Debat

Tænketank: Danmark bør gå med i bankunionen

DEBAT: Danmark skal gå med i EU's bankunion. Den bidrager nemlig til finansiel stabilitet. Samtidigt kan unionen mindske risikoen for en ny krise i Europa, da erfaringer viser, at intet land er isoleret, når en krise bryder ud, skriver Niels Pultz. 

Der er flere forskellige grunde til, at Danmark bør gå med i EU's banksamarbejde, skriver Niels Pultz, der er seniorrådgiver i Tænketanken EUROPA.
Der er flere forskellige grunde til, at Danmark bør gå med i EU's banksamarbejde, skriver Niels Pultz, der er seniorrådgiver i Tænketanken EUROPA.Foto: /ritzau/Michael Probst/
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Pultz
Seniorrådgiver, Tænketanken EUROPA

Kriserne 2007-13 viste, at en finansiel krise hurtigt kan udvikle sig til en offentlig gældskrise.

Det skete, da flere lande måtte redde deres banker gennem "bail-out", hvor skatteyderne betaler, i modsætning til ”bail-in”, hvor bankernes ejere og kreditorer betaler.

Det var faktisk kun i Danmark, at man benyttede sig af ”bail-in” under finanskrisen 2010-11.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Derfor besluttede eurolandene i 2012 at oprette et styrket banksamarbejde, kaldet bankunionen, med et fælles banktilsyn forankret i Den Europæiske Centralbank og en fælles afviklingsinstans, kaldet SRB.

Tilsyn kan forebygge ny krise
Det fælles tilsyn (SSM) skal sikre, at reglerne bliver anvendt ens på tværs af landene, og at man ikke overser eller gemmer mulige store tab.

Bankunionen bidrager til at skabe mere lige vilkår på bankydelser tværs af landegrænser til gavn for både forbrugere og virksomheder. Endelig giver det også Danmark mulighed for at påvirke de fælles regler, herunder for den danske realkredit.

Niels Pultz
Seniorrådgiver, Tænketanken EUROPA

Tilsynet består af medarbejdere af anden nationalitet end bankerne, og det bliver derved sværere for myndigheder at lægge politisk pres på tilsynet. Med et fælles tilsyn kan man lettere følge tendenser på tværs af banker og lande. Derved kan man bedre forebygge en ny krise.

Skulle der alligevel opstå en krisesituation, kan den fælles afviklingsinstans sikre en konsekvent og ensartet praksis for at sikre videreførelse af de af bankens funktioner, der er vigtige for kunder og det finansielle system.

Den vil også sørge for, at de tab, der måtte opstå i den situation, vil blive båret af bankens ejere og investorer.

Det så man et klart eksempel på i juni måned i år, da den sjette største spanske bank, Banco Popular, ifølge SRB kom tæt på fallittens rand. Bankens aktionærer og investorer måtte bære tab, og den spanske stat slap for at skyde penge ind!

Så systemet virker. Men det er ikke det samme som at sige, at banker ikke i fremtiden vil kunne komme i vanskeligheder. Som chefen for SSM, Daniele Nouy, har sagt, er det ikke tilsynets opgave at forhindre enhver bank i at gå ned.

I en markedsøkonomi kan det ske. Men sker det, har vi afviklingsinstansen, der sikrer, at det foregår på en ordentlig måde og uden anvendelse af skatteydernes penge.

Indskydergaranti mangler 
Der mangler endnu et element i bankunionen, nemlig en fælles indskydergaranti.

Det gælder allerede, at de første 100.000 euro er sikrede for sparerne, hvis en bank kommer i krise.

Men det er nationale ordninger, og det betyder, at hvis en bank kommer i vanskeligheder, vil de negative konsekvenser mærkes nationalt, selvom tilsyn og afviklingsbeslutning er fælles.

Kommissionen har foreslået en fælles indskydergaranti, og der er enighed i medlemslandene om, at det er en rigtig god ide.

Men forhandlingerne er kørt fast, fordi nogle lande finder, at der endnu er for store risici i visse banker i navnlig Grækenland og Italien med store mængder af potentielt tabsgivende udlån – lån, hvor der hverken betales afdrag eller forrentning.

Eurolandene vil gøre et nyt forsøg at finde en løsning på spørgsmålet på deres kommende møde i december.

Danmark bør gå med
Hvor står Danmark? Regeringen har besluttet at indlede et arbejde, der skal føre til dansk stillingtagen til bankunionen i efteråret 2019.

Der er flere gode grunde til, hvorfor Danmark bør gå med. For det første bidrager bankunionen til finansiel stabilitet og til at mindske risikoen for en ny krise i Europa, som vi er stærkt afhængig af. 

Erfaringerne fra den sidste krise viste, at intet land er isoleret, når en krise bryder ud.

For det andet bidrager den til at skabe mere lige vilkår på bankydelser tværs af landegrænser til gavn for både forbrugere og virksomheder. Endelig giver det også Danmark mulighed for at påvirke de fælles regler, herunder for den danske realkredit.

Men det vil være en god ide at holde øje med, hvorledes eurolandene i den kommende tid håndterer den ovennævnte mængde af dårlige udlån i visse lande. Det vil der forhåbentlig være svar på inden efteråret 2019.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Pultz

Fhv. seniorrådgiver, Tænketanken Europa, fhv. ambassadør
cand.polit. (Københavns Uni. 1975)

0:000:00