Dansk Erhverv: Kampen mod administrativt bøvl skal have absolut højeste prioritet

Der er ikke lang tid tilbage af valgperioden. I år skal der jo være valg, men selv om den kommende tid i dansk politik nok bliver i skyggen af en forestående valgkamp, så er der alle gode grunde til fortsat at være handlekraftig og gå forrest i kampen mod byrder.
Det er ikke et nyt tema for dem, der følger med i dansk politik. I Dansk Erhverv lavede vi sidste år en foruroligende analyse, der viste, at dansk erhvervsliv bruger mindst 90.000 årsværk, cirka det samme antal mennesker, som der bor i min hjemby Roskilde, og mindst 49 milliarder kroner årligt på at overholde regulering fra både Danmark og EU.
Og emnet er mere aktuelt end nogensinde. For mængden og kompleksiteten af regler, dokumentationskrav og rapportering vokser fortsat, og den kommer både fra EU og Folketinget.
Konsekvensen er klar: Tid og ressourcer flyttes fra kerneforretning, innovation og vækst over til papirarbejde og systemtilpasninger. Det er hverken i virksomhedernes eller samfundets interesse.
En statslig regelforenklingsenhed
For det første er der brug for handling. Et konkret sted at starte er løngennemsigtighedsdirektivet.
Her er der behov for et reelt stop-the-clock, så vi undgår forhastet implementering af regler, der endnu ikke er tilstrækkeligt afklarede, og som risikerer at påføre virksomhederne betydelige byrder uden tilsvarende samfundsgevinst.
Samtidig mangler der fortsat en holdbar og permanent løsning på producentansvaret – et område, hvor usikkerhed og uklare rammer gør det vanskeligt for virksomhederne at planlægge og investere.
Vi foreslår, at der bliver oprettet en regelforenklingsenhed i statsligt regi. Det skal bestå af embedsmænd, som allerede er i ministerierne, men den store forskel er, at de skal gå på arbejde med det ene formål at fjerne administrativt bøvl.
Morten Langager
Direktør, Dansk Erhverv
Men det rækker ikke med enkeltstående justeringer. Der er brug for et mere grundlæggende opgør med måden, vi regulerer på. For lige nu lægger vi regler på med en skovl og fjerner regler med en pincet. Det duer ikke.
Derfor foreslår vi, at der bliver oprettet en regelforenklingsenhed i statsligt regi. Det skal bestå af embedsmænd, som allerede er i ministerierne, men den store forskel er, at de skal gå på arbejde med det ene formål at fjerne administrativt bøvl.
For lad os være ærlige: Opgaven er ikke en let støvsugning i en tom hal. Hallen er fyldt med uendeligt mange møbler, etager og afkroge. Der findes intet quick-fix. Kun en konsekvent, langsigtet oprydning, og den skal ske på tværs af ministerier, styrelser og niveauer.
Og mens vi rydder op, skal vi også have fokus på, at nye byrder ikke løbende kommer til.
Vi skal engagere os fuldt og helt
For det andet handler det også om tempo. For nogle gange skal noget gå hurtigt, men det er altså ikke altid en bydende nødvendighed. Og hvis for eksempel implementering af EU-lovgivning går så stærkt, at vi ikke får vurderet byrder og omkostninger for danske virksomheder, så er det et problem.
Det er det også, hvis det skal gå så hurtigt, at det er vanskeligt for virksomhederne at kunne nå at omstille sig. Og det koster for dansk konkurrenceevne, når vi overimplementerer EU-lovgivning.
For når dansk erhvervsliv er i vækst, gavner det os alle. Det er her, grundlaget for velfærd, sikkerhed og et stærkt samfund skabes.
Da SVM-regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag i december 2022, var det spækket med erhvervspolitik.
Meget af dette er i dag gennemført. Andre initiativer – herunder regeringens længe ventede globaliseringsstrategi – mangler fortsat at se dagens lys.
Samtidig nærmer valgperiodens afslutning sig, uden at der endnu er udskrevet valg. Det rejser spørgsmålet: Hvad skal erhvervsminister Morten Bødskov (S) prioritere i den resterende del af valgperioden?
Det sætter Altinget Erhverv til debat.
Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.
Endelig skal vi engagere os fuldt og helt i EU’s omnibusarbejde. Ja, ordet er teknokratisk og EU-agtigt, men vigtigheden af, at EU har sat gang i arbejdet med at reducere mængden af byrder med 25 procent kan ikke undervurderes.
Derfor skal vi kaste vores liv og sjæl i at give EU alle de indsigter, vi kan, så vi kan få ryddet op i den meget bureaukratiske lovgivning, som gennem omnibusserne skal simplificeres.
Danmark skal bidrage aktivt med konkrete erfaringer og indsigter, så unødigt bureaukratisk lovgivning kan forenkles og sammentænkes.
Vi står i en tid præget af global uro og usikkerhed. Der er brug for oprustning på flere fronter, også den økonomiske. Et stærkt, konkurrencedygtigt erhvervsliv er helt afgørende for Danmark og Europas fremtid.
Selvfølgelig forventer Dansk Erhverv ikke, at regeringen får sikret en byrdereduktion på 25 procent inden valget.
Men vi forventer, at kampen mod byrder har højeste prioritet lige til, at valget bliver udskrevet, og at arbejdet vedholdende og ufortrødent fortsætter efter, at danskerne har sammensat et nyt Folketing.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024

















