende grad mediebårne virkelighed, de opererer i.

Kommunikation og pressehåndtering er vokset til kæmpestore, selvstændige sagsområder i de fleste offentlige organisationer, og de har høj prestige, fordi de oftest har ledelsens og politikernes akutte bevågenhed.

Når "ansigtet udadtil" fylder så meget i dagligdagen, er det ikke svært at se for sig, hvordan fokus i de ledende lag let forskydes fra kerneopgaven, der ligger i at sikre en grundig og fagligt velfunderet forvaltning.

Og hvis man som ledelse skaber en kultur og et karrieremiljø, hvor hovedfokus ligger på at få ministeren til at se godt ud, så skaber man også en kultur, hvor dem, der har lettest ved at flyde til tops, er de mest ryggesløse "yes men" i flokken. Folk, der har selvstændighed og integritet nok til at stå fast og sige fra over for fagligt ubegrundede eller decideret ulovlige forslag vil i sådan et miljø formodentlig effektivt blive siet fra.

Lukkethed giver mistillid

I Danmark har politikerne - flankeret af embedsværket - imødegået det stigende pres fra medierne ved blandt andet at omdanne offentlighedsloven fra en lov, der sikrer borgerne indblik i forvaltningen af magten, til en lov, der skærmer de øverste lag mod borgernes nysgerrige blikke på deres arbejde.

Samtidig flyder det med historier om helt åbenlys syltning af aktindsigtsanmodninger, udlevering af dokumenter der er censureret ad absurdum, dokumenter der forsvinder og pludselig dukker op igen og mange andre krumspring, der tydeligvis har til formål at forhindre offentligheden i at blive oplyst om forvaltningens eller politikernes gøren og laden.

Den omsiggribende lukkethed i forvaltningen er formodentlig kun benzin på bålet i forhold til den mistillid, der allerede ulmer i befolkningen

Johanne Dalgaard
Embedsmand

Den omsiggribende lukkethed i forvaltningen er formodentlig kun benzin på bålet i forhold til den mistillid, der allerede ulmer i befolkningen. Den er uden tvivl også med til at understøtte fornemmelsen af, at de ledende lag i samfundet i stigende grad eksisterer afkoblet fra befolkningen.

Det sidste taler ind i en mere overordnet og alvorlig problemstilling, som er at tiltagende ulighed – materiel/økonomisk såvel som oplevet – kan understøtte en følelse i nogle befolkningsgrupper af, at stå uden for det demokratiske fællesskab. Føler man sig ikke repræsenteret i beslutningsprocesserne, er man formodentlig heller ikke tilbøjelig til at nære tillid til, at de fungerer som de skal.

Det kan nære en snigende fornemmelse af gennemsyrende indolens i systemet. En fornemmelse af, at man som borger er til for systemet snarere end omvendt. At de interesser, der først og fremmest varetages i det politiske system, er nogle andre, mere kapitalstærke end ens egne. Og så retter man sin bebrejdelse og frustration mod dem, der træffer beslutningerne.

Læs også

Politisk embedsværk eller transparens?

Så hvad må der gøres?

Det er svært at se nogen enkle eller entydige løsninger for sig. Der er en grundlæggende konflikt mellem den idealiserede neutrale og ordentlige embedsmandsrolle og den hyperpolitiserede virkelighed, man særligt som topembedsmand skal navigere i. En kløft, der i en række tilfælde har vist sig undergravende for embedsværkets troværdighed.

En vej til at skabe større tillid til embedsværket, kunne være at skabe større transparens i forvaltningen. Det forudsætter, at der sættes politisk vilje bag. Den vilje skal man nok spejde meget længe efter på Slotsholmen

Johanne Dalgaard
Embedsmand

Man kan selvfølgelig vælge at droppe idealet om neutralitet og indføre politisk udpegede embedsværk. Det vil skabe rene linjer i forhold til offentligheden – ingen vil være i tvivl om, at embedsfolkene handler og taler på vegne af regeringen. Det har også demokratisk noget for sig, at man kan være helt sikker på, at det er de folkevalgte og ikke et sæt embedskustoder, der sætter retningen. 

På den anden side vil det næppe gøre noget for at gøde tilliden til forvaltningsinstitutionerne. Idealerne om neutralitet og stærk faglig fundering i beslutningsprocesserne jo ikke opstået uden grund. Det er indlysende ønskeligt i en demokratisk retsstat, at nogen påtager sig rollen med først og fremmest at sikre ordentlighed, legalitet og god forvaltningsskik.

I den nuværende struktur er der utroligt mange incitamenter til at strejfe fra den rolle, og omvendt er der stor personlig og karrieremæssig risiko forbundet med at lægge sig ud med sine overordnede, principielle spørgsmål. At ændre ved det, vil nok kræve både organisatoriske reformer og et aktivt arbejde for at ændre ved kulturen i forvaltningerne.

En anden, måske mere umiddelbart håndgribelig vej til at skabe større tillid til embedsværket, kunne være at skabe større transparens i forvaltningen. Begge dele forudsætter, at der sættes politisk vilje bag.

Den vilje skal man nok spejde meget længe efter på Slotsholmen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johanne Dalgaard

Freelanceskribent, specialkonsulent
cand.scient.pol (Københavns Uni.)

0:000:00