Concito: Officiel klimadatabase bør udformes til meget mere end klimamærkning

Så kom den endelig – regeringens beslutning om, at Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke for fødevarer.

Der er afsat ni millioner kroner til formålet samt nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra detailbranchen, fødevarebranchen og udvalgte NGO’er, som inden jul skal udvikle et bud på en klimamærkningsmodel.

Concito er ikke med i arbejdsgruppen, men bidrager naturligvis gerne med indsigter og erfaringer i den videre proces. Resultatet bør være et klimamærke, der vejleder forbrugerne om klimavenlige madvaner. Ideelt set gennem rangordning og mærkning af hele fødevaresortimentets klimaaftryk eller som minimum gennem positivmærkning af fødevaretyper med lavt klimaaftryk.

Det vigtigste og mest perspektivrige element i udviklingen er dog etableringen af en officiel dansk klimadatabase med information om fødevarers klimaaftryk.

Dette vil ikke alene være et nødvendigt grundlag for klimamærkningsordningen, men kan samtidig blive et centralt værktøj i eksempelvis foodservicebranchens klimaindsats, grønne indkøbspolitikker, undervisning og oplysning.

Det er vigtigt, at klimadatabasen bliver en videnskabeligt funderet klimadatabase og ikke et forhandlet resultat baseret på konsensus mellem de stærkeste interessenter i fødevarebranchen.

Michael Minter
Programchef, Concito

Klimamærke skal supplere andre oplysninger

Klimamærket bør oplyse om fødevaretypernes klimaaftryk og ikke alt muligt andet.

I debatten har der været mange forskellige bud på, hvad et klimamærke også skal bidrage til at fremme – eller i hvert fald undgå at modarbejde. Nogle aktører har fokus på at fremme salget af danske fødevarer, andre mener, at der bør tages hensyn til varernes ernæringsmæssige værdi, og andre igen ønsker at fremme økologi, dyrevelfærd eller vegansk kost.

Selvfølgelig er der mange andre relevante og legitime hensyn end klima, som også bør indgå i afvejningen, når vi køber fødevarer. Men de er umulige at opgøre efter samme målestok som varernes klimaaftryk, og ikke altid relevante at opgøre i forhold til den enkelte vare.

Derudover har næringsindholdet længe været deklareret på alle færdigpakkede fødevarer. Det samme gælder faktorer som sundhed, økologi, dyrevelfærd, naturskånsomt fiskeri og retfærdig handel, i det omfang varerne lever op til gældende kriterier for de eksisterende mærkningsordninger.

Ingen af de eksisterende mærkningsordninger siger dog noget om varernes klimaaftryk, og derfor er det på høje tid, at vi får supplerende oplysninger om dette.

Databasen bør blive en realistisk model, der for relativt få ressourcer og indenfor kort tid kan guide professionelle fødevareaktører samt forbrugere i valget af varetyper.

Michael Minter
Progamchef, Concito

Byg videre på Den store klimadatabase

Det er vigtigt for troværdigheden, at den officielle klimadatabase bliver en videnskabeligt funderet klimadatabase udført af relevante forskere og eksperter, og ikke et forhandlet resultat baseret på konsensus mellem de stærkeste interessenter i fødevarebranchen.

Samtidig er det vigtigt, at databasen bliver en realistisk model, der for relativt få ressourcer og indenfor kort tid kan guide professionelle fødevareaktører samt forbrugere i valget af varetyper.

I februar 2021 lancerede CONCITO version 1 af Den store klimadatabase med klimaaftryk på 500 almindelige fødevarer i samarbejde med 2.-0 LCA Consultants og med støtte fra Salling Fondene.

Klimadatabasen er et unikt, videnskabeligt funderet, frit tilgængeligt og transparent værktøj, der kan bruges som grundlag for forenklet klimamærkning, klimaberegning af måltider og indkøb i offentlige køkkener, opkvalificering af køkkenpersonale, undervisning, oplysning og meget andet.

Allerede nu arbejder en lang række fødevarevirksomheder på at bringe resultaterne i anvendelse og formidle dem til kunder og samarbejdspartnere. Herunder Netto, der har testet klimamærkning i to butikker i København og Horsens med lovende resultater, og Coop der netop har taget fat på en ny test i deres nye ”klimalaboratorium” i Kvickly i Aarhus.

I dag har hjemmesiden denstoreklimadatabase.dk rundet 100.000 besøgere og 350.000 sidevisninger, og download-versionen af databasen er hentet godt 4.000 gange. Concito er desuden blevet tildelt Nordisk Råds miljøpris 2021 for projektets store adfærdsændrende potentiale.

I efteråret lancerer vi version 1.1. af Den store klimadatabase med en række opdateringer og justeringer på grundlag af den feedback vi har modtaget indtil nu.

Det vil være helt oplagt at bygge videre på dette værktøj i offentligt regi med tilføjelse af flere fødevarer for at dække sortimentet bedre samt eventuelle justeringer af beregningerne, hvis der findes fagligt belæg for det.

Det er nærmest utænkeligt, at vi nogensinde vil se præcise klimaberegninger af samtlige specifikke fødevarer på markedet.

Michael Minter
Progamchef, Concito

Bør udvikles parallelt med EU-standard for grønne anprisninger

Overordnet er der to hovedformål med opgørelser af fødevarers klimaaftryk: oplysning af forbrugerne om klimavenlige madvaner og incitament til klimaforbedringer hos fødevareproducenterne.

Det første kan ske ved hjælp af generiske data som dem, der findes konsistent beregnet og transparent formidlet i klimadatabasen. Det sidste vil kræve, at hver enkelt fødevareproducent mere præcist kan beregne netop deres klimaaftryk og bruge resultatet i markedsføringen, hvis resultatet er væsentligt bedre end konkurrenternes.

Her anbefaler EU-Kommissionen i øjeblikket brug af metodegrundlaget for Product Environmental Footprint (PEF) trods de usikkerheder og mangler, som også findes i den tilgang – herunder den manglende inddragelse af klimapåvirkningen fra indirekte ændringer i arealanvendelsen (iLUC).

Præcise klimaberegninger af specifikke fødevarer fra specifikke producenter og specifikke bedrifter er en meget mere kompleks og ressourcekrævende opgave end klimaberegninger af fødevaretypers gennemsnitlige klimaaftryk.

De præcise beregninger kan være et godt og relevant værktøj for større fødevareproducenter, der har kompetencerne og ressourcerne til at udføre dem. Det er dog nærmest utænkeligt, at vi nogensinde vil se præcise klimaberegninger af samtlige specifikke fødevarer på markedet.

Derfor bør der arbejdes parallelt med at udvikle standarder for begge typer af beregninger i både Danmark og EU. Her kunne Danmark passende gå foran med en model for opgørelse og brug af generiske klimadata om fødevarer med udgangspunkt i Den store klimadatabase.

Ønsket om præcise beregninger af specifikke varer bør ikke spænde ben for, at vi allerede nu gør brug af generiske data om fødevaretypers klimaaftryk som et centralt værktøj i omlægningen af danskernes fødevareforbrug.